Landsskatteretten: Manglende dokumentation for købsmoms og skærpede beviskrav

Sagen omhandlede en rengøringsvirksomheds momstilsvar for perioden 1. januar 2009 til 31. maj 2011. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.426.567 kr. på grund af manglende dokumentation for købsmoms, især vedrørende udgifter til underleverandører og almindelige driftsudgifter. SKAT havde baseret sin opgørelse på bankkontoudtog og begrænsede kontroloplysninger fra kunder, da virksomheden ikke havde fremlagt sit regnskabsmateriale. SKAT havde skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms til 10 % af den opgjorte salgsmoms.

Virksomhedens repræsentant påstod, at momsansættelsen skulle nedsættes til 0 kr. og anførte, at virksomhedens selvangivne momstilsvar var retvisende og understøttet af bogføring og regnskabsmateriale. Det blev fremhævet, at virksomheden havde anvendt underleverandører i vidt omfang, hvilket var almindeligt i branchen, og at dette var dokumenteret gennem årsregnskaber, kontospecifikationer og fakturaer. Virksomheden forklarede, at kontant betaling til underleverandører i 2009 og første halvdel af 2010 skyldtes manglende netbank, og at betalingerne senere skete via bankoverførsler. Det blev også anført, at SKATs antagelse om "sorte lønninger" var forkert, og at virksomhedens egen kapacitet ikke kunne have udført det fakturerede arbejde uden underleverandører.

Derudover gjorde virksomheden gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Det blev anført, at SKAT havde undladt at foretage partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19 og Forvaltningsloven § 20 samt Skatteforvaltningsloven § 19 og Skatteforvaltningsloven § 20, tilsidesat officialprincippet og ikke opfyldt begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Virksomheden hævdede, at den ikke var blevet underrettet om sagens opstart eller modtaget forslag til afgørelse, da al korrespondance var sendt til kurator i konkursboet, og at SKAT ikke havde forsøgt at indhente materiale direkte fra indehaveren eller dennes advokat/revisor.

SKAT fastholdt, at der var skærpet bevisbyrde for momsfradrag, og at de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne var uden realitet på grund af fejl som forkerte CVR-numre, enslydende fakturaer fra forskellige perioder, og at flere fakturaer var dateret efter, at de omhandlede virksomheder var lukket. SKAT var enig i, at indehaveren ikke selv kunne have udført alt det udfakturerede arbejde, men mente, at dokumentationen for underleverandører var mangelfuld.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKATs sagsbehandling ikke medførte afgørelsens ugyldighed. Det blev anerkendt, at SKAT havde foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at indhente virksomhedens bilags- og regnskabsmateriale, både fra indehaveren selv og fra virksomhedens bankforbindelse. Dermed blev officialprincippet anset for overholdt. Det forhold, at virksomhedens revisor havde udarbejdet regnskaber for de pågældende perioder, kunne ikke føre til et andet resultat, da regnskaberne ikke var tilstrækkelige som grundlag for en korrekt opgørelse af virksomhedens overskud.

Da virksomhedens indehaver var taget under konkursbehandling, mens sagen verserede hos SKAT, blev korrespondance fremsendt til konkursboets kurator, som varetog indehaverens økonomiske forpligtelser og interesser i henhold til Konkursloven § 29. SKAT havde således fremsendt både forslag til ændringer og selve ændringerne af momstilsvaret til kurator, og havde på den baggrund foretaget høring vedrørende disse ændringer. SKATs begrundelse for ændringerne, herunder henvisning til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og manglende dokumentation, blev anset for tilstrækkelig i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Virksomheden havde dermed haft mulighed for at varetage sine interesser, og afgørelsen blev ikke anset for ugyldig.

Realitet

Landsskatteretten fandt, at der var godtgjort sådanne unormale forhold, at der skulle stilles skærpede beviskrav for, at fakturaerne kunne anses for reelle. Dette skyldtes blandt andet, at fakturaudstedernes adresser i flere tilfælde var stavet forkert, og driften for en af fakturaudstederne var ophørt på tidspunktet for fakturaudstedelsen. Derudover var der ikke påvist pengestrømme for årene 2009 og 2010, og påstanden om kontant betaling af store beløb (f.eks. 181.250 kr., 163.125 kr., 250.250 kr. og 214.500 kr.) forekom usandsynlig, især da hævningerne ofte var runde beløb og flere gange om dagen. Det blev derfor lagt til grund, at fakturaerne ikke var reelle. Der blev henvist til praksis for sådanne betalinger, herunder SKM2012.663.ØLR og SKM2011.764.BR.

Virksomheden havde ikke sikret sig, at den handlede med en momsregistreret virksomhed, da en underleverandør var erklæret konkurs før fakturadatoerne. Virksomheden havde heller ikke dokumenteret arbejdssedler, timesedler eller fremlagt kontrakter eller andre aftaler indgået med underleverandørerne. Kravet om dokumentation af indgående afgift med forskriftsmæssig faktura i henhold til Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven § 58 og Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven § 40 var ikke opfyldt. Fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 blev derfor nægtet.

For afgiftsperioden 2011 havde SKAT konkluderet, at virksomheden havde anvendt underleverandører, og at der var foretaget betalinger via bankoverførsler. Dog blev fradrag for moms vedrørende disse underleverandører heller ikke anerkendt, da den fremlagte dokumentation ikke opfyldte kravene. Eksempelvis var der for en faktura fra en underleverandør ikke kvitteret for modtagelse af beløbet, og det fremgik ikke af kontoudskriften, at det fulde beløb inkl. moms var betalt. For en anden underleverandør var fakturaer udskrevet før virksomhedens momsregistrering.

Landsskatteretten nedsatte SKATs ansættelse med 6 kr. på grund af en skrivefejl i opgørelsen for perioden 01-01-2011 – 31-05-2011, hvorefter den samlede ændring af momstilsvaret udgjorde 1.426.561 kr. i stedet for 1.426.567 kr. Herudover stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.