Maskeret udlodning og fri bil - Hovedanpartshaver - Konkurs - 2005 og 2006

Sagen drejede sig om en hovedanpartshavers skattepligt af maskeret udlodning fra hans selskab, [virksomhed1] ApS, samt værdi af fri bil. Selskabet, der drev tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, gik senere konkurs, og sagen involverede også et generationsskifte med etablering af nye selskaber.

Fri bil til rådighed

SKAT havde beskattet klageren af værdien af fri bil for indkomstårene 2005 og 2006, med henvisning til privat anvendelse af en Toyota Landcruiser. Klageren fastholdt, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til kørsel mellem skiftende arbejdspladser og var specielt indrettet til formålet. Klageren henviste til en tidligere Landsskatteretskendelse fra 2010, der under lignende forhold havde fritaget ham for beskatning af fri bil. Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der ændrede den tidligere vurdering, og at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for privat anvendelse i de omhandlede år. Klageren blev derfor ikke beskattet af fri bil, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4 og Vægtafgiftsloven § 2.

Udgifter til bilkøb

Selskabet solgte en Mercedes Benz til klageren for 100.000 kr. i januar 2005. Klageren solgte senere bilen for 240.861 kr. i oktober 2006. SKAT anså differencen mellem købsprisen og en skønnet markedspris på 329.000 kr. for maskeret udlodning. Klageren argumenterede, at bilens lave pris skyldtes omfattende rustskader. Landsskatteretten skønnede bilens handelsværdi til 300.000 kr. ved overdragelsen, baseret på den senere salgspris og generelle retningslinjer for værditab, justeret for rust og forhandleravance. Forskellen på 200.000 kr. blev anset for maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Private udgifter

SKAT havde anset en række udgifter i selskabet for private og dermed maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Klageren bestred dette og argumenterede for, at de fleste udgifter var erhvervsmæssige, og at dokumentationsproblemer skyldtes selskabets konkurs. For overførsler mellem selskaber, hvor klageren ejede 100% i det ene og 51% i det andet (med sønnen som medejer af de resterende 49%), argumenterede klageren for, at kun 49% af beløbet skulle beskattes som maskeret udlodning, da kun denne del reelt havde passeret hans økonomi.

Landsskatteretten foretog en detaljeret gennemgang af de enkelte udgiftsposter:

• Licens, telefon, hævninger: Udgifter til TV-licens, kontrolafgift og mobiltelefon blev anset for erhvervsmæssige. Hævninger til gasregning blev også godkendt. Dog blev 74.001 kr. vedrørende feriepenge til sønnen anset for maskeret udlodning. Overførsler mellem selskaber (36.724 kr. og 25.522 kr.) blev anset for maskeret udlodning med 49% af beløbet, da fordelen var tilgået sønnen.
• Dampstrygejern, fladskærm mv.: Pavillon, tændvæske, malervarer, køkkenting og kabeltromler blev anset for erhvervsmæssige. Fladskærmen (14.500 kr.) blev anset for maskeret udlodning med 49% af beløbet. Dampstrygejern, fuglefoderhus og ristlås blev anset for private udgifter.
• Taxa, mad, repræsentation: Hovedparten af udgifterne blev anset for private, da formkravene for repræsentationsbilag ikke var opfyldt. Udgifter til fodboldarrangement og vin til jubilæum blev også anset for private.
• Byggeudgifter: Udgifter til badeværelse, materialer, fliser og Genvex-anlæg blev anset for erhvervsmæssige. En kreditnota på 167.448 kr. blev anerkendt som en tilbageførsel af en fejlagtig fakturering og ikke som maskeret udlodning.
• Bespisning på Kro: Hovedparten af udgifterne blev anset for erhvervsmæssige repræsentationsudgifter. En mindre del blev dog anset for private.
• Repræsentation: Udgifter til brevpapir til holdingselskabet blev ikke anset for maskeret udlodning. Øvrige repræsentationsudgifter blev anset for erhvervsmæssige.
• Dobbelt fratrukne udgifter: Stadfæstet som maskeret udlodning.
• Sønnens udgifter: Stadfæstet som maskeret udlodning for 2005 og 2006, da erhvervsmæssig tilknytning ikke var dokumenteret.
• Varekøb: Alle poster blev anset for erhvervsmæssige udgifter.
• Udgifter efter ophør: Hovedparten af udgifterne blev anset for erhvervsmæssige, da selskabet fortsat havde aktivitet. Dog blev 49% af udgifter til billetter og visse bil- og ejendomsrelaterede udgifter anset for maskeret udlodning.
• Dagpengerefusioner mv.: Klageren blev ikke beskattet af dagpengerefusioner.
• Materialer afhentet af [virksomhed5]: Hovedparten af udgifterne blev anset for erhvervsmæssige.

Samlet set nedsattes klagerens aktieindkomst for private udgifter til 45.034 kr. i 2005 og 103.441 kr. i 2006.

