Afslag på arbejdsskadesikring grundet manglende lønaftale med skattemæssig virkning for medhjælpende ægtefælle

En mand, der både var selvstændig skiltemaler og medhjælpende ægtefælle i sin ægtefælles blomsterbutik, kom til skade med sin tommelfinger under arbejde i blomsterbutikken. Skaden skete, da en glassplint ramte hans tommelfinger. Manden oplyste, at han og ægtefællen ikke havde indgået en lønaftale, der kunne tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven.

Arbejdsskadestyrelsen afgjorde, at ulykken ikke var omfattet af Arbejdsskadeloven, da loven kun dækker arbejde i ægtefællens virksomhed, hvis der foreligger en skattemæssigt anerkendt lønaftale. Manden klagede og anførte, at han betalte B-skat og arbejdsmarkedsbidrag som andre lønmodtagere, og vedlagde sin årsopgørelse for 1999.

Under sagens behandling hos Ankestyrelsen uddybede manden, at han var beskæftiget med alt forefaldende arbejde som medhjælpende ægtefælle og modtog giroindbetalingskort til betaling af B-skat og arbejdsmarkedsbidrag over 10 måneder.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og fastslog, at manden ikke var omfattet af Arbejdsskadelovens personkreds og dermed ikke havde ret til ydelser efter loven.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen henviste til, at selvom enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælp udfører arbejde, er sikret mod følger af arbejdsskade efter Arbejdsskadesikringsloven § 9, så fremgår det af Arbejdsskadesikringsloven § 1, stk. 1, at en arbejdsgivers ægtefælle kun er sikret, hvis der er indgået en lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste udbetaling forud for arbejdsskaden.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der i sagen ikke var fremlagt dokumentation for, at der ved den sidste lønudbetaling forud for hændelsen var indgået en sådan lønaftale, der kunne tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven.