Yderligere lejeindtægt og personalefritidsbolig – Landsskatterettens afgørelse om beskatning af selskabs datterselskabs lejligheder i Østrig og Frankrig

Sagen omhandler et selskabs datterselskab, [virksomhed4] ApS, og dets beskatning af lejeindtægt fra to ferielejligheder i henholdsvis Østrig og Antibes, Frankrig, for indkomståret 2008. SKAT havde oprindeligt forhøjet selskabets sambeskatningsindkomst med 177.901 kr. for den østrigske ejendom og 186.995 kr. for den franske ejendom. SKATs begrundelse var, at lejlighederne ikke opfyldte betingelserne for at være personalesommerhuse, og derfor blev anset for at have stået til rådighed for hovedaktionæren, hvilket medførte en fikseret lejeindtægt for selskabet.

Selskabet argumenterede for, at lejlighederne var anskaffet som led i koncernens personalepleje og dermed skulle betragtes som personalesommerhuse. De fremhævede, at lejlighederne blev udlejet aktivt til både koncernansatte og eksterne personer, og at den såkaldte 13-ugers regel (med 8 uger i højsæsonen) i Ligningsloven § 16, stk. 5 skulle fortolkes i lyset af de faktiske højsæsoner for de specifikke lokationer (f.eks. skisportsområder). Selskabet gjorde desuden gældende, at en eventuel beskatning af yderligere lejeindtægt skulle baseres på den faktiske markedsleje og ikke et skøn baseret på ejendommens værdi.

SKATs reviderede standpunkt

SKAT frafaldt senere forhøjelsen vedrørende lejligheden i Frankrig, idet de anerkendte, at denne opfyldte betingelserne for at være et personalesommerhus. Dette resulterede i en nedsættelse af sambeskatningsindkomsten med 186.995 kr. SKAT fastholdt dog forhøjelsen for lejligheden i Østrig, da de mente, at denne fortsat ikke opfyldte betingelserne for at være en personalefritidsbolig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabets sambeskatningsindkomst skulle nedsættes med 186.995 kr. vedrørende lejligheden i Frankrig, da SKAT havde anerkendt, at denne lejlighed var at anse for et personalesommerhus. Dette betød, at selskabets hovedaktionær ikke blev anset for at have haft rådighed over lejligheden i 2008.

Vedrørende lejligheden i Østrig fandt Landsskatteretten, at den ikke kunne anses for en personalefritidsbolig omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 5. Dette skyldtes, at:

• Den faktiske udlejning kun var sket til koncernansatte i 9 uger, og størstedelen af disse var ikke ansat i selskabets egen koncerngren.
• Hverken selskabet eller datterselskabet havde indberettet udlejning til koncernansatte.
• Det var ikke godtgjort, at lejligheden havde været stillet til rådighed i 13 uger eller mere.
• Der havde ikke været udlejning i 8 uger eller mere i højsæsonen, uanset definition af højsæson.

Da lejligheden i Østrig blev anset for at have stået til rådighed for hovedaktionæren i de uger, hvor den ikke var udlejet, var datterselskabet [virksomhed4] ApS skattepligtig af den objektive udlejningsværdi af lejligheden for disse perioder, jf. Statsskatteloven § 4, litra b. Landsskatteretten fastslog, at den yderligere lejeindtægt som udgangspunkt skulle opgøres i henhold til markedslejen, jf. Ligningsloven § 2, og ikke ud fra værdien af rådigheden efter Ligningsloven § 16, stk. 5.

Landsskatteretten fastsatte den yderligere lejeindtægt for lejligheden i Østrig til afrundet 130.000 kr., baseret på den opkrævede leje, som blev anset for at svare til markedslejen. Dette medførte en nedsættelse af den yderligere lejeindtægt med 47.901 kr. (fra 177.901 kr. til 130.000 kr.), og selskabets sambeskatningsindkomst blev tilsvarende nedsat.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten selskabets sambeskatningsindkomst med i alt 234.896 kr. (186.995 kr. for Frankrig og 47.901 kr. for Østrig). Spørgsmålet om regulering af genbeskatningssaldoen blev henvist til SKAT som en konsekvensændring.