Højesterets kendelse om dørlukning i sag om frihedsberøvelse af udlænding

Sagen omhandler en udlænding, der blev frihedsberøvet med henblik på udsendelse, og de efterfølgende retsmøder om opretholdelse af frihedsberøvelsen. Disse retsmøder blev afholdt for lukkede døre, hvilket førte til en principiel sag om offentlighed i retsplejen og journalisters adgang til at kære dørlukningskendelser.

Sagens Forløb i Byretten

Den 4. august 2023 blev en udlænding fremstillet i Retten i Hillerød for at få godkendt og opretholdt politiets frihedsberøvelse i medfør af Hjemrejseloven § 16, stk. 1. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre i henhold til Retsplejeloven § 29, stk. 1, og forhandlingen om dørlukningen skete ligeledes for lukkede døre i medfør af Retsplejeloven § 29 c, stk. 1. Retten godkendte frihedsberøvelsen og forlængede den.

Den 26. oktober 2023 blev udlændingen igen fremstillet i Retten i Hillerød med henblik på fortsat frihedsberøvelse. Nordsjællands Politi anmodede om, at dørene skulle lukkes, og at forhandlingen om dørlukningen også skulle ske for lukkede døre. En advokat for udlændingen og en journalist fra Dagbladet Politiken (Kærende), der var til stede, protesterede mod dørlukningen.

Byretten afsagde kendelse om, at både forhandlingen om dørlukning og selve retsmødet skulle foregå for lukkede døre, idet "afgørende hensyn til fremmede magter" og "statens forhold til fremmede magter" krævede det. Byretten traf herefter afgørelse om, at udlændingen fortsat skulle være frihedsberøvet i henhold til Udlændingeloven § 37.

Sagens Forløb i Landsretten

Journalist Kærende kærede den 27. oktober 2023 begge dørlukningskendelser til Østre Landsret. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om dørlukning under forhandlingen om dørlukning (Retsplejeloven § 29 c, stk. 1). Landsretten afviste dog journalistens kære af afgørelsen om dørlukning under selve retsmødet (Retsplejeloven § 29, stk. 1), med henvisning til Retsplejeloven § 968, stk. 2, da journalisten ikke havde været til stede under behandlingen af spørgsmålet om selve dørlukningen.

Sagens Forløb i Højesteret

Dagbladet Politiken ved journalist Kærende nedlagde påstand om, at Østre Landsrets kendelser om dobbelt lukkede døre og dørlukning skulle ophæves, subsidiært ophæves og hjemvises. Rigspolitiet nedlagde påstand om, at kæresagen skulle afvises fra behandling i landsretten, subsidiært at landsrettens kendelse om dørlukning under forhandling om dørlukning skulle stadfæstes, og byrettens kendelse om dørlukning skulle stadfæstes. Rigspolitiet anførte, at kæresagen burde have været afvist af landsretten, da journalisten ikke havde fået kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet i henhold til Retsplejeloven § 389 a.

Højesteret tog Rigspolitiets subsidiære påstand til følge og stadfæstede landsrettens kendelse for så vidt angår spørgsmålet om dørlukning under forhandling om dørlukning, og byrettens kendelse for så vidt angår dørlukning under retsmødet.

Journalisters Kæreadgang

Højesteret fastslog, at den særlige kæreadgang for journalister i Retsplejeloven § 393, stk. 2 ikke er afskåret af kærebegrænsningsreglen i Retsplejeloven § 389 a. Det ville stride mod hensynet bag Retsplejeloven § 393, stk. 2 at kræve, at journalister skal søge om procesbevilling for at kære dørlukningsafgørelser. Højesteret afviste derfor Rigspolitiets påstand om afvisning af sagen.

Det blev endvidere fastslået, at landsretten ikke var berettiget til at afvise journalist Kærendes kære af byrettens afgørelse om dørlukning under retsmødet. Journalisten var til stede ved retsmødets begyndelse og protesterede mod politiets anmodning om dørlukning, hvilket var tilstrækkeligt til at give ham kæreadgang, selvom han ikke var til stede, da den endelige afgørelse om dørlukning blev truffet.

Dørlukningens Berettigelse

Højesteret tiltrådte, at afgørende hensyn til fremmede magter krævede, at forhandlingen om dørlukning skulle foregå for lukkede døre i henhold til Retsplejeloven § 29 c, stk. 1. Ligeledes blev det tiltrådt, at retsmødet om frihedsberøvelsen af udlændingen skulle behandles for lukkede døre i henhold til Retsplejeloven § 29, stk. 1, idet hensyn til statens forhold til fremmede magter var afgørende. De af journalisten anførte argumenter kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Landsrettens kendelse stadfæstes for så vidt angår spørgsmålet om dørlukning under forhandling om dørlukning, og byrettens kendelse stadfæstes for så vidt angår dørlukning under retsmødet. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for landsretten eller Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales.