Moms – Differencer mellem bogført og angivet afgift – Selvstændig økonomisk virksomhed – Motorsport

Sagen omhandler en virksomheds momstilsvar, dels på grund af differencer mellem bogført og angivet afgift, dels på grund af spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedens delaktivitet med motorsport kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter Momsloven § 3, stk. 1.

Faktiske oplysninger

Virksomheden, [virksomhed1], drevet af indehaveren, er et malerfirma, der også har opstartet en motorsportsvirksomhed under samme CVR-nummer. Virksomheden afregner moms halvårligt. SKAT konstaterede differencer mellem bogført og angivet afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011. De samlede differencer var oprindeligt opgjort til 193.183 kr. Virksomhedens revisor påpegede en fejl i SKATs opgørelse for 2010, hvilket ville ændre den bogførte indgående afgift.

SKATs gennemgang af momsangivelser og bogføring for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 viste følgende differencer:

Motorsportsaktiviteten, der involverede indehaverens børn, havde følgende regnskabsmæssige resultater:

En dom fra Retten i [by1] fra 2012, vedrørende motorsportens erhvervsmæssige karakter i skattemæssig henseende for 2005-2007, viste, at indehaveren havde en lang historie med motorsport, og at børnene var blevet professionelle kørere med støtte fra Team Danmark og sponsorer. Indehaveren stod for planlægning og sponsorhåndtering. Virksomheden havde siden 2000 haft underskud på motorsporten, men indehaveren forventede overskud, hvis finanskrisen ikke var indtruffet.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede virksomhedens momstilsvar med 193.183 kr. for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 på grund af de konstaterede differencer. SKAT mente, at der var begået en groft uagtsom eller forsætlig handling ved ikke at reagere på revisorens opgjorte momstilsvar, hvilket berettigede en fristforlængelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, nr. 3.

Vedrørende motorsporten fandt SKAT, at aktiviteten ikke udgjorde en selvstændig økonomisk virksomhed. SKAT henviste til, at der ikke var en sammenhæng mellem malervirksomheden og motorsporten, og at motorsporten primært var drevet af privat interesse, da det var indehaverens børn, der deltog. De samlede skattemæssige underskud fra motorsporten i perioden 2000-2010 udgjorde 3.069.404 kr. SKAT nægtede derfor fradrag for moms af udgifter til motorsport på i alt 208.439 kr. for perioden 1. juli 2008 – 31. december 2010.

Virksomhedens påstande og argumenter

Virksomheden påstod, at SKATs ændring af den indgående afgift for 2010 skulle nedsættes med 8.806 kr. Principalt påstod virksomheden, at motorsportsvirksomheden skulle anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter Momsloven § 3, stk. 1, og at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært påstod virksomheden, at der ikke kunne nægtes fradrag for udgifterne, med henvisning til EU-Domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94 (INZO). Mere subsidiært påstod virksomheden, at det opkrævede beløb skulle nedsættes med 15.212 kr. for specifikke udgifter i 2008.

Virksomheden argumenterede for motorsportens erhvervsmæssige karakter med henvisning til aktivitetens intensitet, indehaverens faglige forudsætninger, børnenes professionelle status (støtte fra Team Danmark, sponsorindtægter, medieeksponering), og at aktiviteten ikke var en hobby. Det blev fremhævet, at underskuddet var faldende, og at der var en forventning om overskud. Desuden blev det anført, at motorsporten havde en betydelig reklameværdi for malervirksomheden. Virksomheden mente, at Told- og Skatteregion [by3] i 2000 havde accepteret, at motorsporten kunne indgå under samme CVR-nummer, og at dette etablerede en momspligtig virksomhed, som ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft i henhold til INZO-dommen.

Landsskatterettens afgørelse

Regler og principper

Landsskatteretten baserede sin afgørelse på følgende regler og principper:

• Opgørelse og angivelse af afgiftstilsvar: I henhold til Momsloven § 56, stk. 1 skal registrerede virksomheder opgøre udgående og indgående afgift for hver afgiftsperiode. Momsloven § 57, stk. 1 fastsætter krav til angivelse af disse beløb til told- og skatteforvaltningen.
• Selvstændig økonomisk virksomhed: Momsloven § 3, stk. 1 definerer afgiftspligtige personer som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Denne formulering er i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.
• Vurdering af økonomisk virksomhed: Landsskatteretten henviste til EU-Domstolens dom af 26. september 1996 i sag C-230/94 (Renate Enkler), som fastslår, at formålet med og resultatet af en virksomhed i sig selv er uden betydning for fastlæggelsen af anvendelsesområdet for det dagældende 6. momsdirektiv. Ved vurderingen af, om en aktivitet er økonomisk virksomhed, skal der tages hensyn til godets art. Hvis et gode kan anvendes til både erhvervsmæssig og privat brug, skal alle omstændigheder vedrørende udnyttelsen vurderes, herunder en sammenligning med, hvordan en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves. Momenter som udlejningsperiode, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan indgå i vurderingen.
• Retssikkerhedsprincippet: Med henvisning til EU-Domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94 (INZO), er retssikkerhedsprincippet til hinder for, at den afgiftspligtiges rettigheder kan ændres på grund af senere indtrådte faktiske forhold.

Landsskatterettens vurdering og afgørelse

• Differencer mellem bogført og angivet afgift: Retten fandt, i overensstemmelse med SKATs udtalelse, at den bogførte indgående afgift for 2010 kunne forhøjes til 20.706 kr., hvilket resulterede i en difference for 2010 på 96.294 kr. Den påklagede opkrævning vedrørende differencer for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 blev herefter nedsat med 8.806 kr. til 184.377 kr.

• Selvstændig økonomisk virksomhed: Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden [virksomhed1] hverken indgik som part i de enkelte køre- eller sponsorkontrakter, var angivet som modtager af sponsorbidrag eller præmiepenge, eller havde indgået ansættelseskontrakter med indehaverens børn. På baggrund heraf og aktivitetens karakter fandt Landsskatteretten, at motorsportsvirksomheden i overvejende grad var et udslag af indehaverens private interesse. Aktiviteten kunne derfor ikke anses som økonomisk virksomhed omfattet af Momsloven § 3, og der var følgelig ikke fradragsret for moms af de afholdte udgifter i henhold til Momsloven § 37.

• Anvendelse af INZO-dommen: Retten fandt ikke, at retningslinjerne i INZO-dommen var til hinder for SKATs krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms. Dette skyldtes, at indehaveren – i modsætning til de faktiske forhold i INZO-dommen – ikke havde udøvet momspligtig virksomhed med motorsport. Kravet om tilbagebetaling af tidligere udbetalte negative momstilsvar blev derfor anset for berettiget.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed, primært på grund af justeringen af differencen for 2010, mens hovedafgørelsen om motorsportens momsmæssige status blev stadfæstet.