Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen udspringer af en præjudiciel anmodning fra Okrazjen sad – Sliven (den regionale domstol i Sliven, Bulgarien) i forbindelse med en straffesag mod DM og andre for deltagelse i en organiseret kriminel gruppe og korruption. Sagens kerne drejer sig om, hvorvidt bulgarske retsregler, som ved senere lovændringer ophævede en tiltalts ret til at få indstillet en straffesag som følge af uforholdsmæssigt lange efterforskningsperioder og væsentlige procedurefejl i anklageskriftet, er i strid med EU-retten, herunder Rammeafgørelse 2008/841/RIA og Charterets artikel 47.
DM blev tiltalt i 2013. I 2015 anmodede hun om at få sagen behandlet af retten på grund af den langvarige efterforskning i henhold til den daværende bulgarske strafferetsplejelov (NPK). Disse regler (Art. 369, 2013-2017 versionen) gav retten mulighed for at indstille sagen, hvis anklagemyndigheden ikke afhjalp væsentlige, men afhjælpelige, procedurefejl i anklageskriftet inden for den fastsatte frist.
Anklagemyndigheden indgav et nyt anklageskrift i 2016. Selvom DM fremsatte krav om indstilling af sagen på grund af nye procedurefejl, afviste retten dette.
Først i 2020 ophævede appeldomstolen dommen på grund af de samme væsentlige procedurefejl i anklageskriftet (manglende klarhed og præcision). På dette tidspunkt var NPK dog ændret (i 2017), så muligheden for indstilling af sagen grundet procedurefejl og forsinkelser var afskaffet. Den forelæggende ret spurgte derfor Domstolen, om denne ophævelse af en erhvervet ret til indstilling af straffesagen var forenelig med EU-retten, navnlig i lyset af traktatens principper om effektiv retsbeskyttelse, eftersom sagerne involverede organiseret kriminalitet, som er omfattet af EU-lovgivning.
Domstolen fastslog, at Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder artikel 4, sammenholdt med artikel 47 og 52 i Charteret samt artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, ikke skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som ophæver en tiltalts ret til at få sagen indstillet, når væsentlige procedurefejl i anklageskriftet ikke er blevet afhjulpet.
Domstolen undersøgte, om de bulgarske nationale bestemmelser om indstilling af straffesager på grund af procedurefejl og langvarige efterforskninger udgjorde en gennemførelse af EU-retten (Rammeafgørelse 2008/841/RIA).
"En national lovgivning, der fastsætter en tiltalts ret til, at straffesagen mod den pågældende indstilles, når væsentlige, men afhjælpelige tilsidesættelser af procedurereglerne, som anklageskriftet var behæftet med, ikke er blevet afhjulpet, er imidlertid hverken omfattet af artikel 4 i rammeafgørelse 2008/841 eller af andre bestemmelser heri." (Præmis 41)
Eftersom de nationale regler ikke gennemfører rammeafgørelsen eller anden EU-ret, falder sagen uden for Charterets anvendelsesområde (Artikel 51, stk. 1). Dermed finder hverken Charterets artikel 47 (ret til effektive retsmidler) eller TEU artikel 19, stk. 1, (effektiv retsbeskyttelse) anvendelse i denne konkrete situation, da der ikke forelå den nødvendige forbindelse mellem tvisten og EU-retten.
Efter kendelser i Højesteret er det FE’s opfattelse, at straffesager ikke længere kan føres i betryggende rammer.

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Fermo (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 54 i Schengenkonventionen. Sagen omhandler M, der blev retsforfulgt i både Belgien og Italien for seksuelle overgreb mod et mindreårigt barn.
I Belgien blev sagen afsluttet med en »non-lieu« kendelse, da retten fandt, at der ikke var tilstrækkelige beviser. Denne kendelse blev stadfæstet af Cour de cassation (Belgien). Parallelt hermed blev M retsforfulgt i Italien for de samme forhold.
Det centrale spørgsmål er, om den belgiske »non-lieu« kendelse, der kan genoptages ved fremkomst af nye beviser, udgør en »endelig dom« i henhold til artikel 54 i Schengenkonventionen, således at M ikke kan retsforfølges for de samme handlinger i Italien.
Anklagemyndigheden i Italien argumenterede for, at kendelsen ikke var endelig, da sagen kunne genoptages i Belgien ved nye beviser. M påberåbte sig princippet om ne bis in idem og den belgiske Cour de cassations dom.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har frikendt Danmark for et dødsfald i et dansk fængsel. Fængslet havde taget tilstrækkeligt med forholdsregler.
Kirstine Troldborg er udpeget som ny dansk statsadvokat i Eurojust, hvor hun skal styrke det internationale samarbejde og koordineringen i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Dette traktatbrudssøgsmål, anlagt af Europa-Kommissionen og støttet af fem andre medlemsstater (Belgien, Danmark, Nederl...
Læs mere
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en fransk domstol i forbindelse med en straffesag mod K.B. og F.S., der ...
Læs mere