Kvinde idømt 4 års fængsel for terrorfremme i Syrien men undgår udvisning af hensyn til sine børns tarv

En kvinde, født i 1989, blev tiltalt for at have fremmet terrororganisationen Islamisk Stat (IS) og for ulovligt at have indrejst og opholdt sig i et konfliktområde i Syrien. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag ved Retten på Frederiksberg.

Anklagens Indhold

Tiltalen omfattede to hovedforhold:

1. Fremme af terrorvirksomhed: I perioden fra december 2014 til september 2018 at have fremmet IS' virksomhed i Syrien. Dette skete ved hendes tilstedeværelse, ved at arbejde som sygeplejerske på et IS-hospital og ved at fungere som hjemmegående husmor for mænd, der var aktive i IS. Dette var en overtrædelse af Straffeloven § 114 e, 1. pkt..
2. Ulovlig indrejse og ophold: I perioden fra september 2016 til september 2018 som dansk statsborger (på daværende tidspunkt) at have indrejst og opholdt sig i al-Raqqa- og Deir al-Zour-provinserne i Syrien, som var definerede konfliktområder, i strid med Straffeloven § 114 j, stk. 1.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og udvisning med indrejseforbud. Tiltalte erkendte sig skyldig i anklagerne, men protesterede mod påstanden om udvisning.

Tiltaltes Baggrund og Forklaring

Tiltalte forklarede, at hun rejste til Syrien i december 2014 med sin daværende mand, som var medlem af IS. Efter hans død giftede hun sig med en anden mand, som også var medlem af IS, og fik to børn med ham. Hun anerkendte, at hendes handlinger, herunder arbejdet som sygeplejerske og husmor, var med til at fremme IS.

Hun beskrev en opvækst i Danmark fra 3-årsalderen, men følte sig udstødt af sin familie efter en skilsmisse, hvilket ledte hende til ægteskabet, der førte hende til Syrien. Efter flugtforsøg i 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og tilbragte fem år i al-Roj-fangelejren, før de blev hentet til Danmark i juni 2023.

Forholdet til Danmark og Børnene

Tiltalte blev frataget sit danske statsborgerskab i 2019 og er nu marokkansk statsborger. Hendes to børn er danske statsborgere og bor hos deres mormor og moster i Danmark. Tiltalte har bevaret en tæt kontakt til børnene gennem samvær under sin varetægtsfængsling. Udtalelser fra kommunen understregede børnenes stærke og afgørende tilknytning til deres mor samt de traumer, de har oplevet.

Retten på Frederiksberg fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med hendes uforbeholdne tilståelse, som blev bakket op af de øvrige oplysninger i sagen.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til 4 års fængsel for overtrædelse af både Straffeloven § 114 e, 1. pkt. og Straffeloven § 114 j, stk. 1. Retten lagde vægt på sagens karakter, herunder længden af opholdet i Syrien og tiltaltes rolle som husmor og hendes arbejde på et hospital. Retten fandt, at de to forhold var delvist overlappende og fulgte den faste retspraksis om 4 års fængsel for lignende sager.

Retten afviste at give strafnedsættelse (tilståelsesrabat) på grund af sagens alvor. Ligeledes fandt retten ikke grundlag for at nedsætte straffen som følge af tiltaltes femårige ophold i al-Roj-lejren, da dette ikke var et dansk iværksat straffeprocessuelt indgreb.

Afgørelse om Udvisning

Anklagemyndigheden havde krævet tiltalte udvist med indrejseforbud. Tiltalte er marokkansk statsborger, efter at hun blev frataget sit danske statsborgerskab.

Retten tog udgangspunkt i, at udvisning som udgangspunkt skulle ske i henhold til Udlændingeloven § 24, nr. 1 og nr. 2. Det centrale spørgsmål var dog, om udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, specifikt artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Retten lagde til grund, at:

• Der består et klart afhængighedsforhold mellem tiltalte og hendes to mindreårige børn, som er danske (og dermed EU-) statsborgere.
• En udvisning af tiltalte ville medføre en væsentlig risiko for, at børnene ville blive nødsaget til at forlade EU's område, hvilket ville fratage dem deres rettigheder som unionsborgere.
• Udgangspunktet efter EU-retten var derfor, at tiltalte ikke kunne udvises.

Retten vurderede herefter, om der forelå et ekstraordinært tilfælde, hvor hensynet til den offentlige sikkerhed kunne retfærdiggøre en udvisning. Retten konkluderede, at dette ikke var tilfældet. Der blev lagt afgørende vægt på hensynet til børnenes tarv:

• Børnene var stærkt traumatiserede af deres ophold i Syrien, men var nu velintegrerede og i trivsel i Danmark.
• Tiltalte er afgørende for børnenes videre trivsel, og en adskillelse ville være en udtalt belastning for dem.
• Risikoen for, at tiltalte ville begå ny kriminalitet (recidiv), blev anset for begrænset. Den pådømte kriminalitet lå flere år tilbage, og der var ingen tegn på aktuel radikalisering.

På denne baggrund blev påstanden om udvisning ikke taget til følge. I stedet blev tiltalte tildelt en advarsel i medfør af Udlændingeloven § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret:

• Straf: Tiltalte idømmes 4 års fængsel.
• Udvisning: Tiltalte udvises ikke, men tildeles en advarsel.
• Sagsomkostninger: Tiltalte skal betale sagens omkostninger.