Skattefri rejsegodtgørelse godkendt ved uddannelse grundet lang transporttid med offentlig transport

Sagen omhandlede, hvorvidt en ansat i Forsvaret kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med en længerevarende uddannelse, som var pålagt af arbejdsgiveren. Klageren havde fast tjenestested i [by2], men skulle på uddannelse i [by1], 114 km fra sin bopæl.

Klageren havde ikke rådighed over familiens bil i hverdagene og var derfor henvist til offentlig transport. Dette ville medføre en samlet daglig rejsetid på over 6 timer og gøre det umuligt at møde til tiden uden at rejse aftenen før. Klageren overnattede derfor på et kvarter stillet til rådighed af Forsvaret og rejste kun hjem i weekenderne i et lånt militært køretøj.

SKATs afgørelse

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at vurderingen skulle baseres på transporttiden i bil, uanset om klageren havde en til rådighed. Med en beregnet transporttid i bil på ca. 3 timer og 10 minutter dagligt, ville klageren have en hjemmetid på over 13 timer, hvilket ikke opfyldte umulighedskriteriet for at modtage skattefri godtgørelse. SKAT mente, at manglende rådighed over bil var et privat forhold.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at SKATs afgørelse var i strid med Højesterets praksis fra SKM2009.333.HR, som fastslog, at vurderingen skal baseres på en konkret bedømmelse af den enkelte lønmodtagers samlede situation, herunder de faktiske transportmuligheder. Da det med offentlig transport var praktisk umuligt at pendle dagligt, var betingelserne i Ligningsloven § 9 A opfyldt.

Landsskatteretten fulgte klagerens argumentation og ændrede SKATs svar til et "ja".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs bindende svar til et "ja".

Retten lagde til grund, at uddannelsesstedet i [by1] var et midlertidigt arbejdssted, da deltagelsen var pålagt af arbejdsgiveren som led i tjenesten. Klagerens sædvanlige bopæl var i [by2].

Landsskatteretten foretog en konkret vurdering med henvisning til Højesterets dom i SKM2009.333.HR. I denne vurdering blev der lagt vægt på:

• Afstanden mellem bopæl og det midlertidige arbejdssted (114 km).
• Omfanget af den samlede arbejds- og transporttid.
• De faktiske transportmuligheder for klageren, hvor han var henvist til offentlig transport i hverdagene.

På baggrund af denne helhedsvurdering fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til skattefri rejsegodtgørelse til kost efter reglerne i Ligningsloven § 9 A.