Landsretten stadfæster dom om bopælspligt for ejendomme udlejet til flygtninge

Denne sag omhandler en tvist mellem Udlejer ApS og Bornholms Regionskommune vedrørende bopælspligt for fire ejendomme, der har været udlejet til midlertidig indkvartering af flygtninge. Sagen blev anket til Østre Landsret efter en dom fra Retten på Bornholm.

Sagens Baggrund

Udlejer ApS havde udlejet fire ejendomme (Matrikel nr. 1, 2, 3 og 4) til Bornholms Regionskommune til brug for midlertidig indkvartering af flygtninge. Bornholms Regionskommune meddelte den 21. november 2022, at den manglende anvendelse af ejendommene til helårsbeboelse udgjorde en overtrædelse af bopælspligten. Udlejer ApS anfægtede denne afgørelse og påstod, at der ikke havde været bopælspligt på ejendommene i den relevante periode.

Appellantens Påstande

Udlejer ApS nedlagde to påstande for landsretten:

• Påstand 1: Bornholms Regionskommunes afgørelse af 21. november 2022 skulle ophæves, og sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.
• Påstand 2: Bornholms Regionskommune skulle anerkende, at der ikke var bopælspligt på ejendommene den 7. maj 2019, og at der i perioden fra den 7. maj 2019 til foreløbig den 25. januar 2024 (subsidiært den 19. maj 2023) ikke havde været bopælspligt på ejendommene.

Indstævntes Påstand

Bornholms Regionskommune påstod byrettens dom stadfæstet.

Sagsfremstilling og Forklaringer

Sagen inkluderede CPR-registerudskrifter, der viste, at flere personer havde været registreret med bopæl på de omhandlede adresser i perioden fra 2015 til 2019. Bornholms Regionskommune havde indgået "Aftale om midlertidig bolig (integrationsloven § 12)" med de indkvarterede flygtninge, som fastsatte betingelser for den midlertidige bolig, herunder at boligen var midlertidig, og at den indkvarterede ikke måtte overlade brugen til andre.

Vidneforklaringer

• Person 1 (fra Udlejer ApS): Forklarede, at ejendommene var et investeringsobjekt, og at lejlighederne kun var beregnet til midlertidig placering af flygtninge, ikke permanent beboelse, da de skulle renoveres. Lejekontrakterne med kommunen var tidsbegrænsede.
• Vidne 2 (fra Bornholms Regionskommune): Forklarede om kommunens arbejde med bopælspligt og boligmangel på Bornholm. Han oplyste, at de omhandlede lejligheder var omfattet af lokalplaner og lov om boligforhold. Han understregede, at selvom boligerne var "midlertidige" for flygtningene, kunne de bo der i op til 5 år, og kommunen førte tilsyn med dem.
• Vidne 3 (Person 1's ægtefælle): Bekræftede, at lejlighederne var i dårlig stand og krævede renovering. Hun oplevede stor udskiftning af flygtninge i lejlighederne og havde ikke indtryk af, at kommunen lavede bopælsregistreringer ved flytninger.

Parterne gentog i det væsentlige deres anbringender fra byretten.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt ikke grundlag for at ophæve Bornholms Regionskommunes afgørelse af 21. november 2022 eller at imødekomme Udlejer ApS' påstande.

Begrundelse for Afgørelsen

Landsretten lagde til grund, at ejendommene forud for den 7. maj 2014 havde været benyttet til helårsbeboelse. Det var ubestridt, at Bornholms Regionskommune den 7. maj 2019 meddelte Udlejer ApS, at den manglende anvendelse af ejendommene til helårsbeboelse udgjorde en overtrædelse af bopælspligten, og at den 5-årige frist, jf. Lov om boligforhold § 7, stk. 1, blev afbrudt herved. Spørgsmålet var herefter, om lejlighederne i perioden fra den 7. maj 2015 til den 7. maj 2019 havde været anvendt til helårsboliger.

Retten bemærkede følgende:

• Lejekontrakterne mellem Udlejer ApS og Bornholms Regionskommune var udformet som lejekontrakter for beboelse.
• Aftalerne mellem de flygtninge, der var placeret i lejlighederne, og Bornholms Regionskommune var udformet som aftaler om midlertidig bolig efter Integrationsloven § 12.
• CPR-registeret viste, at flere flygtninge havde været tilmeldt med bopæl i de fire lejligheder i perioder mellem den 7. maj 2015 og den 7. maj 2019, herunder flere i mere end 1 år.
• Flygtningene havde som nyankomne til Danmark ikke haft andre boliger til rådighed.
• Begge parter forudsatte, at udlejningen til Bornholms Regionskommune opfyldte kravet om anvendelse til helårsbeboelse, og at lejlighederne faktisk blev anvendt hertil.

På baggrund heraf fandt landsretten, at flygtningene måtte anses for at have haft helårsbolig i lejlighederne. Det forhold, at der efter integrationslovgivningen var tale om en første, midlertidig placering, kunne ikke føre til et andet resultat. Lejeforholdet mellem Udlejer ApS og Bornholms Regionskommune kunne ikke anses for erhvervsmæssigt, jf. Lejeloven § 1, stk. 1.

Da Udlejer ApS ikke havde sørget for, at lejlighederne efter udlejningen til Bornholms Regionskommune blev taget i brug til helårsbeboelse, og da der ikke var foretaget anmeldelse af ledige boliger, fandt landsretten ikke grundlag for at ophæve Bornholms Regionskommunes afgørelse.

Sagsomkostninger

Udlejer ApS blev pålagt at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Bornholms Regionskommune inden 14 dage til dækning af advokatbistand ekskl. moms. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.