Adoption uden samtykke stadfæstet på grund af forældres varige mangel på omsorgsevne

Sagen omhandler de biologiske forældres anke af en afgørelse fra Ankestyrelsen, som tillod, at deres barn kunne bortadopteres uden deres samtykke. Byretten havde tidligere stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse.

Sagens baggrund

De biologiske forældre, en førtidspensionist og en fleksjobber, boede sammen. Under graviditeten fulgte de forløbet hos læge og jordemoder, men følte ikke, at kommunen var indstillet på at støtte dem i forældrerollen. Barnet blev efter fødslen midlertidigt placeret hos de påtænkte adoptanter.

Forældrekompetence og samvær

En forældrekompetenceundersøgelse, der var baseret på interviews, konkluderede, at forældrene var sårbare og havde et lavt funktionsniveau. Vurderingen var, at det var yderst usandsynligt, at de nogensinde ville kunne varetage omsorgen for barnet.

Der blev afholdt observerede samvær, som faderen oplevede som gode. Samværet blev begrænset til 45 minutter én gang om måneden. En senere retsafgørelse afskar yderligere kontakt, en dom forældrene ikke havde råd til at anke.

Forældrenes holdning

Forældrene forklarede i landsretten, at hvis adoptionen ikke blev en realitet, ønskede de, at barnet skulle tilbage til en tidligere plejefamilie, da de ikke selv følte sig klar til at varetage omsorgen.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom om at tillade adoption uden forældrenes samtykke.

Landsrettens juridiske grundlag

Landsretten baserede sin afgørelse på, at betingelserne i Adoptionsloven § 9, stk. 3 var opfyldt. Loven tillader adoption uden samtykke, hvis væsentlige hensyn til barnets bedste taler for det. Dette kræver, at:

• Betingelserne for anbringelse uden for hjemmet efter Barnets lov § 47, stk. 1 er opfyldt.
• Det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen.
• Adoption er bedst for barnet af hensyn til kontinuitet og stabilitet.

Vurdering af forældrenes omsorgsevne

Forældrene bestred ikke, at betingelserne for anbringelse var opfyldt. Landsretten lagde afgørende vægt på en forældrekompetenceundersøgelse, som konkluderede, at det var "yderst usandsynligt", at forældrene nogensinde ville kunne varetage omsorgen for barnet. Dette skyldtes deres sårbarhed, lave funktionsniveau og individuelle problematikker.

Landsretten fandt det derfor bevist med høj grad af sandsynlighed, at forældrene varigt ville være ude af stand til at give barnet den nødvendige omsorg, selv med støtteforanstaltninger.

Hensynet til barnets bedste

Retten konkluderede, at hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst vejede tungest. Alternativet til adoption ville være en livslang anbringelse i en plejefamilie, hvilket indebærer en større usikkerhed for barnet. Derfor var adoption den bedste løsning for barnet.

Landsretten fandt ikke, at afgørelsen udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Børnekonvention.

Afgørelse

THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger.