Momspligtig omsætning: Indtægter indsat på tredjemands konti anset for virksomhedsindtægt

Sagen omhandler en virksomhedsejer, der efter sin virksomheds konkurs blev anset for at have fortsat driften som en uregistreret virksomhed. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning og momstilsvar, da indtægter fra malerarbejde blev indsat på bankkonti tilhørende to af hans tidligere polske medarbejdere.

Sagens faktiske omstændigheder

Efter virksomheden "[virksomhed1]" gik konkurs i november 2006, mente SKAT, at ejeren fortsatte med at drive virksomhed. Betalinger for udført arbejde blev kanaliseret ind på bankkonti tilhørende to polske malere, [person2] og [person3]. SKATs opfattelse var, at ejeren og en forretningspartner havde overtaget kontrollen med disse konti, herunder hævekort og pinkoder, som var sendt til en adresse, hvor ejeren midlertidigt var tilmeldt. SKAT identificerede betydelige indbetalinger på de to konti, som stammede fra fakturaer udstedt i den konkursramte virksomheds navn.

Opgørelse af indsætninger

SKATs undersøgelser viste følgende samlede indsætninger på de to konti:

Klagerens argumenter

Virksomhedsejeren afviste anklagerne og fremførte, at:

• Han ikke havde drevet virksomhed efter konkursen.
• De pågældende fakturaer var falske.
• Han ikke reelt havde boet på den adresse, hvortil bankkortene blev sendt.
• Han var varetægtsfængslet i en del af perioden og kunne derfor ikke have foretaget hævningerne.

Landsskatteretten fandt ikke disse påstande tilstrækkeligt dokumenterede eller sandsynliggjorte og stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol af afgiften, jf. momslovens § 55.

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omhandlede fakturaer var falske. Da fakturaerne var udstedt i virksomhedens navn, men ikke medregnet i omsætningen, var regnskabsgrundlaget mangelfuldt.

På denne baggrund var SKAT berettiget til at fastsætte afgiften skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten konkluderede, at omsætningen skulle medregnes i virksomheden, da virksomheden havde udstedt fakturaerne og dermed erhvervet ret til beløbene. Det var uden betydning, at betalingerne var indgået på konti, der ikke tilhørte virksomheden. Forhøjelsen af momstilsvaret blev derfor stadfæstet.