Tilslutningsvilkår for biogasanlæg - Energiklagenævnets afgørelse

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af Biogaskonsulent Ole Elmose på vegne af en gårdejer. Klagen vedrører Energitilsynets afgørelse af 4. august 2003, som fastslog, at EnergiMidt Net A/S's krav om, at elproduktionen fra gårdejerens biogasanlæg skulle tilsluttes og måles på højspændingssiden af en eksisterende 10/0,4 kV transformator, ikke stred mod Elforsyningsloven § 67, stk. 1 eller Elforsyningsloven § 77, stk. 1.

Klagerens utilfredshed og argumenter

Biogaskonsulenten udtrykte utilfredshed med Energitilsynets sagsbehandling og den efterfølgende afgørelse. Hovedpunkterne i klagen var:

• Meromkostninger: Tilslutningsformen nødvendiggjorde en ekstra transformator ved biogasanlægget for at transformere elproduktionen op til 10 kV. Denne ekstra transformator blev opsat for gårdejerens regning, hvilket medførte meromkostninger og et årligt indtægtstab på ca. 35.000 kr. (svarende til ca. 5000 kWh/måned i ledningstab).
• Forskelsbehandling: Et tilsvarende anlæg var i et tidligere tilfælde blevet tilsluttet på lavspændingssiden af en eksisterende transformator.
• Fremtidig egenproduktion: Den påkrævede tilslutning til højspændingssiden ville gøre det teknisk umuligt at etablere et fælles målepunkt for produktion og forbrug, hvilket er en forudsætning for at blive egenproducent.
• Sagsbehandlingens kvalitet: Biogaskonsulenten mente, at Energitilsynet ikke havde forstået sagens kerne, afviste en besigtigelse af anlægget og ukritisk lagde EnergiMidts tekniske oplysninger til grund uden at kontrollere beregningerne. Det blev hævdet, at beregningerne var et forsøg på at "overbygge en politisk beslutning".
• Anbefalinger vs. krav: Det blev anført, at DEFU’s ”Rekommandation 16, spændingskvalitet i lavspændingsnettet”, som EnergiMidt henviste til, kun er en anbefaling og ikke et ufravigeligt krav.

Energitilsynets og EnergiMidts standpunkter

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at tilsynets ressourcer ikke tillod besigtigelser, men at et møde var blevet tilbudt og afvist. Tilsynet havde lagt de tekniske oplysninger fra EnergiMidt til grund, da der ifølge tilsynet var en teknisk begrundelse for den valgte tilslutningsform, og at omkostningerne var holdt inden for det maksimale, som anlægsejere skal afholde efter loven. Spørgsmålet om fremtidig egenproduktion blev afvist som værende for tidligt at vurdere.

EnergiMidt anførte, at det ikke var muligt at afsætte elproduktionen fra biogasanlægget på 0,4 kV-niveau på grund af risiko for spændingsstigninger ud over det anbefalede. Selskabet henviste til en konklusion fra et møde i Energistyrelsen i 1999 og et brev fra Energistyrelsen fra 2002, som begge understøttede, at afregning skal ske på det spændingsniveau, hvor elektriciteten kan afsættes. EnergiMidt fremhævede, at biogasanlæggets produktion var væsentligt større end elenergisalget fra den offentlige transformatorstation på 0,4 kV-niveau, hvilket ville medføre unødvendige omkostninger og energitab for selskabets øvrige elforbrugere, hvis tilslutningen skete på lavspændingssiden. Selskabet præciserede, at deres praksis siden 2002 har været at fastlægge det faktiske tilslutningspunkt som det teknisk set billigste, under hensyntagen til alle relevante forhold. Den tidligere tilslutning af et analogt anlæg på lavspændingssiden skete før EnergiMidts dannelse og var uhensigtsmæssig.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 4. august 2003. Nævnet fandt, at Energitilsynet med rette kunne lægge EnergiMidts beregninger til grund, jf. Elforsyningsloven § 84 og Elforsyningsloven § 87, stk. 1, nr. 6.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet bemærkede, at Elforsyningsloven § 67 ikke direkte omhandler tilfælde, hvor ejeren af et anlæg ønsker en anden tilslutning end til 10/20 kV-nettet. Dog fandt nævnet, at et netselskab, hvis det er begrundet i tekniske og objektive forhold, bør kunne modsætte sig tilslutning på et lavere spændingsniveau end det, der er omhandlet i Elforsyningsloven § 67.

EnergiMidts argumenter om, at tilslutning på lavspændingssiden ville medføre en større spændingsstigning end anbefalet, og at elforbrugerne ville blive pålagt unødvendige omkostninger i forbindelse med transformation af elproduktionen til 10 kV, blev anset for at være saglige hensyn i henhold til Elforsyningsloven § 67. Selvom afregningsprisen pr. produceret kWh fra biogasanlæg er højere på 0,4 kV-niveau, vejede energiselskabets økonomiske og tekniske grunde til at kræve elproduktionen leveret på 10-20 kV-niveau tungere.

Energiklagenævnet konkluderede, at EnergiMidts begrundelse var objektiv, rimelig og i overensstemmelse med Elforsyningsloven § 67.