Fradrag for rejseudgifter – [...]elevs skoleophold – Ligningsloven § 9 A

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9 A i indkomstårene 2007-2009. Klageren, en elev ansat hos [virksomhed1] A/S, deltog i 13 skoleophold på [skole1] i [by1], mens hans faste bopæl var i [by2]. Afstanden mellem bopæl og skole var ca. 161 km. Klageren ejede ikke bil og benyttede offentlig transport, hvilket tog ca. 3,5 timer hver vej. Den daglige undervisningstid var fra kl. 08.00 til 16.00. Klageren overnattede på skolehjem i [by1] i løbet af ugen.

Klageren selvangav følgende fradrag for rejseudgifter:

Skatteankenævnet godkendte skønsmæssigt et lavere fradrag, idet de vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelserne for fradrag for kost og logi. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiverens tilsagn om dækning af offentlig transportudgift ikke var en "instruktion" om at benytte offentlig transport, og at transporttiden derfor skulle beregnes ud fra bilkørsel (1 time og 40 minutter), hvilket ikke forhindrede overnatning på bopælen. Skatteankenævnet henviste til SKM2009.333HR og SKM2008.845BR og mente, at klageren ikke var omfattet af den praksisændring, der fulgte af SKM2009.650SKAT.

Klageren argumenterede for, at skoleopholdene var tjenesterejser, og at betingelserne for fradrag var opfyldt. Han fremhævede, at Højesterets dom i SKM2009.333HR ændrede praksis, så der skulle foretages en konkret vurdering af den samlede situation, herunder arbejdsforhold og arbejdstid, og ikke kun transporttid i bil. Klageren mente, at en rejsetid på 3,5 timer hver vej kombineret med en 8-timers undervisningsdag gjorde det umuligt at overnatte hjemme. Han anførte, at arbejdsgiverens tilkendegivelse om refusion af offentlig transportudgift var tilstrækkelig, og at manglende specifik instruktion ikke burde udelukke fradrag. Klageren henviste også til en Landsskatteretskendelse af 17. marts 2011 (journalnummer 10-00871), som han mente bekræftede den ændrede praksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, jf. Højesterets dom af 5. maj 2009, offentliggjort i SKM2009.333HR, at klageren var berettiget til fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9 A.

Retten lagde vægt på:

• Afstanden mellem klagerens bopæl i [by2] og arbejdsstedet ([skole1] i [by1]).
• Omfanget af den samlede arbejds- og transporttid.
• De oplyste transportmuligheder (offentlig transport).

Landsskatteretten ansatte herefter fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, herunder rejseudgifter, efter reduktion med bundfradrag, til følgende beløb: