Byret afviste fars krav om samvær med 12-årig søn med autisme og ADHD af hensyn til barnets bedste

Sagen omhandler en fars ønske om at få fastsat samvær med sin 12-årige søn, som han ikke har boet sammen med siden 2019. Moderen, som har den fulde forældremyndighed, modsatte sig samvær af hensyn til barnets trivsel.

Baggrund og tidligere forløb

Forældremyndighed og samvær har været genstand for tidligere retssager. Ved en dom i 2022 fik moderen tilkendt den fulde forældremyndighed, og Østre Landsret besluttede efterfølgende, at der skulle afholdes seks overvågede samvær. Disse samværsforsøg blev afbrudt, da barnet ikke ønskede direkte kontakt med faderen. En efterfølgende tvangsfuldbyrdelsessag blev afvist og sagen henvist til fornyet behandling i Familieretshuset og senere familieretten.

Barnets situation og behov

Sønnen er diagnosticeret med autisme og ADHD, hvilket kræver en meget struktureret og forudsigelig hverdag. Moderen har etableret faste rammer, som har medført en positiv udvikling for barnet. Barnet har i flere børnesamtaler og i sin generelle adfærd givet udtryk for, at han ikke ønsker at se sin far. Han har reageret med stor frustration og angst på faderens kontaktforsøg, herunder da faderen sendte en fødselsdagskage.

Parternes påstande og argumenter

• Faderen ønskede samvær fastsat, eventuelt støttet eller overvåget. Han argumenterede for, at han ønskede at give barnet kærlighed og være en del af hans liv, og at han var indstillet på at tilpasse sig barnets behov.
• Moderen nedlagde påstand om frifindelse. Hun argumenterede for, at det ville være skadeligt for barnets trivsel og udvikling at blive presset til kontakt mod sin vilje, især i lyset af hans diagnoser og behov for ro og stabilitet. Hun anførte, at alle afgørelser skulle træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. Forældreansvarsloven § 1.

Moderen blev frifundet for faderens påstand om samvær.

Familierettens begrundelse

Retten lagde afgørende vægt på, hvad der var bedst for barnet. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der ikke skulle fastsættes samvær mellem faderen og den 12-årige søn.

Vurdering af barnets situation

Retten anerkendte, at barnet, som er diagnosticeret med autisme og ADHD, har gennemgået en positiv udvikling. Denne udvikling tilskrives den ro, struktur og tryghed, som moderen har skabt i hjemmet, samt den medicinske behandling barnet modtager. Retten fandt, at barnets reaktioner på tidligere samværsforsøg tydeligt viste, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at motivere ham til at have kontakt med sin far.

Hensynet til barnets bedste

Retten vurderede, at barnet, grundet sine betydelige udfordringer, ville risikere en negativ udvikling, hvis han følte sig presset til kontakt. Selvom faderen udtrykte ønske om kontakt under hensyntagen til barnets særlige behov, vejede barnets klare modvilje og sårbarhed tungere. Afgørelsen blev truffet i henhold til principperne i Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 21, stk. 3.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.