Regreskrav mod fører af uforsikret bil: DFIM's regresret ved simpel uagtsomhed

Denne sag omhandler et regreskrav fra Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) mod Sagsøgte i forbindelse med et færdselsuheld, hvor den skadevoldende bil var uforsikret.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 20. juli 2022. Den 15. august 2019 kørte Sagsøgte en uforsikret bil, som han havde lånt af sin ekskæreste, Person. Under kørsel i Kolding skete der et sammenstød med en motorcyklist, som pådrog sig personskade. DFIM udbetalte den 1. marts 2021 en godtgørelse på 109.921,50 kr. for varigt mén til motorcyklisten.

DFIM nedlagde påstand om, at Sagsøgte principalt skulle tilpligtes in solidum med Person at betale 142.711,50 kr. med procesrente, subsidiært at Sagsøgte alene skulle betale beløbet. Sagsøgte afviste regreskravet og nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Sagsøgte nedlagde desuden påstand om, at Person skulle friholde ham for ethvert krav, han måtte blive tilpligtet at betale DFIM.

Sagsøgtes Forklaring

Sagsøgte forklarede, at han var sygemeldt med stress og fysiske skader. Han lånte bilen af Person for at køre i skole og var uvidende om, at bilen var uforsikret, da Person havde forsikret ham om det modsatte. Han mente, at uheldet var et hændeligt uheld, og at hans handlinger alene kunne betegnes som simpelt uagtsomme.

Parternes Anbringender

DFIM gjorde gældende, at Sagsøgte var in solidum med Person eller selvstændigt ansvarlig for hændelsen i henhold til Færdselsloven § 101, stk. 1 og Færdselsloven § 104, stk. 1. DFIM henviste til, at de som garantifond havde udbetalt erstatning til skadelidte i henhold til Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer § 22, stk. 3, og derfor havde ret til regres mod de ansvarlige i henhold til Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer § 24, stk. 5.

Sagsøgte anførte, at han ikke havde handlet forsætligt, groft eller simpelt uagtsomt, da han var uvidende om den manglende ansvarsforsikring. Han argumenterede for, at hans erstatningsansvar skulle nedsættes eller helt bortfalde i henhold til Erstatningsansvarsloven § 24, da ansvaret for tegning af ansvarsforsikring ville virke urimeligt tyngende for ham, især henset til hans økonomiske situation som kontanthjælpsmodtager. Sagsøgte mente desuden, at Person skulle friholde ham for ethvert krav, jf. Erstatningsansvarsloven § 25, da han havde en berettiget forventning om, at bilen var forsikret.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten bemærkede, at det er ubestridt, at Sagsøgte ikke havde forsikringspligten for køretøjet, var uvidende om, at bilen var uforsikret, og at hans handlinger i forbindelse med uheldet alene kan betegnes som simpelt uagtsomme.

Retten foretog en formålsfortolkning af grundlaget for oprettelsen af et garantiorgan som DFIM og lovgivers overvejelser i forbindelse med at skabe bedre finansiering af DFIM gennem dagsgebyr.

Det blev fundet, at det ikke har været hensigten med Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer § 24, stk. 5, at DFIM skulle stilles bedre i forhold til muligheden for at søge regres end et ansvarsforsikringsselskab i en situation, hvor skadevolderen ikke har forsikringspligten og var uvidende om, at bilen var uforsikret.

Retten henviste til, at dersom køretøjet havde været ansvarsforsikret, ville forsikringsselskabet alene kunne kræve regres mod den ansvarlige skadevolder, såfremt forsikringsbegivenheden var fremkaldt ved uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, jf. Færdselsloven § 108, stk. 2.

På denne baggrund fandt retten, at DFIM ikke kan gøre et regreskrav gældende mod Sagsøgte.

Afgørelse

• Sagsøgte frifindes.
• DFIM skal til Sagsøgte inden 14 dage betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
• Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.