Afvisning af dækning for sokkelrevner i sommerhus: Tvist om forældelse og skadebegreb

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af sætningsskader og sokkelrevner på et sommerhus fra 1980, som klageren overtog den 1. juli 2019. Klageren har tegnet en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning hos selskabet.

Sagsforløb og anmeldelser

Klageren konstaterede første gang sætningsskader den 1. juli 2020 og anmeldte dem til selskabet den 10. januar 2021. Efter en besigtigelse den 14. januar 2021 meddelte selskabets konsulent mundtligt, at revnerne var forventelige for bygningens alder, og at dækning ikke kunne forventes. Klageren modtog aldrig en skriftlig afgørelse.

Da skaden forværredes, anmeldte klageren den igen den 26. juli 2023 med ny billeddokumentation. Dette førte til en ny besigtigelse den 21. september 2023 og en efterfølgende skriftlig afvisning af dækning fra selskabet den 15. november 2023.

Parternes Hovedargumenter

Klagers påstande

Klageren kræver, at selskabet dækker udbedring af skaderne. Klageren argumenterer for:

• Ingen forældelse: Kravet er ikke forældet, da den 3-årige forældelsesfrist først kan afbrydes af en formel, skriftlig afgørelse, som først blev modtaget i november 2023.
• Skaden var til stede ved overtagelse: Klageren har fremlagt billeder fra salgsmaterialet, der viser, at revnerne eksisterede ved overtagelsen, og at der derfor var en latent risiko for skadeudvikling.
• Væsentlig skade: Skaden er ikke en bagatel, da den har forringet ejendommens værdi og stabilitet, hvilket er mere end kosmetisk.

Selskabets påstande

Selskabet afviser dækning og fastholder, at kravet er forældet. Selskabet argumenterer for:

• Forældelse: Kravet er forældet efter forældelsesloven, da der er gået mere end 3 år fra kendskabstidspunktet (1. juli 2020) til den anden anmeldelse i juli 2023.
• Ikke en dækningsberettiget skade: Selv hvis kravet ikke var forældet, udgør forholdet ikke en dækningsberettiget skade. Revnerne er forventelige for et sommerhus af den alder og stand, og udbedringsomkostningerne overstiger ikke forsikringens bagatelgrænse. Årsagen tilskrives desuden jordbundsforhold (moræneler), hvilket ikke er dækket.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet behandlede først selskabets påstand om forældelse. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klagerens krav var forældet, da klagen blev indbragt for nævnet den 31/10 2024.

Nævnet lagde vægt på, at det følger af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, at forældelse af et krav tidligst indtræder 1 år efter, at selskabet har meddelt en afvisning. Selskabet havde ikke bevist, at det i forbindelse med den første besigtigelse den 14/1 2021 gav klageren en endelig afvisning. Selskabets mail af 14/8 2023, hvor de beklager den manglende afgørelse, understøtter dette. Den 1-årige forældelsesfrist løber derfor først fra selskabets skriftlige afvisning den 15/11 2023, og klagen til nævnet er indgivet inden for denne frist.

Herefter vurderede nævnet selve skadebegrebet. Efter en samlet gennemgang fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at det anmeldte skadeforhold udgjorde en dækningsberettiget skade.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på følgende punkter:

• Bagatelgrænse: Selskabets konsulent vurderede i januar 2021, at sokkelrevnerne kunne udbedres for et beløb, der ikke oversteg forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr.
• Bygningens alder og stand: Der er tale om en sommerhusbygning fra 1980 opført med tidstypiske, simple konstruktioner. Det er ikke godtgjort, at skævheder eller sætninger på overtagelsestidspunktet nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til, hvad man kan forvente af en lignende bygning af samme alder og stand.
• Ændringer i konstruktion: Nævnet bemærkede, at det fremgår af besigtigelsesnotatet fra oktober 2023, at klageren har foretaget væsentlige ændringer i husets bærende konstruktioner.

De øvrige anbringender fra klageren kunne ikke føre til et andet resultat. Selskabet blev derfor frifundet.