Hovedaktionær beskattet af rådighed over boliger, fikseret rente og maskeret udlodning

Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning for indkomstårene 2005-2009 af en række goder stillet til rådighed af hans selskaber. Klageren bestred dels realiteten i beskatningen og dels gyldigheden af ansættelserne for de ældste indkomstår på grund af forældelse.

De centrale punkter i sagen var:

• Rentefiksering: Beskatning af en fikseret rente på uforrentede lån fra klageren til hans danske selskab, [virksomhed1] ApS, og hans franske selskab, [virksomhed2].
• Rådighed over boliger: Beskatning af værdien af rådighed over to ferielejligheder i Frankrig og en helårslejlighed i Danmark, som var ejet af hans selskaber.
• Maskeret udlodning: Beskatning af udeholdt lejeindtægt fra en ejendom ejet af [virksomhed1] ApS, som blev anset for at have passeret klagerens økonomi.

Klageren argumenterede for, at et lån var ydet mellem hans selskaber og ikke fra ham personligt, at de franske lejligheder ikke var ferieboliger, og at udlejningen af den danske lejlighed skete i selskabets interesse. For indkomståret 2005 gjorde han gældende, at SKATs ændringer var ugyldige på grund af overskridelse af ansættelsesfristerne.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser på næsten alle punkter, men gav klageren medhold i, at rentefikseringen for lånet til det franske selskab for 2005 var ugyldig, da SKAT havde overskredet reaktionsfristen.

Oversigt over afgørelsen

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse om de enkelte punkter i sagen:

1. Fikseret rente af tilgodehavende i [virksomhed1] ApS

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at lånet på 1.605.500 kr. var ydet fra hans franske selskab, [virksomhed2], og ikke direkte fra ham selv. Da der var tale om et rentefrit lån mellem interesseforbundne parter, var SKAT berettiget til at fiksere en markedsrente i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1.

Vedrørende indkomståret 2005 fandt retten, at ansættelsen ikke var forældet. Klagerens manglende og ukorrekte oplysninger i selvangivelser og selskabsregnskaber blev anset for groft uagtsomt, hvilket gav grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

2. Fikseret rente af tilgodehavende i [virksomhed2]

Landsskatteretten fandt, at SKATs forhøjelse for indkomståret 2005 var ugyldig. Selvom der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, havde SKAT ikke overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 3, efter myndigheden fik kendskab til forholdet. SKAT modtog de relevante regnskaber den 28. februar 2011, men varslede først ændringen den 28. november 2011. Forhøjelsen på 126.250 kr. for 2005 blev derfor annulleret.

3. Rådighed over 2 lejligheder i Frankrig

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten vurderede, at lejlighederne, ejet af klagerens helejede franske selskab, måtte anses for at have stået til klagerens rådighed som ferieboliger. Da klageren havde helårsbolig i Danmark, og lejlighederne ikke blev udlejet, var den blotte rådighed tilstrækkelig til at udløse beskatning. Værdien blev korrekt opgjort efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (nu stk. 6), jf. Ligningsloven § 16, stk. 5.

4. Rådighed over ejerlejlighed i [by2]

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Lejligheden var ejet af klagerens selskab [virksomhed1] ApS og udlejet til hans datter og hendes bekendte. Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde en selvstændig erhvervsmæssig interesse i udlejningen. Arrangementet blev anset for at være i klagerens personlige interesse, og fordelen skulle derfor beskattes hos ham som maskeret udbytte efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9.

5. Rådighed over ejendom i [by1] (Maskeret udlodning)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Ejendommen var udlejet til klagerens daværende samlevers veninde. En del af huslejen blev ikke indbetalt til selskabet. Retten fandt, at de udeholdte lejeindtægter skulle anses for at have passeret klagerens økonomi og beskattes som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Som eneanpartshaver var klageren ansvarlig for, at lejen tilgik selskabet.