Command Palette

Search for a command to run...

Dom for vold og udvisning efter voldsepisode

Sagstype

Nævningesag

Status

Appelleret

Dato

24. februar 2025

Sted

Retten i Aarhus

Sagsemner

Liv og legemeForurettede og vidner

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden

Denne sag omhandler en tiltalt mand, født i 1982, der stod anklaget for forsøg på manddrab, subsidiært grov vold, vidnetrusler og trusler mod sin kæreste. Sagen involverede modstridende forklaringer fra tiltalte og forurettede samt vidneudsagn og retsmedicinske beviser.

Sagens Baggrund

Tiltalte og forurettede, der havde været kærester i omkring et halvt år, befandt sig i deres fælles lejlighed i Aarhus den 18. maj 2024. Begge havde været vågne i et døgn og indtaget øl, lattergas og kokain. Tiltalte var bekymret for en forestående fængselsstraf og følte sig svigtet af forurettede.

Anklagerens Påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om:

Forurettede påstod desuden godtgørelse på 35.000 kr. efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 4.

Tiltaltes Påstande

Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold og påstod frifindelse for udvisning og godtgørelse.

Forklaringer og Bevisførelse

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte afgav ikke forklaring under hovedforhandlingen, men hans forklaring fra grundlovsforhøret blev dokumenteret. Han forklarede, at forurettede pludselig gik amok, slog ham med sin mobiltelefon og bankede sit hoved ind i en dørkarm. Han påstod, at forurettede selv havde sprøjtet lattergas i ansigtet, hvilket forårsagede forbrændingerne, og at hun var påvirket af for meget gas. Han nægtede at have slået, sprøjtet gas eller taget kvælertag på hende. Han forklarede, at han forsøgte at berolige hende og ringede efter hjælp fra venner og sin bror.

Forurettedes Forklaring

Forurettede forklarede, at tiltalte startede volden ved at antænde lightergas og puste flammen mod hendes ansigt. Derefter trak han hende ned på gulvet, slog hende adskillige gange i hovedet med knyttet hånd og tog kvælertag på hende, indtil hun mistede bevidstheden. Hun huskede, at tiltalte under kvælertaget sagde: "Hvorfor dør du ikke". Hun benægtede at have haft ufrivillig urinafgang under bevidsthedstabet.

Vidneudsagn og Retsmedicinske Fund

  • Retsmediciner Vidne 3 bekræftede, at forurettedes skader (blæredannelser, blodunderløbne mærker i ansigt og på hals, buler i hårbunden) var forenelige med forbrænding med flamme, knytnæveslag og halsgreb. Han forklarede, at kvælning er farligt og kan føre til bevidsthedstab og i sidste ende døden. Han nedgraderede dog konklusionen om livsfare, da forurettede benægtede ufrivillig urinafgang.
  • Vidne 1 (tiltaltes veninde) ankom til lejligheden efter opkald fra tiltalte og så forurettede med forbrændinger. Hun opfattede, at forurettede var bange for tiltalte, og at tiltalte ikke ville lade hende tage på skadestuen.
  • Vidne 2 (forurettedes eksmand) ankom efter opkald fra forurettede og så hendes skader. Han forklarede, at tiltalte gik i panik og løb ind i køkkenet med knive, da han ankom.

Personlige Forhold og Udvisningsspørgsmål

Tiltalte er 42 år gammel, kom til Danmark som 15-årig i 1997 fra Etiopien (oprindeligt Somalia) og har boet her i landet i ca. 27 år. Han er ordblind, taler dansk og forstår lidt somali. Han har en omfattende kriminalitetshistorik, herunder for personfarlig kriminalitet, og har tidligere modtaget betinget udvisning og advarsler om udvisning. En mentalundersøgelse konkluderede, at han ikke var sindssyg, men havde en forstyrret personlighedsstruktur med dyssociale træk. Udlændingestyrelsen vurderede, at udvisning var berettiget på grund af kriminalitetens karakter og tiltaltes gentagne advarsler, på trods af hans stærke tilknytning til Danmark.

Afgørelse

Retten i Aarhus afsagde dom den 24. februar 2025.

Forhold 1: Vold

Tiltalte blev fundet skyldig i vold efter Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1 (gentagelsestilfælde). Retten fandt det bevist, at tiltalte:

  • Brændte forurettede i ansigtet med lightergas, hvilket medførte blæredannelser.
  • Trak forurettede ned på gulvet og tildelte hende adskillige knytnæveslag i hovedbunden og ansigtet.
  • Tog halsgreb på forurettede, hvilket medførte blodunderløbne mærker.

Det blev ikke bevist, at forurettede mistede bevidstheden, havde ufrivillig urinafgang, eller var i livsfare som følge af halsgrebet. Retten fandt heller ikke, at tiltalte havde forsæt til at dræbe forurettede, og dømte derfor ikke for forsøg på manddrab.

Forhold 2: Vidnetrusler

Tiltalte blev frifundet for vidnetrusler efter Straffeloven § 123, stk. 2, da forurettede i retten forklarede, at tiltalte ikke havde fremsat den trussel, der fremgik af tiltalen.

Forhold 3: Trusler

Tiltalte blev frifundet for trusler efter Straffeloven § 266, stk. 1. Selvom det blev bevist, at tiltalte sendte en truende talebesked via Snapchat, fandt et flertal af nævningerne og dommerne ikke, at ordlyden af beskeden havde en sådan karakter, at den var omfattet af bestemmelsen.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1, jf. Straffeloven § 89. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på voldens karakter og omfang samt tiltaltes tidligere straffe for forsætlig vold.

Udvisning

Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, regnet fra udsendelsen eller udrejsen. Dette sker i medfør af Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6, og Udlændingeloven § 32, stk. 4. Retten lagde vægt på tiltaltes massive forstraffelse, herunder for personfarlig kriminalitet, og at han to gange tidligere havde modtaget advarsler om udvisning. Selvom tiltalte har stærke bånd til Danmark, vurderedes udvisningen ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Erstatning

Tiltalte blev frifundet for påstanden om godtgørelse til forurettede efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 4, da betingelserne for at tilkende godtgørelse ikke blev anset for opfyldt.

Sagsomkostninger

Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger, og statskassen betaler den anden halvdel, jf. Retsplejeloven § 1008, stk. 2.

Lignende afgørelser