Skattepligt af skønsmæssigt ansatte lønudgifter ved opførelse af fast ejendom

Sagen omhandlede en klage over forhøjelse af klagerens personlige indkomst med værdien af skønsmæssigt ansatte lønudgifter i forbindelse med opførelse af to faste ejendomme i indkomstårene 2006 og 2007. Klageren gjorde gældende, at arbejdet var udført vederlagsfrit af hendes samlever, og at værdien derfor skulle behandles som en gave, der var fritaget for indkomstskat og i stedet gaveafgiftspligtig.

Klageren købte to grundstykker i henholdsvis 2006 og 2007 og opførte enfamiliehuse på disse adresser. SKAT anmodede om dokumentation for afholdte byggeudgifter, men modtog ikke underliggende fakturaer for alt arbejde. SKAT fastsatte skønsmæssigt de samlede byggeudgifter til 10.000 kr. pr. kvm, hvoraf 60 pct. blev anset for lønudgifter og 40 pct. for materialeudgifter. På dette grundlag forhøjede SKAT klagerens personlige indkomst med 1.000.000 kr. i 2006 og 1.100.000 kr. i 2007, idet beløbene blev anset for skattepligtige gaver.

Skatteankenævnet nedsatte SKATs forhøjelse af den personlige indkomst til 0 kr. for begge år og ansatte i stedet gaveafgiftspligtige beløb til 504.000 kr. for 2006 og 567.000 kr. for 2007. Nævnet fandt det godtgjort, at klageren og hendes samlever, [person4], havde været samboende i minimum to år forud for byggeriets påbegyndelse, hvilket betød, at gaven skulle behandles efter Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d. Nævnet skønnede antallet af arbejdstimer udført af samleveren og ansatte en timesats på 350 kr. med fradrag for mestersalær.

Klageren nedlagde påstand om, at SKATs afgørelser var ugyldige på grund af manglende skatteretlig prøvelse af beviser vedrørende samboende-forholdet. Subsidiært påstod klageren, at gavens værdi skulle ansættes til 1 kr. eller mere subsidiært til 200.000 kr. for hvert år. Klageren argumenterede for, at [person4] havde bidraget fuldt ud til husholdningen og havde de nødvendige midler. Klageren fremlagde diverse dokumentation for samboende-forholdet, herunder en lejekontrakt, en U-Plan, en konfirmationssang, et testamente og feriebilleder. Klageren anførte desuden, at en timesats på 300-400 kr. var for høj, da polske håndværkere kunne lejes for 80-100 kr. i timen, og at der skulle tages hensyn til dobbeltgarager i kvm-prisen.

Formaliteten

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var gyldig, selvom begrundelsen ikke indeholdt en konkret stillingtagen til klagerens anbringender. Dette skyldtes, at en sådan stillingtagen ikke ville have påvirket afgørelsens resultat, og at Skatteankenævnet efterfølgende havde taget stilling til de fremførte anbringender.

Realiteten

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal selvangive og dokumentere deres indkomst- og formueforhold jf. Skattekontrolloven § 1. Indkomst kan forhøjes skønsmæssigt ved usandsynligt lavt privatforbrug, hvilket er fast praksis tiltrådt af Højesteret (Ugeskrift for Retsvæsen 1967,635 og SKM 2002.70H). Told- og skatteforvaltningen kan desuden kræve oplysninger om formue og privatforbrug jf. Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1.

Det var ubestridt, at klagerens formue var forøget som følge af vederlagsfrit udført arbejde, og at dette arbejde havde en markedsværdi. Værdien skulle ansættes skønsmæssigt i mangel af fakturaer. Arbejdet skulle beskattes efter Statsskatteloven § 4, litra c, medmindre det udgjorde en gave, der var gaveafgiftspligtig jf. Statsskatteloven § 5, litra b.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at det arbejde, som [person4] havde udført, skulle kvalificeres som en gave. Spørgsmålet var herefter, om gaven faldt ind under Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d, som fritager gaver fra personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven.

Landsskatteretten lagde til grund, at [person4] ikke i 2003 og 2004 havde pligt til at lade sig registrere på klagerens bopæl i henhold til Lov om folkeregistrering § 2 a, nr. 3, Lov om folkeregistrering § 5 og Lov om folkeregistrering § 10, stk. 2. Det blev videre lagt til grund, at [person4] først blev tvangsanmeldt med bopæl på klagerens adresse med virkning fra 1. juli 2006, og at dette skete mod hans vilje. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at det ikke var sandsynliggjort, at betingelserne i Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d om fælles bopæl i to år forud for gavens modtagelse var opfyldt. Dette gjaldt uanset de fremlagte erklæringer og øvrige dokumenter.

Landsskatteretten fandt Skatteankenævnets skøn over byggeomkostningerne forsigtigt og fandt ikke grundlag for yderligere nedsættelser, som påstået af klageren. Da betingelserne for gaveafgiftsfritagelse ikke var opfyldt, blev Skatteankenævnets afgørelse ændret fra boafgiftspligt til indkomstskattepligt i henhold til Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten ansatte forhøjelsen af den personlige indkomst til 504.000 kr. for indkomståret 2006 og til 567.000 kr. for indkomståret 2007. De gaveafgiftspligtige beløb blev ansat til 0 kr. for begge år.