Mellemregningskonto

SKAT havde beskattet klageren af en skønnet maskeret udlodning på 70.000 kr. fra en uafklaret mellemregningskonto. Klageren argumenterede, at det faktiske beløb på 59.102 kr. var tilbagebetalt som led i en konkurssag. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var skattepligtig af forhøjelsen, da beløbet var dømt til tilbagebetaling, og en indkomst, der skal tilbagebetales, ikke er skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse for indkomstårene 2005 og 2006:

Fri bil til rådighed

Landsskatteretten fandt, at der fortsat måtte lægges til grund, at bilen var anvendt til erhvervsmæssig kørsel mellem skiftende arbejdspladser. Da der ikke var fremkommet nye oplysninger i forhold til Landsskatterettens tidligere kendelse af 9. juni 2010 for indkomstårene 2003 og 2004, og SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for privat anvendelse i de omhandlede år, blev klageren ikke beskattet af værdi af fri bil, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4 og Vægtafgiftsloven § 2.

Udgifter til bilkøb

Landsskatteretten ansatte bilens skønsmæssige handelsværdi til 300.000 kr. ved overdragelsen til klageren. Dette var baseret på klagerens senere salgspris, DAF-katalogets retningslinjer for værditab, og en reduktion for rust og forhandleravance. Da klageren købte bilen for 100.000 kr., blev differencen på 200.000 kr. anset for maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Private udgifter

Landsskatteretten nedsatte den maskerede udlodning for private udgifter betydeligt.

• Punkt 1 (Licens, telefon, hævninger): Udgifter til TV-licens, kontrolafgift og mobiltelefon blev anset for erhvervsmæssige, da fakturaer var udstedt til selskabet, og mobiludgifter faldt under reglerne for fri telefon. Hævninger til gasregning blev også anset for erhvervsmæssige. Beløb på 74.001 kr. vedrørende feriepenge til sønnen blev dog anset som maskeret udlodning, da det ikke var dokumenteret, at de var tilbagebetalt, og fordelen var kommet et nærtstående familiemedlem til gode, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Overførsler mellem selskaber (36.724 kr. og 25.522 kr.) blev anset for maskeret udlodning med 49% af beløbet, svarende til sønnens ejerandel i det begunstigede selskab, da beløbene ansås for at have passeret klagerens økonomi.
• Punkt 2 (Dampstrygejern, fladskærm mv.): Pavillon, tændvæske, malervarer, køkkenting og kabeltromler blev anset for erhvervsmæssige. Fladskærmen (14.500 kr.) blev anset for maskeret udlodning med 49% af beløbet, da den var afholdt af klagerens helejede selskab for et selskab, hvor klageren kun ejede 51%. Dampstrygejern, fuglefoderhus og ristlås blev anset for private udgifter.
• Punkt 3 (Taxa, mad, repræsentation): Hovedparten af udgifterne blev anset for private, da formkravene for repræsentationsbilag (deltagere og anledning) ikke var opfyldt. Udgifter til fodboldarrangement og vin til jubilæum blev også anset for private.
• Punkt 4 (Byggeudgifter): Udgifter til badeværelse (34.944 kr.), materialer fra [virksomhed5], [virksomhed11], fliser og [virksomhed12] blev anset for erhvervsmæssige. Kreditnotaen på 167.448 kr. blev anerkendt som en tilbageførsel af en fejlagtig fakturering og ikke som maskeret udlodning.
• Punkt 5 (Bespisning på Kro): Hovedparten af udgifterne blev anset for erhvervsmæssige repræsentationsudgifter, hvor formkravene var opfyldt. En mindre del (2.480 kr. i 2005 og 4.118 kr. i 2006) blev dog anset for private.
• Punkt 6 (Repræsentation): Udgifter til brevpapir til holdingselskabet blev ikke anset for maskeret udlodning. Øvrige repræsentationsudgifter blev anset for erhvervsmæssige, uanset manglende anledning på bilagene.
• Punkt 7 (Dobbelt fratrukne udgifter): Stadfæstet som maskeret udlodning, da de var dobbelt fratrukket og godskrevet klagerens mellemregning.
• Punkt 8 (Sønnens udgifter): Stadfæstet som maskeret udlodning for 2005. For 2006 blev udgifterne også anset for maskeret udlodning, da erhvervsmæssig tilknytning ikke var dokumenteret.
• Punkt 9 (Varekøb): Alle poster blev anset for erhvervsmæssige udgifter.
• Punkt 10 (Udgifter efter ophør): Hovedparten af udgifterne blev anset for erhvervsmæssige, da selskabet fortsat havde aktivitet. Dog blev 49% af udgifter til billetter (9.940 kr.) og visse bil- og ejendomsrelaterede udgifter (12.617 kr.) anset for maskeret udlodning, da de var afholdt af det helejede selskab for det delvist ejede selskab.
• Punkt 11 (Dagpengerefusioner mv.): Klageren blev ikke beskattet af dagpengerefusioner, da der fortsat var ansatte i selskabet.
• Punkt 12 (Materialer afhentet af [virksomhed5]): Hovedparten af udgifterne blev anset for erhvervsmæssige, da der fortsat var ansatte og fakturering i selskabet.

Samlet set nedsattes klagerens aktieindkomst for private udgifter til 45.034 kr. i 2005 og 103.441 kr. i 2006.

Mellemregningskonto

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var skattepligtig af den skønsmæssige forhøjelse på 70.000 kr. vedrørende mellemregningskontoen. Dette skyldtes, at klageren var dømt til at tilbagebetale det faktiske beløb på 59.102 kr. til konkursboet, og en indkomst, der skal tilbagebetales, er ikke skattepligtig.