Energiklagenævnets afgørelse om AKE Forsyning A/S' prisregulering for 2003

Sagen omhandler AKE Forsyning A/S's (klager) påklage af Energitilsynets afgørelse af 30. december 2006 vedrørende prisregulering for 2003. Den primære problemstilling var, hvorvidt den aftalte pris for porteføljeforvaltning mellem klager og Nordjysk Elhandel A/S var i strid med dagældende elforsyningsloven § 46, stk. 4, som kræver, at aftaler indgås på markedsbestemte vilkår, især med koncernforbundne virksomheder.

Klagerens påstande

AKE Forsyning A/S fremsatte flere påstande:

• Principalt: Energitilsynets afgørelse skulle annulleres, da efterreguleringen ikke var afsluttet i 2006, som krævet af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning § 4, stk. 4. Klager argumenterede, at afgørelsen, sendt via e-mail den 31. december 2006 uden for normal kontortid, ikke var korrekt "meddelt" skriftligt.
• Subsidiært: Afgørelsen skulle annulleres på grund af forkert retsanvendelse. Klager anførte, at Energitilsynet fejlagtigt havde anvendt elforsyningsloven § 69, stk. 1 og elforsyningsloven § 72. Klager mente, at elforsyningsloven § 69, stk. 1 (i dens daværende form) ikke krævede, at omkostninger skulle være "nødvendige" eller "markedsbestemte" for at kunne indregnes i priserne. I stedet skulle ineffektivitet påvirke overskudsberegningen under elforsyningsloven § 72.
• Mere subsidiært: Klager havde ikke handlet i strid med elforsyningsloven § 46, stk. 4. Klager bestred Energitilsynets fortolkning af "markedsbestemte vilkår" som værende lig med gennemsnitspriser. Det afgørende burde være, om vilkårene var påvirket af ikke-kommercielle hensyn. Klager hævdede, at porteføljeforvaltningsaftalen med Nordjysk Elhandel A/S omfattede yderligere services ud over standardydelser, hvilket retfærdiggjorde den højere pris.
• Mest subsidiært: Efterreguleringen skulle reduceres skønsmæssigt, baseret på en opdeling af omkostninger til standard- og merydelser.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede:

• Tidsfrist: Kravet om, at afgørelsen skulle "foreligge senest i 2006", var opfyldt, da afgørelsen blev truffet den 30. december 2006 og meddelt via e-mail den 31. december 2006. Energitilsynet mente, at en e-mail i adressatens indbakke sidestilles med fysisk post, der er kommet frem.
• Retsanvendelse: Energitilsynet vurderede, at omkostningerne til porteføljeforvaltning ikke afspejlede markedsvilkår, jf. elforsyningsloven § 46, stk. 4, og derfor ikke fuldt ud kunne indregnes som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningsloven § 69, stk. 1. Energitilsynet henviste til en referencepris på 5,00 DKK/MWh for Vestdanmark i 2003 som maksimum for markedsprisen.
• Bevisbyrde: Energitilsynet anførte, at klager, som en professionel og reguleret virksomhed, havde pligt til at dokumentere, at aftaler var indgået på markedsvilkår, især når markedet ikke var afsøgt, og aftalen var med en interesseforbundet virksomhed. Energitilsynet havde indhentet sagkyndig bistand og undersøgt priser fra andre aktører, jf. elforsyningsloven § 82, stk. 6 og elforsyningsloven § 84, stk. 1.

Energiklagenævnet traf følgende afgørelse:

Afvisning af mundtlig forhandling og vidneførsel

Energiklagenævnet afviste klagerens anmodning om mundtlig forhandling og vidneførsel. Nævnet fastslog, at sagen var fuldt oplyst på skriftligt grundlag, og at der ikke kunne ske direkte bevisførelse i form af vidneforklaringer for nævnet.

Principale påstand om annullation (tidsfrist)

Energiklagenævnet afviste klagerens principale påstand om, at afgørelsen skulle annulleres, fordi den var fremkommet for sent. Nævnet henviste til ændringen i lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning § 4, stk. 4, som med virkning fra den 15. juni 2006 fastslog, at Energitilsynets afgørelser om efterregulering skulle "foreligge senest i 2006". Dette krav var opfyldt, da afgørelsen blev truffet den 30. december 2006. Nævnet fandt desuden, at meddelelse via e-mail var gyldig, især da klager selv havde anvendt denne kommunikationsform. En afgørelse anses for meddelt, når den er kommet frem til parten, uanset tidspunktet.

Subsidiære påstand om annullation (forkert retsanvendelse)

Energiklagenævnet tiltrådte, at elforsyningsloven § 69, stk. 1 i 2003 indebar et krav om, at omkostninger skulle være "nødvendige" for at kunne indregnes i elprisen. Nævnet afviste klagerens subjektive fortolkning af elforsyningsloven § 46, stk. 4 og fastholdt, at bestemmelsen skulle beskytte forbrugerne mod kunstigt høje elpriser. Nævnet afviste også, at det var i strid med elforsyningsloven § 72 at foretage særskilte vurderinger af delelementer i elprisen, da gennemsigtighed er afgørende for kontrol.

Nævnet tiltrådte dog princippet om, at en forsyningspligtvirksomhed ikke bør "straffes" for "dårlige aftaler" uden samtidig at blive "belønnet" for "gode aftaler" i forbindelse med effektivitetsvurderingen og fastsættelsen af et rimeligt overskud efter elforsyningsloven § 72, stk. 1. Da det ikke umiddelbart fremgik af Energitilsynets afgørelse, hvilken betydning de ikke-nødvendige omkostninger havde fået i denne effektivitetsvurdering, hjemvistes sagen til Energitilsynet for en nærmere afklaring eller eventuel fornyet afgørelse på dette punkt.

Mere subsidiære påstand (ikke i strid med elforsyningsloven § 46, stk. 4)

Energiklagenævnet fastholdt, at elforsyningsloven § 46, stk. 4 var tilsidesat, hvis klager havde betalt overpris for ydelsen i forhold til markedet. Nævnet lagde til grund, at klager ikke havde afsøgt markedet for tilsvarende ydelser. Nævnet fastslog, at bevisbyrden for, at prisen var på markedsvilkår, lå hos klager, da klager som reguleret virksomhed var bekendt med dokumentationskravene, jf. elforsyningsloven § 76 og elforsyningsloven § 84, og havde undladt at afsøge markedet og indgået en mundtlig aftale med en interesseforbundet virksomhed til en pris markant over Energitilsynets referencepris. Klager havde ikke dokumenteret, at markedsprisen for de samlede ydelser oversteg Energitilsynets referencepris på 5,00 DKK/MWh. Energiklagenævnet fandt derfor, at klager havde handlet i strid med elforsyningsloven § 46, stk. 4 for den del af prisen, der oversteg referenceprisen.

Mest subsidiære påstand (skønsmæssig reduktion)

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for en skønsmæssig reduktion af efterreguleringen.

Konklusion

Energitilsynets afgørelse af den 30. december 2006 blev hjemvist til Energitilsynet for afklaring af betydningen af de ikke-nødvendige omkostninger i forbindelse med effektivitetsvurderingen og fastsættelsen af et rimeligt overskud i henhold til elforsyningsloven § 72, stk. 1, samt til eventuel fornyet afgørelse på dette punkt.