Retten i Viborg anerkender kvindes ret til erstatning for varigt erhvervsevnetab efter arbejdsskade og tilsidesætter Ankestyrelsens afgørelse

Sagen omhandler en kvinde, der via sin fagforening HK Danmark, anlagde sag mod Ankestyrelsen med krav om erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade i april 2000. Kvinden blev ramt i hovedet af en bils bagsmæk og pådrog sig gener, der senere blev vurderet til en méngrad på 12 %.

Sagens kerne og parternes påstande

Sagsøgeren påstod, at Ankestyrelsen skulle anerkende et erhvervsevnetab på 80 % med virkning fra 1. maj 2014, subsidiært mindst 15 %. Ankestyrelsen påstod frifindelse, idet de mente, at kvindens nedsatte arbejdsevne og overgang til fleksjob i 2014 med overvejende sandsynlighed skyldtes andre årsager end arbejdsskaden, herunder stress som følge af et jobskifte i 2008.

Forløbet efter arbejdsskaden

Efter arbejdsskaden i 2000 var sagsøgeren i stand til at arbejde fuldtid som teamleder i ca. 8 år. I denne periode gennemførte hun også en førlederuddannelse. I 2008 skiftede hun job til økonomisk sagsbehandler, hvilket medførte mere skærmarbejde og færre muligheder for pauser. Dette førte til tiltagende gener, og hun blev fuldtidssygemeldt i 2012. I november 2014 blev hun tilkendt et midlertidigt fleksjob.

Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen afviste flere gange at tilkende erstatning for tab af erhvervsevne, da de ikke fandt, at tabet var på mindst 15 % som følge af selve arbejdsskaden.

Retslægerådets vurdering

Under retssagen blev Retslægerådet anmodet om at vurdere årsagssammenhængen. Retslægerådet konkluderede, at sagsøgerens kognitive symptomer var uspecifikke og afspejlede et komplekst samspil af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Rådet vurderede dog, at selve arbejdsskaden fra 2000 med en sandsynlighed på over 50 % var en medvirkende komponent i det samlede årsagskompleks.

Retten i Viborg dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at sagsøgeren ved en arbejdsskade den 12. april 2000 blev påført et sikkert og varigt erhvervsevnetab. Ankestyrelsen blev desuden pålagt at betale sagsomkostninger på 89.000 kr.

Rettens retsgrundlag og begrundelse

Retten lagde til grund, at sagen skulle bedømmes efter den dagældende Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 32, stk. 1, som fastsætter en grænse på 15 % for erstatning for tab af erhvervsevne. Retten henviste også til Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13, hvorefter det påhviler Ankestyrelsen at godtgøre, at et tab med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.

Retten fandt efter en samlet vurdering, herunder Retslægerådets erklæringer, at det var godtgjort, at arbejdsskaden var en medvirkende og ikke ubetydelig årsag til sagsøgerens begrænsede erhvervsmuligheder. Retslægerådet havde vurderet, at ulykkestilfældet med en sandsynlighed på over 50 % indgik i det samlede årsagskompleks for sagsøgerens gener.