Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en medarbejder i et ministerium, der i 2019 ønskede at arrangere en social sammenkomst i ministeriets personaleforening i anledning af ramadanens afslutning. Klageren, der var frivillig i foreningen, foreslog et arrangement med fællesspisning (Eid), som skulle være åbent for alle medarbejdere.
Efter forslaget blev klageren indkaldt til en samtale med en afdelingschef. Under samtalen blev det meddelt, at arrangementet ikke kunne afholdes i personaleforeningens regi. Klageren har anført, at ledelsen begrundede afslaget med, at ministeriet var en dansk arbejdsplads med danske traditioner, og at man ønskede at undgå politisk kontrovers og negativ medieomtale midt i en valgperiode. Klageren påpegede heroverfor, at personaleforeningen rutinemæssigt afholdt julefrokoster med betydelig økonomisk støtte fra ministeriet.
Som et kompromis blev klageren efterfølgende tilbudt at afholde arrangementet uden for personaleforeningens regi. Dette indebar:
Klageren gjorde gældende, at denne håndtering var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse, samt at hun oplevede processen som chikanerende og ekskluderende. Ministeriet argumenterede derimod for, at personaleforeningen som udgangspunkt skulle være politisk og religiøst neutral, og at julefrokoster blev betragtet som en kulturel tradition frem for en religiøs fejring.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling eller chikane på grund af religion eller etnisk oprindelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
| Instans | Lovhjemmel | Afgørelse |
|---|---|---|
| Ligebehandlingsnævnet | Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 | Ikke medhold |

Folkekirkens parter har færdiggjort en omfattende plan med 16 anbefalinger, der skal sikre et bedre psykosocialt arbejdsmiljø og professionalisere ledelsen.


En mandlig taxichauffør, der i seks år havde arbejdet for en vognmand tilknyttet et større taxiselskab, udviste interesse for en nyoprettet specialopgave i lufthavnen. Opgaven bestod i at modtage flypassagerer ved aflysninger og vejlede dem til de ventende taxier. For at komme i betragtning skulle chaufførerne opfylde specifikke kriterier, herunder at være dansk- og engelsktalende, servicemindede og ansvarsbevidste.
Ved afslutningen af et obligatorisk informationsmøde opstod en situation mellem klageren og selskabets kvindelige servicechef. Da servicechefen rakte hånden frem til klageren for at sige farvel, afviste klageren at give hånd. Han forklarede, at han af religiøse årsager som muslim ikke giver hånd til kvinder, men hilste i stedet høfligt med et smil og et klap på skulderen. Klageren anførte, at han tidligere havde givet denne forklaring til servicechefen ved andre lejligheder.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd advarer om, at øget kontrol i en ny trossamfundslov kan true religionsfriheden og skabe ulighed mellem trossamfund.
En omfattende undersøgelse blandt 7.570 ansatte viser høj jobtilfredshed, men afslører samtidig alvorlige udfordringer med mobning og ledelsesstruktur.
Kort efter modtog klageren et afslag på at deltage i specialopgaven. Taxiselskabet begrundede afslaget med henvisning til tidligere kundeklager, klagerens sene fremmøde til mødet samt en bekymring for, at hans religiøse overbevisning vedrørende håndtryk ville skabe uhensigtsmæssige situationer i forhold til kunderne. Selskabet betragtede håndtrykket som en almindelig høflighedsform og en del af god kundeservice.
Klageren gjorde gældende, at udelukkelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af religion og etnicitet. Han understregede, at han i sit daglige virke som chauffør altid optræder professionelt og høfligt, og at han i kritiske situationer eller hvis en kunde selv rækker hånden frem, ville handle på en måde, der ikke krænker kunden. Han mente, at selskabet burde udvise større forståelse for religiøse forskelle, særligt i en multietnisk branche.

Sagen omhandler en mand af palæstinensisk-egyptisk oprindelse, der er født i Danmark, som blev afvist fra at deltage i e...
Læs mere
Denne sag vedrører en klage fra en tidligere medarbejder hos en televirksomhed, der hævdede at være blevet udsat for for...
Læs mere