Tvistsag om nedsættelse af erstatning og regreskrav efter bilforsikringsskade - spørgsmål om primær bruger af bil

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende nedsættelse af erstatning og regreskrav efter en totalskade på en bil, hvor forsikringsselskabet har nedsat erstatningen med henvisning til, at forsikringen var tegnet på et forkert grundlag, idet den primære bruger af bilen ikke var oplyst korrekt.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren indgik den 11. februar 2020 en bilforsikringsaftale med Tryg/FDM, der inkluderede en aftale om 'ung bag rattet'. Den 23. juni 2020 blev bilen totalskadet i et trafikuheld, hvor klagerens 18-årige barn var fører. Bilens værdi blev udmålt til 17.000 kr. Tryg nedsatte erstatningen til 3.265,51 kr. for kaskoskaden og opkrævede et regreskrav på 42.314 kr. for ansvarsskaden, da selskabet mente, at barnet var den primære bruger af bilen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at Trygs opfattelse af de faktiske forhold var ukorrekt, og at der ikke var grundlag for at nedsætte erstatningen. Klageren anførte, at bilen blev købt af hensyn til klagerens gangbesværede forælder, som havde brug for en mere rummelig bil. Barnet boede i en anden by og benyttede primært offentlig transport eller blev kørt af familiemedlemmer. Barnet lånte kun bilen 1-2 gange om ugen i perioder. Klageren fremhævede desuden, at barnet ikke havde behov for transport til og fra skole efter marts 2020, da skolen var lukket ned på grund af Covid-19. Klageren præciserede, at barnet alene brugte bilen i forbindelse med 37 dages skolegang i forsikringsperioden (6/2 2020 – 23/6 2020), mens klageren selv brugte bilen i 101 dage.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg fastholdt sin afgørelse og anførte, at forsikringen var tegnet på et forkert grundlag. Selskabet henviste til en telefonisk oplysning fra klageren den 1. juli 2020, hvor klageren angiveligt oplyste, at barnet brugte bilen dagligt til og fra skole, og at bilen var købt i forbindelse med barnets 18-års fødselsdag og erhvervelse af kørekort, idet det ikke længere var nok med én bil i husstanden. Selskabet argumenterede, at prisen på en forsikring beregnes efter den primære brugers alder, og at præmien ville have været højere, hvis de korrekte brugerforhold var oplyst. Selskabet henviste til sine forsikringsbetingelser, der tillader pro rata afgørelse ved forkert grundlag og regres ved manglende oplysninger om ændringer af betydning for prisen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at forsikringstageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse de korrekte brugerforhold for bilen, hvilket har ført til en forkert præmieberegning.

Nævnet lægger til grund, at klagerens barn må anses for at være den primære bruger af bilen. Dette baseres på selskabets oplysninger om, at bilen blev købt i forbindelse med barnets 18-års fødselsdag og erhvervelse af kørekort, samt at barnet benyttede bilen til og fra skole de 37 dage, skolen var åben for fysisk undervisning i forsikringsperioden. Det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, og det er forsikringstagerens ansvar at give korrekte oplysninger om ejer- og brugerforhold.

Kaskoskaden

Nævnet finder det bevist, at klagerens barn var bruger af bilen, jf. registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var oplyst ved tegningen af forsikringen. Undladelsen heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsomt. Selskabet er herefter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7 berettiget til at opgøre erstatningen som en pro rata erstatning.

Selskabets pro rata udregning for kaskoskaden fremgår som følger:

Ansvarsskaden

Selskabet har foretaget en forholdsmæssig beregning af ansvarskravet for skaderne på modpartens bil og har rettet et krav på 42.314 kr. mod klageren.

For så vidt angår ansvarskravet, følger det af Færdselsloven § 108, stk. 1, at selskabet hæfter umiddelbart over for de skadelidte. Spørgsmålet om regres for ansvarsskader er reguleret i forsikringsbetingelsernes punkt 9.9. Det fremgår heraf, at selskabet kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt af den, der er ansvarlig for skade efter Færdselslovens § 104, og som har forvoldt denne med forsæt. Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis uagtsomheden kan betegnes som grov hensynsløshed, efter Færdselslovens § 108, stk. 2.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse 1618 af 18/12 2018 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv., at det mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren kan aftales, at forsikringstageren helt eller delvist skal bære risikoen for de under forsikringen hørende skader, dog med den begrænsning, der følger af Færdselslovens § 108, stk. 2.

Nævnet finder, at selskabet i medfør af forsikringsbetingelsernes punkt 9.9 og Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2 er berettiget til at opgøre ansvarskravet som en pro rata erstatning med den følge, at selskabet kan opkræve forholdsmæssig regres hos klageren vedrørende ansvarskravet. Regresadgangen er dog begrænset, således at den maksimale ansvarsudgift højst kan udgøre 41.480 kr. (2019-indeks) pr. skade. Klageren er hermed beskyttet mod at hæfte for et ukendt og potentielt meget betydeligt erstatningsansvar i tilfælde af en ansvarsskade.