Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en persons (Spørger) ønske om at få bekræftet, at en kortvarig overførsel af et værdipapirdepot fra et selskab (Selskabet), som Spørger havde arvet, ikke skulle beskattes efter reglerne om aktionærlån i Ligningsloven § 16 E, idet der angiveligt var tale om en fejlekspedition.
Spørger arvede Selskabet efter sin mors bortgang den 1. januar 2023. Efter afslutningen af dødsboet den 30. januar 2024 instruerede Spørger den 22. maj 2024 sin bank om at flytte Selskabets depot til Spørgers personlige depot. Spørger hævdede efterfølgende, at dette var en fejl, og at hensigten udelukkende havde været at registrere Spørger som ejer af Selskabet, ikke at flytte selve selskabsdepotet ud.
| Dato | Begivenhed | Detaljer |
|---|---|---|
| 22. maj 2024, 10:15 | Instruks til banken | Spørger instruerede banken om at flytte to depoter (dødsboets og Selskabets) til Spørgers private depot. |
| 22. maj 2024 | Depot udgået af Selskabet | Depotopgørelse viste samme dag, at værdipapirerne var udgået af Selskabets depot. |
| 3. juni 2024, 15:19 |
| Opdagelse af fejl |
| Spørger sendte besked til banken med emnet "Depot overført forkert" og krævede øjeblikkelig tilbageførsel. |
| 18. juni 2024, 08:50 | Bankens svar | Banken bad Spørger bekræfte, at de "fejlagtigt flyttede værdipapirer" skulle tilbageføres mod et gebyr. |
| 8. juli 2024 | Endelig tilbageførsel | Depotet blev endeligt tilbageført til Selskabet. |
Spørger argumenterede for, at dispositionen var en ren fejlekspedition, som skulle annulleres skattemæssigt ved tilbagebetaling, jf. forarbejderne til Ligningsloven § 16 E, som tillader at se bort fra fejl. Spørger henviste til praksis, herunder SKM2022.174.SR og SKM2022.151.SR, hvor fejloverførsler foretaget af en sagkyndig tredjemand, og som blev rettet hurtigt, blev anerkendt som skattemæssigt annulleret.
"Det var imidlertid Spørgers ønske, at det var Selskabet - og dermed indirekte depotet - der skulle overføres til ham."
Spørger anførte, at fejlen blev opdaget inden for en rimelig tidsramme, da Spørger ikke var vant til at have et privat depot, og at overførslen blev udført af en professionel finansiel institution. Endvidere påpegede Spørger, at da boet allerede havde afregnet avanceskat på anparterne i Selskabet, ville det være irrationelt at foretage en udlodning, når Spørger i stedet kunne have likvideret selskabet uden yderligere avancebeskatning, hvis hensigten var at trække midlerne ud.
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålet med "Nej, se dog indstilling og begrundelse". Det blev fastslået, at den kortvarige overførsel af depotet fra Selskabet til Spørger ikke var en fejlekspedition, der kunne berigtiges skattemæssigt.
Skatterådet lagde vægt på sondringen i retspraksis (f.eks. SKM2013.248.HR og SKM2016.165.HR) mellem en beslutning, man fortryder, og en klar fejl, hvor skatteyderens utvivlsomme hensigt ikke blev realiseret.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er Spørgers besked af den 22. maj 2024, der skal lægges til grund for den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om en klar fejl i forhold til den utvivlsomme hensigt.
Skatterådet mente, at:
Da der ikke var tale om en ren fejlekspedition, og da der ikke var dokumentation for, at overførslen udgjorde et lån (låneaftale, gældsbrev mv. manglede, jf. SKM2024.493.HR), blev overførslen ikke behandlet efter Ligningsloven § 16 E om aktionærlån. I stedet måtte overførslen af depotet fra Selskabet til Spørger anses for skattepligtigt udbytte til Spørger i medfør af Ligningsloven § 16 A.

Fra 2020 til 2024 har udbytteskat bidraget til fælleskassen med over 180 mia. kr. I samme periode er kontrollen på området blevet styrket markant.


Sagen omhandler beskatning af et lån fra et holdingselskab til dets eneanpartshaver, som SKAT havde anset for udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 E. Klageren var direktør og eneanpartshaver i holdingselskabet, som igen ejede et driftsselskab. Ved udgangen af indkomståret 2014 havde klagerens mellemregningskonto med holdingselskabet en positiv saldo på 156.036 kr. i selskabets favør, hvilket revisor i årsrapporten for 2014 betegnede som et lån til ledelsen i strid med selskabsloven.
SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst for 2014 med 156.036 kr., idet de to hævninger på henholdsvis 350.000 kr. og 30.000 kr. i november 2014, der førte til den positive saldo, blev anset for skattepligtige lån efter . SKAT argumenterede for, at en tilbagebetaling efter 55 dage ikke kunne betegnes som "straks", og at klagerens uvidenhed om eller uopmærksomhed på lånets opståen ikke kunne medføre, at hævningerne blev anset for rene fejlekspeditioner.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort årets sidste sager, som dækker alt fra problematiske udbetalinger til datterens konto og fejlagtige udbetalinger til tvister om flytteopgørelser og målerstande.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle ophæves, da der var tale om en klar fejlekspedition. Repræsentanten fremhævede, at klageren straks efter opdagelsen af fejlen i starten af 2015 tilbagebetalte 200.000 kr., hvorved mellemregningen blev negativ i selskabets favør. Det blev anført, at bogføringen kun skete årligt, og at klageren havde rigelig privat likviditet (800.000 kr. på bankkontoen), hvilket indikerede, at der ikke var tale om et bevidst ulovligt lån. Desuden blev det fremført, at klageren løbende modtog både løn og udbytte, hvilket understregede, at hensigten ikke var at omgå skat. Repræsentanten henviste til ministersvar og juridisk vejledning, der åbner mulighed for at undgå beskatning ved fejlekspeditioner, der rettes.
SKAT fastholdt, at efter indførelsen af Ligningsloven § 16 E den 14. august 2012 er det uden betydning, om hovedanpartshaveren er insolvent eller har andre likvider. Det er selve overførslen af pengene, der beskattes. SKAT anførte desuden, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hævningerne var rene fejlekspeditioner, og at tilbagebetalingen på 200.000 kr. var sket til driftsselskabet og ikke direkte til holdingselskabet. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet den ikke fandt grundlag for at anse lånet som en fejlekspedition, der kunne fritage klageren for beskatning.
Lovforslaget har til formål at udmønte dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024, primært ved at lempe beskat...
Læs mere
Sagen omhandler en eneejer og direktør i et ejendomsudlejningsselskab, hvis indkomst for indkomstårene 2016-2018 blev fo...
Læs mere