Afslag på genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse vedrørende kørselsfradrag

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 24. februar 2011. Klageren begrundede anmodningen med, at han havde været hårdt presset på grund af faderens sygdom og fejlagtigt havde antaget, at hans daværende repræsentant automatisk ville indbringe sagen for domstolene.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klagerens repræsentant argumenterede for, at selvom myndighederne ikke kunne anerkende det fulde indberettede kørselsfradrag, skulle de anerkende de dage, hvor klageren faktisk havde transporteret sig mellem Fyn og Sjælland. Argumenterne inkluderede:

• Påvisning af 47 betalinger for Storebæltsoverfarter med bil i 2006, som faldt sammen med eller umiddelbart op til arbejdsdage i [by1] ifølge vagtplanen.
• Sandsynliggørelse af yderligere 36 bilture baseret på indkøb på Fyn, som ikke kunne have fundet sted, hvis klageren ikke havde transporteret sig mellem [by2] og [by1].
• Dette resulterede i en beregning af minimum 83 bilture i 2006, hvilket gav et befordringsfradrag på 20.840,47 kr.
• For de resterende 113 af 196 vagter i 2006 blev der anvendt tog, hvilket gav et befordringsfradrag på 39.796,34 kr.
• Det samlede befordringsfradrag for 2006 blev beregnet til 60.636 kr.
• Der blev også henvist til, at klageren havde betalt for Viasat, telefonabonnement og haft stabilt vandforbrug på ejendommen på Fyn, hvilket understøttede hans bopæl der.
• Vedrørende ejendommen i [by3] blev det anført, at klagerens forældre boede der efter separationen fra klagerens tidligere ægtefælle, og at klageren var eneste arving efter forældrene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse af sagen ikke kan imødekommes. Retten har ved sin afgørelse lagt vægt på følgende:

• Der er ikke fremkommet nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last.
• De fremlagte oplysninger skønnes ikke at kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
• Der er ikke fundet ganske særlige omstændigheder, der taler for genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2.