Annullering af lønindeholdelse grundet manglende mulighed for personligt møde med SKAT

Sagen omhandler SKAT Inddrivelsescentrets iværksættelse af lønindeholdelse hos en klager, der gentagne gange havde anmodet om et personligt møde for at afstemme uoverensstemmelser i gældsopgørelser. Klageren modtog flere rykkerbreve for restskat, arbejdsmarkedsbidrag og parkeringsafgifter for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Efter varsling om lønindeholdelse sendte klageren en mail til SKAT den 14. september 2010, hvor han påpegede urigtigheder i opgørelserne og anmodede om et møde. SKAT iværksatte dog lønindeholdelse den 27. september 2010 med den begrundelse, at klageren ikke havde reageret på varslet.

Klageren gjorde efterfølgende opmærksom på, at han havde reageret, og SKAT tilbagekaldte midlertidigt lønindeholdelsen. SKAT meddelte dog, at personlige møder i Personinddrivelsen ikke længere var mulige fra 1. januar 2010. Klageren fastholdt sin anmodning om et møde og bad om hjemmelsgrundlag og ankevejledning i henhold til Forvaltningslovens bestemmelser. SKAT opfordrede i stedet klageren til at fremsende kopier af kvitteringer, hvilket klageren ikke gjorde. Efter yderligere rykkere for restancer varslede SKAT igen lønindeholdelse den 26. juli 2011, som blev iværksat med en procent på 22. SKAT fastholdt afgørelsen ved genvurdering, idet lønindeholdelsen var foretaget efter reglerne i kapitel 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. Inddrivelsesloven § 10. Klageren påstod lønindeholdelsen ophævet, idet han mente, at SKAT havde tilsidesat Forvaltningsloven og god forvaltningsskik ved at ignorere hans indsigelser og nægte ham et personligt møde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT Inddrivelsescentret havde begået en fejl ved ikke at imødekomme klagerens gentagne anmodninger om et personligt møde forud for afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse. SKATs begrundelser for at nægte mødet – først en generel henvisning til nye interne retningslinjer fra 1. januar 2010, og derefter manglende svar fra en afdelingsleder – blev ikke anset for tilstrækkelige.

Landsskatteretten henviste til almindelige forvaltningsretlige principper, der tilsiger, at en part i en afgørelsessag har krav på at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde. Dette blev understøttet af juridisk litteratur (John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, side 402 ff.).

Retten bemærkede endvidere, at forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven (L112) også tilsiger, at en skyldner har krav på at kunne afgive en udtalelse ved personligt fremmøde hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det påhviler derfor SKAT at indrette sig, så et sådant møde kan finde sted.

Landsskatteretten fastslog, at partshøringsregler anses som garantiforskrifter. En tilsidesættelse af disse skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen (jf. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, side 857 ff.). Denne formodning blev ikke anset for afkræftet i sagen. Det blev specifikt fremhævet, at det ikke kunne tillægges betydning, at klageren undlod at fremsende kopier af kvitteringer, da dette ikke ophævede SKATs pligt til at afholde et møde.

På baggrund heraf anså Landsskatteretten afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse for ugyldige og annullerede dem.