Nationale procedurer for 'registrerende dommere' og bindende 'retsopfattelser' er i strid med kravet om dommeruafhængighed (Art. 19 TEU)

Disse forenede sager om præjudiciel forelæggelse fra Kroatiens appeldomstol i handelsretlige sager (Visoki trgovački sud) vedrører, om interne nationale retsorganisationsprocedurer er forenelige med princippet om effektiv domstolsbeskyttelse og dommeruafhængighed, som garanteret i EU-retten. Sagerne udspringer af tre konkrete tvister inden for handelsret og insolvensbehandling.

Hovedspørgsmålet opstod, efter at dommerkollegier ved appeldomstolen havde afsagt domme, men før disse kunne registreres og meddeles parterne. Ifølge den gældende praksis skulle dommene til registrering hos en "registrerende dommer", som ikke var en del af det dømmende kollegium. Denne dommer afviste registreringen, fordi vedkommende var uenig i den retlige fortolkning, hvilket reelt blokerede den formelle afsigelse af dommen og tvang kollegiet til at genoverveje afgørelsen. Hvis uenigheden fortsatte, blev sagen henvist til et afdelingsmøde.

Centrale nationale mekanismer i strid

Den forelæggende ret rejste tvivl om to specifikke mekanismer i kroatisk ret og praksis:

• En procedure, hvorefter en dom afsagt af et dommerkollegium kun kunne fremsendes til parterne, hvis indholdet blev godkendt af en "registrerende dommer".
• En mekanisme, hvorefter et afdelingsmøde kunne vedtage bindende "retsopfattelser" (retsopfatninger), der skulle følges af alle dommere i afdelingen, herunder i allerede voterede sager, uden at parterne i de konkrete sager havde kendskab til eller adgang til at deltage i mødet.

Den forelæggende ret argumenterede for, at disse mekanismer skaber intern utilbørlig indflydelse på dommerkollegiernes uafhængige bedømmelse, hvilket er i strid med de grundlæggende EU-retlige krav til retsstaten.

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU er til hinder for de interne nationale procedurer og praksisser, der er beskrevet i de forelagte sager.

Registrerende dommers kontrol

Domstolen fandt, at praksis med den registrerende dommer giver denne mulighed for at blande sig i den konkrete sag, hvilket kan påvirke den endelige løsning, der vælges i sagen. Dette kompromitterer dommeruafhængigheden, idet indblandingen sker, efter at det kompetente kollegium har afsluttet sin rådslagning og truffet afgørelse, og da den registrerende dommer ikke er en del af det dømmende kollegium (præmis 67 og 69).

Bindende retsopfattelser fra afdelingsmøder

Domstolen fastslog endvidere, at mekanismen, hvor et afdelingsmøde kan vedtage bindende retsopfattelser, der tvinger det dømmende kollegium til at ændre sin afgørelse i en verserende sag, er uforenelig med retten til effektiv domstolsbeskyttelse og retfærdig rettergang. Dette skyldes navnlig, at: