Landsskatteretten nedsætter skønsmæssig ansættelse af honorarindtægter til 0 kr.

Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige ansættelse af honorarindtægter på 180.000 kr. for både indkomstårene 2009 og 2010, da klageren ikke havde haft nogen officielle indtægter i disse år. Landsskatteretten nedsatte forhøjelserne til 0 kr.

Klagerens repræsentant oplyste, at klageren havde levet af opsparede midler fra salget af en lejlighed i 2000, hvor provenuet udgjorde ca. 543.000 kr., samt mindre udbetalinger fra SP og ATP efter ægtefællens død i 2002. Klageren hævdede at have levet spartansk og med meget begrænsede udgifter, herunder en månedlig husleje på kun 1.000 kr. i perioden 2002-2008. Fra februar 2009 flyttede klageren til en lejlighed med en månedlig husleje på ca. 7.000 kr. Klageren havde desuden opbevaret en del af salgsprovenuet i en bankboks.

SKAT begrundede den skønsmæssige ansættelse med, at klageren ikke havde haft indkomst i 10 år, og at de opsparede midler måtte antages at være brugt op, især med henblik på de senere års huslejeudgifter. SKAT mente, at klageren måtte have haft en anden indtægt til at dække sit privatforbrug.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at SKATs afgørelse var ugyldig, da der ikke var foretaget en privatforbrugsberegning, og der manglede konkrete holdepunkter for den skønsmæssige ansættelse. Subsidiært blev det påstået, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., da klageren havde dokumenteret tilstrækkelige midler til at dække sit forbrug. Mere subsidiært blev det foreslået at nedsætte forhøjelserne til 69.000 kr., hvis Landsskatteretten fandt, at der manglede 240.000 kr. til privatforbrug.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomst forudsætter normalt en påviselig indtægtskilde samt et beregnet privatforbrug, der ligger væsentligt lavere end en sædvanlig beskeden livsførelse. Dette følger af fast praksis, herunder domme fra Højesteret (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR).

To retsmedlemmer fandt ikke grundlag for at opretholde SKATs skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst for 2009 og 2010. Begrundelsen var, at klageren i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at hun kunne leve af opsparede midler fra et hussalg. Der blev desuden lagt vægt på, at SKAT ikke konkret havde påvist nogen skattepligtige indtægter for de omhandlede år, og at SKAT ikke havde udarbejdet privatforbrugsberegninger.

Et retsmedlem (retsformanden) fandt derimod, at SKAT var berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. Statsskatteloven § 4. Dette blev begrundet med, at klageren i 10 år ikke havde haft nogen indkomst, at de likvide midler fra arven og ejendomsavancen formodedes at være forbrugt forud for 2009, og at klagerens privatforbrug i 2009 og 2010 måtte antages at være negativt, især efter flytning til en lejlighed med en månedlig leje på ca. 7.000 kr. Retsformanden mente, at klageren derfor måtte have haft en anden indtægt til at dække sit privatforbrug, selvom SKAT ikke havde påvist en specifik indtægtskilde. Retsformanden foreslog en nedsættelse af forhøjelserne til 120.000 kr. for hvert år, hvilket SKAT havde tiltrådt.

Sagen blev afgjort efter stemmeflertallet, hvilket resulterede i, at de påklagede forhøjelser for indkomstårene 2009 og 2010 blev nedsat til 0 kr.