Landsret frifinder kautionist på grund af kreditors manglende overholdelse af meddelelsesfrist

Sagen omhandlede en anke af en byretsdom vedrørende en kautionsforpligtelse. Appellanten havde kautioneret som selvskyldner for lån, som selskabet Virksomhed ApS havde optaget hos en række svenske selskaber (de indstævnte). Lånene blev formidlet af Jool.

Da Virksomhed ApS misligholdt sine forpligtelser, opstod der tvist om, hvorvidt appellantens kautionsforpligtelse var gyldig.

Baggrund for Tvisten

I juli 2019 indgik Virksomhed ApS låneaftaler med de indstævnte, og appellanten påtog sig en personlig kautionsforpligtelse. Lånebeløbet blev ikke tilbagebetalt ved forfald.

Appellanten gjorde gældende, at forudsætningerne for hans kaution var bristet, da et forventet obligationslån, som Jool skulle have medvirket til, aldrig blev realiseret. Derudover anførte han, at kreditorerne ikke havde underrettet ham rettidigt om misligholdelsen.

Kautionsaftalens centrale bestemmelse

En central bestemmelse i kautionsaftalen (punkt 2.4) krævede, at kreditorerne skulle underrette kautionisten om misligholdelsen senest 30 hverdage efter forfaldsdatoen. I modsat fald ville kautionistens ansvar bortfalde.

Byretten havde oprindeligt dømt appellanten til at betale, men sagen blev anket til Østre Landsret.

Østre Landsret ændrede byrettens dom og frifandt appellanten (kautionisten) for en kautionsforpligtelse.

Landsrettens Vurdering af Kautionsaftalen

Landsretten lagde til grund, at der var tale om en selvskyldnerkaution. Retten afviste appellantens argument om, at kautionsløftet var bortfaldet på grund af bristede forudsætninger, idet det ikke var en betingelse for kautionen, at der blev udstedt et obligationslån.

Afgørende Betydning af Meddelelsesfrist

Kautionsaftalens punkt 2.4 fastsatte, at enhver kreditor var forpligtet til at underrette kautionisten om debitors betalingsmisligholdelse senest 30 hverdage efter sidste rettidige betalingsdag. Hvis denne frist ikke blev overholdt, ville kautionistens ansvar bortfalde.

Landsretten fortolkede denne bestemmelse som en egentlig og bindende fristregel og ikke blot som en loyalitetsforpligtelse. Da landsretten fandt det bevist, at de indstævnte kreditorer ikke havde overholdt denne meddelelsesfrist, kunne de ikke gøre kautionsaftalen gældende.

Konklusion og Sagsomkostninger

På baggrund af den manglende rettidige underretning blev appellanten frifundet.

De indstævnte blev dømt til solidarisk at betale sagsomkostninger for begge retter til appellanten. Fordelingen af omkostningerne var som følger:

Beløbet skulle forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.