Erstatning efter frifindelse i sag om overtrædelse af fiskerilovens kvotekoncentrationsregler

Denne sag omhandler erstatningskrav fra flere erstatningsparter og selskaber mod Anklagemyndigheden, efter at de blev frifundet i en straffesag om overtrædelse af kvotekoncentrationsreglerne i fiskeriet. Sagen blev behandlet af Retten i Holstebro den 28. marts 2025.

Sagens Baggrund

De erstatningssøgende blev oprindeligt fundet skyldige i overtrædelse af kvotekoncentrationsreglerne ved byrettens dom af 17. december 2021. De blev idømt betydelige bøder og konfiskation af store beløb. Sagen blev dog anket til Vestre Landsret, som ved dom af 21. november 2022 frifandt de erstatningssøgende. Landsretten fandt, at de forhold, der var rejst tiltale for, ikke var strafbare, da der ikke var tilstrækkelig hjemmel til at straffe overtrædelser af kvotekoncentrationsreglerne i den relevante periode. Dette skyldtes uklarhed i lovgivningen og myndighedernes egen praksis, som ikke anså overtrædelserne for bødebelagte.

Anklagemyndigheden havde under straffesagen fastholdt, at der var klar strafhjemmel, og at overtrædelserne var strafbare. Landsretten fandt dog, at Anklagemyndighedens fortolkning var fejlagtig, og at der var tvivl om, hvorvidt overtrædelserne var strafbare, eller om reglerne alene skulle håndhæves administrativt via påbud.

Erstatningskrav

Efter frifindelsen nedlagde de erstatningssøgende påstand om erstatning for forskellige tab, herunder:

• Erstatningspart A/S 1: 48.328.047 kr. for bl.a. forsvarerudgifter, revisorudgifter, lønudbetalinger og logiudgifter.
• Erstatningspart 1: 325.000 kr. for transportudgifter, ransagninger, beslaglæggelser og tort.
• Erstatningspart 3: 137.186 kr. for mistet rejsegodtgørelse.
• Erstatningspart 2, 6, 5, 4: Mellem 105.000 kr. og 158.305 kr. hver for mistet rejsegodtgørelse, transportudgifter, ransagninger, beslaglæggelser og tort.
• Erstatningspart A/S 2: 5.303.012 kr. for tabt goodwill og mistet indtægt.
• Erstatningspart 7: 500.000 kr. for tort.

Anklagemyndigheden påstod principalt frifindelse for alle krav og subsidiært, at der skulle tilkendes et skønsmæssigt mindre beløb. Anklagemyndigheden bestred, at der forelå et tilstrækkeligt ansvarsgrundlag, og anførte, at de erstatningssøgende ikke havde dokumenteret deres tab tilstrækkeligt, eller at de havde udvist egen skyld ved at vælge en privat forsvarer frem for en beskikket.

Retsgrundlag og Anbringender

De erstatningssøgende baserede deres krav på tre hovedsynspunkter:

• Anklagemyndighedens culpøse adfærd: Anklagemyndigheden havde handlet ansvarspådragende ved at rejse tiltale for forhold, der ikke var strafbare, og havde misforstået retsgrundlaget, herunder kravene til klar og sikker strafhjemmel i henhold til Straffeloven § 1 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7. De henviste til, at Anklagemyndigheden havde tilsidesat objektivitetsprincippet i Retsplejeloven § 96, stk. 2.
• Krænkelse af EMRK: Der var sket en krænkelse af de erstatningssøgendes menneskerettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, hvilket medførte et objektivt erstatningsansvar i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 41.
• Erstatning efter Retsplejeloven § 1018 b: Sigtelsen og strafforfølgningen havde været særdeles belastende og krænkende, hvilket berettigede erstatning på objektivt grundlag i henhold til Retsplejeloven § 1018 b.

Anklagemyndigheden fastholdt, at de havde handlet på et velovervejet og sagligt grundlag, og at byrettens oprindelige dom viste, at retsgrundlaget var uklart, men ikke at Anklagemyndigheden havde handlet culpøst. De bestred, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 7, da landsretten frifandt de tiltalte. Endvidere anførte de, at krav om forsvarerudgifter og sagkyndig bistand ikke vedkom det offentlige i henhold til Retsplejeloven § 1007, stk. 2, og at de erstatningssøgende havde udvist egen skyld ved ikke at kære landsrettens afgørelse om sagsomkostninger.

Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 7.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. januar 2023 til Erstatningspart A/S 1.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 150.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 1.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 3.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 2.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 6.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 5.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 4.Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 150.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2023 til Erstatningspart 7.Anklagemyndigheden frifindes for Erstatningspart A/S 2's påstand.Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår Erstatningspart 7.Erstatningspart A/S 2 skal betale de sagsomkostninger, der vedrører selskabet.