Afgørelse om afregning for vindmølleproduceret elektricitet

Sagen omhandler Søllinge Møllelaug I/S's klage over Energistyrelsens afgørelse af 18. juni 2002, hvor styrelsen afviste at anerkende to vindmøller som "eksisterende" i henhold til dagældende Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 10. Kernen i tvisten var, hvorvidt møllerne opfyldte kravet om, at eventuel fornøden dispensation efter byggelovgivningen skulle være opnået senest den 31. december 1999.

Sagens baggrund og Energistyrelsens afgørelse

Søllinge Møllelaug I/S havde købt to Nordex N50/800 kW vindmøller ved kontrakter af 30. december 1999. Byggeanmeldelse blev modtaget af Ringe Kommune den 29. juli 1998. Energistyrelsen afgjorde, at møllerne ikke var "eksisterende", da dispensation fra Bygningsreglementet (BR 95) vedrørende det skrå højdegrænseplan først blev meddelt af Ringe Kommune den 18. december 2001. Dette var efter fristen i Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 10, stk. 2, nr. 2.

Energistyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt en dispensation var fornøden, afgøres af kommunen, og at styrelsen ikke havde kompetence til at vurdere dette. De henviste til, at en byggeanmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden et år, jf. BR 95 1.6, stk. 12, og at der på skæringsdatoen skulle foreligge en gyldig byggeanmeldelse.

Klagerens argumenter

Advokat Palle Petersen, på vegne af Søllinge Møllelaug I/S, anførte, at vindmøllerne burde anerkendes som eksisterende. Hovedargumenterne var:

• Retsgrundlag: Den dagældende vejledning fra Energistyrelsen af 8. november 1999 burde være gældende, da anvendelse af den senere bekendtgørelse ville have tilbagevirkende kraft.
• Byggelovgivning: Vindmøller er undtaget fra visse bestemmelser i BR 95, herunder reglerne om det skrå højdegrænseplan, da bygningsreglementet ikke indeholder specifikke regler for vindmøller.
• Kommunal godkendelse: Ringe Kommunes anbefaling af projektet over for Fyns Amt burde betragtes som en form for kommunal godkendelse.
• Praksisændring: Energistyrelsen havde i andre sager godkendt vindmøller som eksisterende med lignende afstande til skel, og en negativ afgørelse ville stride mod lighedsgrundsætningen.
• Sagsbehandlingstid: Den lange sagsbehandlingstid hos kommunen, der afventede Naturklagenævnets afgørelse vedrørende landzonetilladelsen, burde ikke komme møllelauget til skade.

Sagsforløb og tidslinje

• 29. juli 1998: Byggeanmeldelse for 2 vindmøller modtaget af Ringe Kommune.
• 16. september 1998: Ringe Kommunes tekniske udvalg anbefaler projektet over for Fyns Amt.
• 8. december 1998: Fyns Amt meddeler landzonetilladelse.
• 10. juli 2000: Naturklagenævnet stadfæster amtets landzonetilladelse efter klage.
• 23. januar 2001: Fyns Amt godkender ændring af mølletype (til Nordex N50/800 kW) og placering.
• 18. maj 2001: Naturklagenævnet stadfæster Fyns Amts afgørelse om ændring af mølletype og placering.
• 18. december 2001: Ringe Kommune meddeler dispensation fra det skrå højdegrænseplan og oplyser, at byggeriet kan påbegyndes.

Klageren fremhævede, at forsinkelsen i kommunens dispensation skyldtes afventning af Naturklagenævnets afgørelser, og at dette ikke burde forhindre anerkendelse som "eksisterende" vindmøller.

Energiklagenævnet ændrede Energistyrelsens afgørelse af 18. juni 2002 og anerkendte de to vindmøller tilhørende Søllinge Møllelaug I/S som eksisterende i medfør af Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet § 29.

Nævnets begrundelse

Energiklagenævnet fandt, at selvom dispensationen fra det skrå højdegrænseplan først blev opnået den 18. december 2001, altså efter fristen den 31. december 1999 i Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet § 10, stk. 2, nr. 2, burde møllerne ikke afvises som "eksisterende".

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Sagsforløbet: Forsinkelsen i opnåelse af dispensation skyldtes sagsforløbet i forbindelse med Fyns Amts landzonetilladelse og Naturklagenævnets behandling af klager over denne. Kommunen afventede Naturklagenævnets endelige afgørelse af 18. maj 2001, før den meddelte dispensation.
• Retssikkerhed og vejledning: Nævnet fremhævede, at elreformaftalen af 3. marts 1999 og Energistyrelsens vejledning af 8. november 1999, som definerede "eksisterende" vindmøller, skulle fortolkes med vægt på retssikkerhed. Vejledningen angav specifikt, at en klage til Naturklagenævnet ikke havde betydning for anerkendelsen af en mølle som "eksisterende", såfremt møllen lovligt kunne rejses efter Naturklagenævnets afgørelse.
• Kompetence: Nævnet er ikke rekursinstans for byggelovgivningen og kunne ikke vurdere, om dispensationen var fornøden. Da Ringe Kommunes afgørelse ikke var omgjort af en kompetent klageinstans eller domstolene, og nævnet ikke havde grundlag for at antage, at afgørelsen var åbenbart fejlagtig, henholdt nævnet sig til kommunens vurdering af, at dispensationen var nødvendig.
• Ændring af mølletype: Det forhold, at vindmølletypen blev ændret i forhold til den oprindelige byggeanmeldelse, gav ikke anledning til bemærkninger, da en ny eller ændret byggeanmeldelse var indgivet i rimelig tid efter Naturklagenævnets afgørelse.

Samlet set fandt Energiklagenævnet, at de særlige omstændigheder ved sagsbehandlingen, især forsinkelsen forårsaget af klager til Naturklagenævnet, berettigede til at fravige den strenge fortolkning af tidsfristen for dispensation, i overensstemmelse med formålet med overgangsordningen for eksisterende vindmøller.