Højesteret omstøder løsladelse og varetægtsfængsler mand dømt for grove seksuelle overgreb mod mindreårige

En mand blev i byretten idømt 5 års fængsel for en lang række alvorlige forbrydelser begået over flere år mod mindreårige piger i alderen 11-14 år. Forbrydelserne omfattede blandt andet seksuelle krænkelser, adskillige voldtægtsforsøg, blufærdighedskrænkelse, vidnetrusler og ulovlig tvang. Han blev desuden dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Kontakten til pigerne blev primært etableret online.

Sagens forløb i retssystemet

Tiltalte blev anholdt i april 2023 og havde været varetægtsfængslet frem til byrettens dom i september 2024. Byretten bestemte, at han skulle forblive fængslet under ankesagen.

Både tiltalte, der påstod frifindelse, og anklagemyndigheden, der påstod skærpelse, ankede dommen. Østre Landsret besluttede i november 2024 at løslade tiltalte, da retten fandt, at en fortsat varetægtsfængsling frem til ankesagens afslutning i december 2025 ville være uproportional. Landsretten erstattede fængslingen med et forbud mod at kontakte ukendte børn under 18 år via internettet.

Kæremål til Højesteret

Anklagemyndigheden kærede landsrettens afgørelse til Højesteret med påstand om, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden argumenterede for, at forbrydelsernes grove karakter og hensynet til retshåndhævelsen vejede tungere end den lange varetægtsperiode. Tiltalte påstod stadfæstelse af landsrettens løsladelse.

Højesteret omgjorde landsrettens kendelse og besluttede, at den tiltalte skulle varetægtsfængsles, indtil der falder dom i ankesagen.

Højesterets begrundelse

Vurdering af varetægtsfængsling

Højesteret fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt. Retten lagde vægt på grovheden af den kriminalitet, tiltalte var dømt for i byretten – herunder en fængselsstraf på 5 år for adskillige voldtægtsforsøg og andre seksuelle krænkelser mod mindreårige piger. På denne baggrund krævede hensynet til retshåndhævelsen, at tiltalte ikke var på fri fod, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1.

Proportionalitet

I modsætning til landsretten fandt Højesteret ikke, at den forventede varighed af varetægtsfængslingen (2 år og 8 måneder) ville være i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3. Tiltaltes egne forklaringer om den personlige belastning ved fængslingen var ikke understøttet af lægelige oplysninger og kunne ikke føre til et andet resultat.

Vurdering af surrogatforanstaltninger

Højesteret vurderede, om varetægtsfængslingens formål kunne opnås ved mindre indgribende foranstaltninger (surrogat) i henhold til Retsplejeloven § 765. Retten konkluderede, at dette ikke var muligt. Selv med et forbud mod at opholde sig i eget hjem, som det følger af Retsplejeloven § 765, stk. 3 ved grov personfarlig kriminalitet, ville formålet med fængslingen ikke kunne opnås.

Afgørelse

Tiltalte skal varetægtsfængsles, indtil landsretten har afsagt dom i ankesagen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 4.