Manglende fradrag for underskud grundet manglende erhvervsmæssig drift af tøjbutik

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klagerens virksomhed, interessentskabet [virksomhed1] I/S, kunne anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, og dermed om klagerens andel af underskuddet på 30.177 kr. for indkomståret 2005 var fradragsberettiget.

[virksomhed1] I/S, oprindeligt registreret som [virksomhed2] den 1. september 2004, drev en tøjbutik. Klageren var interessent med en andel på 20 % af virksomhedens resultat, mens medinteressenten, [person1], havde 80 %.

Virksomhedens drift og økonomi

Virksomhedens idegrundlag var at drive en fashionabel detail- og engros trendskabende handelsvirksomhed med modetøj, personlig pleje, alternativ behandling og brugskunst. Forretningskonceptet inkluderede butiksdrift, engrossalg og franchise. Klageren oplyste en ugentlig arbejdstid på maksimalt 10 timer, primært som mentor og med udarbejdelse af forretningsplan og budgetter, baseret på tidligere erfaring med erhvervsmæssig virksomhedsdrift. Medinteressenten, [person1], der var uddannet designer og tidligere havde drevet modebutik, arbejdede ca. 30 timer ugentligt i butikken, sideløbende med et deltidsjob som hjemmehjælper med faste aftenvagter.

Virksomheden ophørte driften pr. 1. april 2005, efter at lejemålet ophørte pr. 31. marts 2005. Klageren forklarede, at ophøret skyldtes problemer med udlejeren (manglende varme), uoverensstemmelser mellem interessenterne, og at "kroatisk tøjkultur" ikke appellerede til danske forbrugere. Disse forhold forhindrede også bestilling af forårskollektionen i januar 2005.

Virksomhedens økonomiske resultater for 2005 var som følger:

Skatteankenævnets afgørelse og klagerens argumenter

Skatteankenævnet havde nægtet fradrag for underskuddet, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. Nævnet lagde vægt på manglende rentabilitet, begrænset omsætning, klagerens passive rolle og virksomhedens hurtige lukning. Ifølge Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan kun udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages, og underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Klagerens repræsentant påstod, at underskuddet skulle godkendes som driftsunderskud. Argumenterne inkluderede, at der var foretaget markedsundersøgelser og udarbejdet budgetter forud for opstart, at ejerne havde faglige forudsætninger, og at der var en "vis omsætning" på 22.873 kr. på trods af den korte driftsperiode. Det blev fremhævet, at virksomheden ikke var en "uforpligtende voksenleg" (hobbyvirksomhed), da der var indgået en bindende huslejekontrakt med en månedlig leje på 5.000 kr., og at den negative bruttofortjeneste skyldtes den tvungne lukning efter kun tre måneder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for underskuddet i interessentskabet [virksomhed1] I/S for indkomståret 2005. Afgørelsen blev truffet med stemmeflertal.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende ved vurderingen af, om virksomheden var erhvervsmæssigt drevet:

• Omfang og varighed: Virksomheden blev registreret den 1. september 2004, men driften ophørte allerede pr. 1. april 2005, hvilket indikerer en kort varighed og begrænset omfang.
• Markedsundersøgelse og markedsføring: Omfanget af markedsundersøgelser og markedsføring blev anset for utilstrækkeligt.
• Intensitet, rentabilitet og seriøsitet: Virksomheden bar præg af mangel på den fornødne grad af intensitet, rentabilitet og seriøsitet. Dette blev underbygget af den meget lave omsætning (22.873 kr.) i forhold til vareforbruget (105.784 kr.) og det samlede underskud (151.316 kr.) i den korte driftsperiode.
• Manglende dokumentation: De af klageren og repræsentanten anførte årsager til den manglende succes, såsom chikane fra udlejer, uoverensstemmelser mellem interessenterne og "kroatisk tøjkultur", blev ikke anset for dokumenterede og kunne ikke ændre den samlede vurdering af virksomhedens manglende erhvervsmæssighed.

Landsskatteretten fandt, at en virksomhed skal være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste for at kunne anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand. Da disse betingelser ikke var opfyldt, kunne der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskuddet i 2005 i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Et retsmedlem havde en dissens og udtalte, at det forhold, at virksomheden kun havde eksisteret i kort tid, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at anse virksomheden for ikke-erhvervsmæssigt drevet.