Dom om skattefri virksomhedsomdannelse og forlængede ligningsfrister

Sagen omhandler en tvist mellem fire sagsøgere (Boet efter afdøde, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3) og Skatteministeriet Departementet. Kernen i sagen er, hvorvidt skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig var rettidig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse var opfyldt.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 22. september 2020. Den vedrører en virksomhedsomdannelse, der blev gennemført pr. 1. januar 2012, hvor sagsøgernes personligt ejede virksomheder, Virksomhed I/S 1 og Virksomhed I/S 2, blev omdannet til anpartsselskabet Virksomhed ApS. Omdannelsen blev oprindeligt anset for skattefri, men SKAT ændrede den til skattepligtig ved afgørelser af 6. september 2016. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser den 15. juli 2020.

SKATs afgørelse var baseret på, at betingelserne i den dagældende Virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 2, nr. 3 ikke var opfyldt, idet sagsøgerne ikke blev vederlagt i forhold til deres ejerandel i interessentskabet Virksomhed I/S 2. SKAT genoptog skatteansættelsen med henvisning til den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Parternes Påstande

Sagsøgernes principale påstand: Sagsøgerne påstod, at SKATs afgørelser af 6. september 2016 var ugyldige, da 3-måneders kendelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet. De anførte, at den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 skulle anvendes, og at der ikke var tale om en kontrolleret transaktion omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Sagsøgernes subsidiære påstand: Sagsøgerne påstod, at virksomhedsomdannelsen af Virksomhed I/S 1 til Virksomhed ApS var omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse og dermed skattefri. De argumenterede for, at der reelt kun blev omdannet én virksomhed (Virksomhed I/S 1), og at interessenterne var vederlagt proportionalt.

Skatteministeriets påstand: Skatteministeriet påstod frifindelse. De gjorde gældende, at den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da der var tale om en kontrolleret transaktion. Subsidiært anførte de, at der var tale om overdragelse af to virksomheder (Virksomhed I/S 1 og Virksomhed I/S 2), og at betingelserne for skattefri omdannelse ikke var opfyldt, da der blev indskudt andet end ejernes personligt ejede virksomheder, herunder likvide midler fra salg af ejendommen Adresse, som ikke vedrørte Virksomhed I/S 1.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten lagde til grund, at der ved omdannelsen alene blev omdannet én virksomhed, Virksomhed I/S 1. Det fremgår af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, at fristerne for ansættelse efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af Skattekontrolloven § 3 B eller Tonnageskatteloven § 13, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

I overensstemmelse med ordlyden omfatter fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, hvilket er fastslået i Højesterets domme (UfR 2012.1642, SKM 2012.221 og UfR 2014.3169).

Af den dagældende Skattekontrolloven § 3 B følger det, at kontrollerede transaktioner omfatter handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. En virksomhedsomdannelse indebærer overførsel af aktiver og passiver fra den personligt drevne virksomhed til selskabet. Den gennemførte virksomhedsomdannelse var således en kontrolleret transaktion omfattet af Skattekontrolloven § 3 B.

SKATs afgørelser af 6. september 2016 indebar, at virksomhedsomdannelsen ændredes fra skattefri til skattepligtig, og at sagsøgerne skulle betale skat af fortjenesten ved salg af driftsmidler, goodwill mv. Afgørelserne må derfor anses for en ændring af sagsøgernes skatteansættelse. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 finder derfor anvendelse, og SKATs ændring af virksomhedsomdannelsen fra skattefri til skattepligtig var dermed rettidig.

Retten bemærkede, at der ikke i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 8 og dennes forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Stk. 8 blev indsat før Højesterets dom af 2. februar 2012.

Det fremgår af Virksomhedsomdannelsesloven § 1, stk. 1, at hvis en personligt ejet virksomhed omdannes til et aktieselskab eller anpartsselskab, har ejeren adgang til at anvende lovens regler. Af Virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 2 fremgår det som en betingelse, at alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet.

Efter de foreliggende oplysninger lagde retten til grund, at der i forbindelse med omdannelsen af Virksomhed I/S 1 blev indskudt en likvid beholdning på 627.990 kr., der hidrørte fra salget af ejendommen Adresse og ikke fra Virksomhed I/S 1. Da der således er sket overdragelse af andet end ejernes personligt ejede virksomhed, finder reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse ikke anvendelse, jf. Virksomhedsomdannelsesloven § 1.

Som følge heraf blev Skatteministeriets påstand om frifindelse for sagsøgernes principale og subsidiære påstande taget til følge.

Afgørelse: Skatteministeriet frifindes. Sagsøger (Boet efter afdøde), Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med i alt 75.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.