Afskrivningsgrundlag og brugte anparter i K/S - Udbyderhonorar og fradragskonto

Sagen vedrører en klagers andel af afskrivninger i K/S [virksomhed1] for indkomstårene 2006 og 2007. Hovedspørgsmålene var opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en ejendom i England, herunder om projektomkostninger og udbyderhonorarer kunne medregnes, samt hvorvidt der forelå køb af "brugte anparter". Endvidere var der spørgsmål om korrektion af klagerens fradragskonto.

Skatteankenævnet havde nedsat klagerens andel af afskrivninger og ikke godkendt samtlige projektomkostninger tillagt afskrivningsgrundlaget. Nævnet henviste til, at kun omkostninger, der kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet, kan medregnes, jf. Højesterets dom af 25. november 2008 (SKM2008.967.HR). Udbyderhonoraret blev anset for en etableringsudgift, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Skatteankenævnet afviste desuden, at der var tale om "brugte anparter" i henhold til SKATs meddelelser (SKM2008.390.SKAT og SKM2009.261.SKAT), og henviste til Højesterets dom af 8. september 2009 (SKM2009.562.HR). De ikke-fradragsberettigede omkostninger skulle fragå fradragskontoen, da de påvirkede kommanditisternes kapitalkonti, jf. byrettens dom af 23. januar 2009 (stadfæstet af Vestre Landsret den 16. december 2009, SKM2010.44.VLR).

Klagerens repræsentant påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres. Repræsentanten argumenterede for, at der var tale om køb af "brugte anparter", og at Højesterets domme (SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR) ikke var retningsgivende for denne type sag, da de vedrørte formidlingssituationer eller køb med tilbagevirkende kraft. Det blev fremhævet, at SKATs egen meddelelse (SKM2008.390.SKAT) støttede synspunktet om, at etableringsomkostninger én gang for alle er betalt af den oprindelige investor, og at efterfølgende erhververe derfor køber en anpart i en igangværende virksomhed. Endvidere blev det anført, at de ikke-afskrivningsberettigede udgifter ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto, da de var aktiveret regnskabsmæssigt, og derfor ikke skulle fragå fradragskontoen, med henvisning til TfS 2005.885V.

Afskrivningsgrundlaget blev opgjort således:

SKAT havde godkendt fradrag for danske advokatudgifter på 103.009 kr. og revisorhonorar på 130.000 kr. i 2006. Fradragskontoen blev opgjort af SKAT med fradrag for ikke-fradragsberettigede omkostninger og etableringsomkostninger.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om køb af "brugte anparter". Det blev lagt til grund, at udbyderen, [virksomhed2] A/S, alene havde erhvervet ejendommen med det formål at videresælge anparterne til investorer. Klageren havde erhvervet sine anparter i henhold til et tegningsprospekt, og udbyderen havde udført et arbejde, der svarede til det sædvanlige i formidlingssager.

Klageren havde købt sig ind i en erhvervsvirksomhed ved erhvervelse af ejendommen og ved at påtage sig at betale udgifter til købets berigtigelse og gennemførelse samt omkostninger og honorarer, der havde karakter af vederlag for investeringsprojektets udvikling og udbud.

Landsskatteretten fastslog, at den angivne anskaffelsessum på 39.649.878 kr. for K/S [virksomhed1] ikke kunne lægges til grund ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for ejendommen, da anskaffelsessummen måtte anses for at indeholde et honorar til [virksomhed2] A/S. Udbyderhonorarer kan efter praksis ikke tillægges afskrivningsgrundlaget, idet domstolene har anset disse for at være etableringsomkostninger. Dette følger af Højesterets dom af 25. november 2008, gengivet i SKM2008.967.HR, og Højesterets dom af 8. september 2009, gengivet i SKM2009.562.HR. I SKM2008.967.HR betegnede Højesteret et udbyderhonorar som en etableringsomkostning, der vedrørte den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet.

Afskrivningsgrundlaget for ejendommen skal opgøres ved, at anskaffelses- og salgssummer for bygninger og installationer mv. omregnes til kontantværdi, jf. Afskrivningsloven § 45, stk. 1. Det følger af praksis, jf. SKM2008.967.HR, at der i afskrivningsgrundlaget – udover købesummen – alene indgår udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver. Udgifter til dansk advokat og revisor, der ikke kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af ejendomskøbet, kan ikke tillægges ejendommens anskaffelsessum, jf. Ligningsloven § 8j, stk. 3.

Angående reduktionen af klagerens fradragskonto bemærkede Landsskatteretten, at de omtvistede udgifter (honorar til udbyderen og projektomkostninger), der regnskabsmæssigt var aktiveret i kommanditselskabet, ikke var godtgjort at modsvares af et aktiv for selskabet. Udgifterne var ikke fradrags- eller afskrivningsberettigede og var omfattet af retningslinjerne fra det nu ophævede TS-cirkulære 1990-1 af 1/11 1990, pkt. 1, litra k. Da udgifterne under de foreliggende omstændigheder måtte anses for at skulle afholdes af det præsterede ansvarlige indskud, indebar dette, at klagerens indskud og dermed tilhørende hæftelse nedskrives. Herefter, og da klageren ikke kan få større fradrag i den skattepligtige indkomst end svarende til anparternes hæftelse, skulle klagerens andel af udgifterne fragå ved opgørelsen af hans fradragskonto. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren regnskabsmæssigt havde behandlet de pågældende udgifter således, at de ikke påvirkede hans kapitalkonto i kommanditselskabet. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom af 16. december 2009, offentliggjort som SKM2010.44.VLR.

Landsskatteretten stadfæstede hermed skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2006 og 2007.