Afvisning af sag om kaskodækning for bilbrand på grund af bevismæssig usikkerhed

Sagen omhandler en tvist mellem en leasingtager (klager) og dennes forsikringsselskab (GF-Forsikring) om dækning af en brandskade på en leaset bil. Selskabet afviste dækning med henvisning til en række bemærkelsesværdige omstændigheder omkring branden, som ifølge selskabet pegede på, at der ikke var tale om en dækningsberettiget begivenhed.

Sagens baggrund

Klager leasede en bil for en 12-måneders periode, der udløb den 15. august 2024. Leasingaftalen indeholdt en klausul om en restværdi på 336.000 kr. ekskl. moms, hvor klager var forpligtet til at anvise en køber eller dække en eventuel difference. Den 12. august 2024, tre dage før leasingaftalens udløb, brød bilen i brand under kørsel og blev totalskadet. Selskabets taksator fastsatte bilens værdi til 300.000 kr. plus moms, men selskabet afviste efterfølgende at udbetale erstatning.

Klagerens påstande

Klager kræver, at selskabet anerkender skaden som dækningsberettiget og udbetaler erstatning på 300.000 kr. med tillæg af moms. Derudover kræves renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2 samt dækning af advokatomkostninger efter Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Klager anfører:

• Branden opstod pludseligt og er en dækningsberettiget kaskoskade.
• Bevisbyrden for, at branden er påsat med forsæt, påhviler selskabet, og denne bevisbyrde er ikke løftet.
• Selskabets mistanke er baseret på usaglige formodninger om hans økonomi, færden og reaktioner under branden.
• Hverken brandvæsenet eller den tekniske brandundersøgelse fandt beviser for påsættelse.

Selskabets påstande

Selskabet afviser dækning og anfører, at klager ikke har godtgjort, at der er sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet fremhæver en række bemærkelsesværdige forhold:

• Motive: Klager havde en presset økonomi, følte sig 'fanget' af en dyr leasingaftale med en høj restværdi og havde ikke kunnet finde en køber til bilen.
• Omstændigheder: Branden opstod sent om aftenen på en afsides landevej uden vidner, kort før leasingaftalens udløb. Klager tog en ulogisk omvej efter at have oplevet motorproblemer.
• Teknisk undersøgelse: En brandundersøgelse konkluderede, at branden ikke skyldtes en teknisk eller elektrisk fejl i bilen, men startede i kabinen fra en udefrakommende påvirkning.
• Manglende samarbejde: Klager afviste at udlevere teleoplysninger, som kunne bekræfte hans færden, hvilket ifølge selskabet er i strid med oplysningspligten i Forsikringsaftaleloven § 22.

Selskabet argumenterer desuden for, at en eventuel erstatning skulle udbetales til leasingselskabet som ejer jf. Forsikringsaftaleloven § 57, og at beløbet skulle være uden moms, da leasingselskabet er momsregistreret, jf. princippet i Forsikringsaftaleloven § 39. Endelig tilhører resterne af bilen selskabet, jf. Forsikringsaftaleloven § 73.

Efter en gennemgang af sagen finder Ankenævnet, at der består en sådan usikkerhed om bedømmelsen af sagen, at den ikke skønnes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Nævnet lægger vægt på, at der ikke fremgår oplysninger i brandrapporten om en specifik tændkilde, herunder brandbare væsker eller mistænkelige genstande. Samtidig bestrider klageren at have givet de oplysninger om sin økonomi og holdning til leasingaftalen, som fremgår af selskabets undersøgelsesrapport.

Nævnet bemærker, at selskabet som udgangspunkt hæfter for brandskader, og at det er selskabet, der skal godtgøre, at klageren har forårsaget branden ved forsæt eller grov uagtsomhed. En stillingtagen til denne tvist vil kræve parts- og vidneforklaringer og eventuelt syn og skøn efter retsplejelovens regler, hvilket ikke er muligt i nævnet.

Det følger af nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet kan afvise at afgøre en sag, hvis en afgørelse forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet.

Som følge heraf bestemmes det: Nævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.