Fradrag for tinglysningsafgift nægtet ved gave af kommanditandele i forbindelse med generationsskifte

Sagen omhandlede, hvorvidt tinglysningsafgift betalt i forbindelse med overdragelse af en række landbrugs- og udlejningsejendomme til et nystiftet kommanditselskab (K/S) kunne fratrækkes i den gaveafgift, der opstod ved et efterfølgende glidende generationsskifte.

Baggrund for sagen

Sagsøger 2 og dennes hustru ønskede at gennemføre et generationsskifte af deres virksomhed til deres søn, Sagsøger 1. Virksomheden bestod primært af en række faste ejendomme.

For at gennemføre generationsskiftet blev følgende dispositioner foretaget:

1. Forældrene stiftede et kommanditselskab, Virksomhed K/S.
2. De indskød deres respektive ejendomme i selskabet, som blev tinglyst som ejer. I den forbindelse blev der betalt en betydelig tinglysningsafgift.
3. Samtidig overdrog forældrene ved gavebrev 90 % af virksomheden til sønnen. Gaven bestod af 90 B-kommanditandele, som var uden stemmeret og med begrænset hæftelse, mens forældrene beholdt 10 A-kommanditandele med fuld hæftelse og stemmeret.

Tvistens kerne

Sagsøgerne mente, at den betalte tinglysningsafgift skulle kunne fratrækkes i den gaveafgift, som sønnen skulle betale for modtagelsen af kommanditandelene. De anførte, at der reelt var tale om én samlet disposition – en ejendomsoverdragelse fra forældre til søn – og at det ville stride mod formålet i Boafgiftsloven § 29, stk. 2 at nægte fradrag, da det ville medføre en form for dobbeltbeskatning.

Skatteministeriet påstod frifindelse med den begrundelse, at de to transaktioner skulle holdes adskilt. Tinglysningsafgiften var betalt for overdragelsen af ejendomme til kommanditselskabet, som er en selvstændig juridisk enhed. Gaven til sønnen var derimod anparter i selskabet, ikke de faste ejendomme. Derfor var betingelserne for fradrag ikke opfyldt, da gavemodtageren (sønnen) ikke havde modtaget de ejendomme, som afgiften vedrørte.

Østre Landsret frifandt Skatteministeriet og fastslog, at den tinglysningsafgift, der var betalt i forbindelse med overdragelse af ejendomme til et kommanditselskab (K/S), ikke kunne fratrækkes i gaveafgiften for en efterfølgende gave af anparter i selskabet.

Landsrettens juridiske begrundelse

Landsretten lagde afgørende vægt på en ordlydsfortolkning af Boafgiftsloven § 29, stk. 2. Retten fandt, at bestemmelsen forudsætter, at selve gaven består af en fast ejendom eller en andel heraf. I den konkrete sag bestod gaven fra forældrene (Sagsøger 2 og hustru) til sønnen (Sagsøger 1) af kommanditandele i selskabet, ikke af de faste ejendomme.

Retten fremhævede følgende punkter:

• Gavens genstand: Gaven var 90 B-kommanditandele, hvilket i gaveanmeldelsen var angivet som "værdipapirer". Ejendommene var derimod overdraget til kommanditselskabet, som er et selvstændigt juridisk retssubjekt.
• Valg af struktur: Sagsøgerne havde valgt at etablere et kommanditselskab, blandt andet for at opnå en hæftelsesbegrænsning for sønnen. Denne juridiske konstruktion medførte, at selskabet blev den tinglyste ejer af ejendommene.
• Ingen fast administrativ praksis: Landsretten fandt det ikke bevist, at der eksisterede en fast administrativ praksis, som kunne berettige til fradrag i strid med lovens ordlyd. Sagsøgerne havde bevisbyrden herfor, som ikke blev løftet.

Konklusionen var, at da tinglysningsafgiften var betalt for kommanditselskabets erhvervelse af ejendommene, og gaven til sønnen var anparter i dette selskab, var betingelserne for fradrag ikke opfyldt.

Sagsomkostninger

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev dømt til in solidum at betale sagsomkostninger på 53.750 kr. til Skatteministeriet.