Afslag på anerkendelse af vindmølle som 'eksisterende' på grund af proformakontrakter

Sagen vedrører en klage fra Roerslev Erhvervsmøllelaug I/S over Energistyrelsens afgørelse om ikke at anerkende en vindmølle som "eksisterende". En anerkendelse som eksisterende var en forudsætning for at modtage et særligt pristillæg for den producerede elektricitet. For at opnå denne status skulle vindmøllen ifølge reglerne være købt på en bindende og ubetinget kontrakt senest den 31. december 1999.

Energistyrelsens oprindelige afslag

Energistyrelsen afviste i første omgang anerkendelse med henvisning til en bestemmelse i salgskontrakten. Klausulen fastslog, at køber (møllelauget) ikke var forpligtet til at betale købesummen, før sælger (Jysk Vindkraft A/S) havde dokumenteret, at beløbet var indbetalt på møllelaugets konto. Styrelsen vurderede, at dette betød, at sælger reelt bar risikoen, og at kontrakten dermed ikke var bindende for køber som krævet i Vindmøllebekendtgørelsen § 10.

Energiklagenævnets udvidede sagsbehandling

Energiklagenævnet konstaterede, at sagen var en del af et større kompleks af sager vedrørende Jysk Vindkraft A/S. Nævnets undersøgelser afdækkede et mønster:

• Fem ansatte i Jysk Vindkraft A/S stiftede 60 forskellige møllelaug den 14. december 1999.
• Disse ansatte indgik på vegne af laugene 62 kontrakter med deres egen arbejdsgiver, Jysk Vindkraft A/S, den 30. december 1999 til en samlet værdi af ca. 472 mio. kr.
• De stiftende medlemmer opfyldte på daværende tidspunkt ikke kravene om bopæl og ejerbegrænsning for vindmølleejere.
• Kontrakterne var betinget af, at de lovmæssige betingelser for ejerskab kunne opfyldes inden 1. september 2000.

Klageren fik i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 19 mulighed for at kommentere nævnets foreløbige vurdering. Klageren argumenterede bl.a. for, at fremgangsmåden var kendt og accepteret af Energistyrelsen, at en politimæssig efterforskning ikke havde fundet grundlag for en straffesag, og at nævnets nye fokus ændrede sagens identitet.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse, men med en anden og mere vidtgående begrundelse.

Kontrakter anset for proforma

Nævnet foretog en samlet vurdering af omstændighederne omkring kontraktindgåelsen. Det centrale for nævnets afgørelse var ikke den enkelte kontraktklausul, som Energistyrelsen havde lagt vægt på, men derimod hele den konstruktion, som Jysk Vindkraft A/S havde anvendt.

Energiklagenævnet fandt, at de indgåede kontrakter ikke var udtryk for reelle overdragelser af vindmøllerne inden fristen den 31. december 1999. Nævnet lagde afgørende vægt på:

• At køberne (møllelaugene) var stiftet og kontrolleret af ansatte hos sælgeren (Jysk Vindkraft A/S).
• Det store antal møllelaug og den samlede kontraktsum, som de få ansatte forpligtede sig til.

Konstruktionen blev anset for alene at have haft til formål at sikre, at Jysk Vindkraft A/S kunne fortsætte med at udbyde vindmøllerne som "eksisterende" efter deadline og dermed opnå det fordelagtige pristillæg.

Ingen berettiget forventning

Nævnet fastslog, at formålet med overgangsordningen i elreformaftalen var at sikre rimelige vilkår for allerede foretagne investeringer. Da de reelle investorer i møllelauget ikke var fundet inden udgangen af 1999, var der ingen berettiget forventning at beskytte. På den baggrund konkluderede nævnet, at købekontrakten ikke var "bindende og ubetinget" som krævet i Vindmøllebekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 1. Vindmøllen kunne derfor ikke anerkendes som eksisterende. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 29.