Landsskatteretten: Afslag på ændring af elvarmeafgift - manglende hjemmel til genoptagelse

Sagen omhandlede en klagers anmodning om tilbagebetaling af elafgift, idet klageren mente at være berettiget til den reducerede elvarmesats. Klageren købte i 1975 et hus med elektrisk opvarmning og installerede jordvarme i 1983. Huset har dog stedse været registreret i BBR som elopvarmet. Klagerens jordvarmeinstallation blev først registreret hos elforsyningsselskabet den 2. januar 2011.

Klageren rettede henvendelse til SKAT i maj og juni 2011, da klageren ikke havde modtaget det lovfæstede tilskud til elregningen. Skatteministeriets Borgerambassadør havde i august 2011 anført, at der efter hans opfattelse var basis for en lempeligere administration af reglerne om berigtigelse med tilbagevirkende kraft, men at spørgsmålet om genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32 henhørte under SKAT i første instans.

SKAT afviste klagerens anmodning om ændring af ansættelsen af elvarmeafgift for tiden før den 2. januar 2011. SKATs begrundelse var, at der hverken i elafgiftsloven eller den tilhørende bekendtgørelse, sammenholdt med skatteforvaltningsloven, var hjemmel til at tillade genoptagelse direkte over for klageren, som i lovmæssig henseende blev anset for en tredjepart. SKATs opfattelse var, at genoptagelse alene kunne tillades i forhold til det afgiftspligtige elforsyningsselskab, og at klagerens eventuelle krav på tilbagebetaling af afgift alene kunne rettes mod forsyningsselskabet.

Klageren fastholdt sin påstand om tilbagebetaling af elafgift og argumenterede for, at det var en fejl i SKATs system, at betaling af elafgift ikke var sket efter elvarmesatsen, og at dette burde give fuld kompensation for alle årene. Klageren fremhævede også sin indsats for miljøet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at imødekomme klagerens anmodning om ændring af ansættelsen af elvarmeafgift for perioden før den 2. januar 2011.

Landsskatteretten bemærkede, at i henhold til Elafgiftsloven § 3 er det elforsyningsselskabet, der er den afgiftspligtige person, og ikke klageren som forbruger af elektricitet. Den særlige elvarmesats, fastsat i Elafgiftsloven § 6 og den tilhørende bekendtgørelse, finder anvendelse på elleverancer til installationer, der er registreret hos forsyningsselskabet efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af elleverancen.

Det blev fastslået, at elforsyningsselskabet er den part, der i forbindelse med afregning af afgift for periodens afgiftspligtige leverancer anvender satserne og dokumenterer berettigelsen heraf. Klageren, som forbruger, er ikke den afgiftspligtige person i henhold til elafgiftsloven og er derfor ikke berettiget til genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32. Da der ikke i øvrigt var hjemmel til at imødekomme klagerens anmodning, blev SKATs afgørelse stadfæstet.