Landsretten fandt administrativ frihedsberøvelse af klimaaktivister lovlig efter trafikblokade

Sagen omhandler en anke af byrettens afgørelser vedrørende den administrative frihedsberøvelse af fem klimaaktivister fra organisationen "Nødbremsen". Aktivisterne gennemførte den 21. juni 2024 en demonstration ved at blokere morgentrafikken på Vejlands Allé ved E20-motorvejen i København.

Sagens forløb

• Demonstration og politiets indgriben: Aktivisterne blokerede vejbanen, hvilket skabte lange bilkøer. Politiet gav dem påbud om at flytte sig, hvilket de nægtede. De blev derefter flyttet til fortovet og sigtet.
• Gentagen blokade og anholdelse: Umiddelbart efter politiet forlod stedet, genoptog aktivisterne blokaden. De blev herefter anholdt kl. 08.27 og frihedsberøvet i 3-4 timer.

Klagerens påstande og anbringender

De fem aktivister (klagerne) påstod, at frihedsberøvelserne var ulovlige og krævede erstatning fra Københavns Politi. De anførte, at:

• Frihedsberøvelserne var unødvendige og i strid med forsamlingsfriheden.
• Varigheden var for lang og havde karakter af straf.
• To af klagerne var blevet udsat for uberettiget nøgenvisitation.
• Der var anvendt unødig magt (smertegreb) under fjernelsen fra vejbanen.

Politiets anbringender

Københavns Politi påstod stadfæstelse af byrettens domme. Politiet argumenterede for, at frihedsberøvelserne var nødvendige for at forhindre en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, da aktivisterne havde ignoreret et tidligere påbud. Varigheden var begrundet i den nødvendige sagsbehandling. Politiet bestred, at der havde fundet nøgenvisitationer sted.

Landsretten stadfæstede byrettens domme og fandt, at de administrative frihedsberøvelser af fem klimaaktivister var lovlige.

Vurdering af frihedsberøvelsens lovlighed

Landsretten fandt, at aktivisternes blokade af morgentrafikken på Vejlands Allé udgjorde en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, som gav politiet grundlag for at gribe ind i henhold til Politiloven § 8, stk. 1. Da demonstranterne gentog blokaden umiddelbart efter at være blevet fjernet første gang, var der en nærliggende risiko for yderligere forstyrrelser. Politiet vurderede korrekt, at mindre indgribende midler ikke var tilstrækkelige.

Frihedsberøvelserne var derfor nødvendige og i overensstemmelse med både politiloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om forsamlingsfrihed.

Frihedsberøvelsernes varighed

Landsretten fandt ikke grundlag for at kritisere varigheden af frihedsberøvelserne, som strakte sig fra 3 timer og 31 minutter til 4 timer og 8 minutter. Retten anerkendte, at politiet skal have et vist råderum til at gennemføre de nødvendige sagsbehandlingsskridt, herunder transport, identifikation og afhøring, især når flere personer anholdes samtidigt.

Påstand om nøgenvisitation og manglende skånsomhed

To af klagerne (Klager 4 og Klager 5) påstod at være blevet nøgenvisiteret i strid med skånsomhedskravet i Politiloven § 8, stk. 4 og Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Landsretten fandt dog ikke bevis for, at disse visitationer havde fundet sted.

Retten lagde vægt på:

• At politiet bestred påstandene.
• At der ikke fandtes notater om visitationerne i politiets systemer, hvilket er fast praksis.
• At klagerne først sent i forløbet fremsatte påstandene.
• At et internt "protestnotat" fra aktivistgruppen ikke var tilstrækkeligt bevis.

Landsretten fandt heller ikke bevis for, at frihedsberøvelserne i øvrigt var sket unødigt usånsomt.

Landsrettens endelige afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede landsretten byrettens domme. Københavns Politi blev frifundet for erstatningskravene, da frihedsberøvelserne blev anset for lovlige og korrekt udført. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten.