Prisgodkendelse og krav om markedsvilkår for porteføljestyring

Sagen omhandler en klage fra Energi Randers Forsyningspligt A/S over en afgørelse fra Energitilsynet den 17. maj 2005. Afgørelsen pålagde selskabet at reducere sine forsyningspligtpriser med 2,064 mio. kr. for reguleringsåret 2003. Klagen vedrører specifikt et beløb på 1,557 mio. kr., som Energitilsynet fandt, ikke kunne indregnes i priserne.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet vurderede, at Energi Randers Forsyningspligt A/S' aftale med det nærtstående selskab Midtjysk Elhandel A/S om porteføljemanagement og balancehåndtering ikke var indgået på markedsvilkår, jf. Elforsyningsloven § 46, stk. 4. Tilsynet fandt, at de fakturerede omkostninger var markant højere end markedsprisen.

Energitilsynet konkluderede, at meromkostningen på 15,65 DKK/MWh, svarende til 1,557 mio. kr., ikke var en nødvendig omkostning og derfor ikke kunne indregnes i priserne i henhold til Elforsyningsloven § 69. Tilsynet kritiserede desuden, at Energi Randers ikke selv havde afsøgt markedet for alternative tilbud, men havde overladt dette til det nærtstående handelsselskab.

Klagerens argumenter

Energi Randers Forsyningspligt A/S argumenterede for, at selskabet samlet set havde ageret effektivt og leveret el til priser under Energitilsynets referencepris. De anførte, at samarbejdet i Midtjysk Elhandel A/S var en indkøbsforening, der netop havde til formål at opnå stordriftsfordele og lavere priser for forbrugerne. Klageren mente, at Energitilsynet ikke kunne kræve effektivitet på alle delelementer i en prisaftale, så længe det samlede resultat var tilfredsstillende. De påpegede, at den ydelse, Midtjysk Elhandel leverede, var mere omfattende end standard porteføljeforvaltning og derfor ikke kunne sammenlignes direkte med markedsprisen på 5 DKK/MWh.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 17. maj 2005. Nævnet konkluderer, at det skøn, Energitilsynet har udøvet, ligger inden for de rammer, som elforsyningsloven fastsætter, og er udøvet sagligt.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet fremhæver, at Energitilsynet har omfattende skønsmæssige beføjelser til at føre priskontrol med forsyningspligtige virksomheder for at sikre forbrugerne rimelige priser, jf. Elforsyningsloven § 72. Formålet er blandt andet at forhindre, at værdier via en indkøbspolitik føres over i nærtstående selskaber, som ikke er underlagt samme priskontrol.

Krav om dokumentation og markedsvilkår

Energiklagenævnet tiltræder Energitilsynets vurdering af, at aftalen med Midtjysk Elhandel A/S ikke afspejlede markedsvilkår. Nævnet fastslår, at det påhviler selskabet at dokumentere, at afholdte omkostninger er nødvendige og markedsbaserede. Da Energi Randers Forsyningspligt A/S ikke fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at prisen for porteføljemanagement og balancehåndtering var i overensstemmelse med markedet, eller at de selvstændigt havde afsøgt markedet, bærer selskabet risikoen herfor.

Nævnet afviser klagerens synspunkt om, at kun det samlede resultat tæller. Det fastslås, at Energitilsynet har ret til at vurdere effektiviteten af alle delelementer i prisfastsættelsen for at beskytte forbrugerne. På baggrund af tilsynets sammenligninger med andre virksomheder fandt nævnet det berettiget at fastsætte en markedspris på 5 DKK/MWh for de pågældende ydelser. Afgørelsen indebærer, at Energi Randers Forsyningspligt A/S skal tilbageføre 1,557 mio. kr. til forbrugerne.