Momsfradrag for portoudgifter - Udlæg efter Momsloven

Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af moms af portoudgifter for perioden 1. marts 2008 til 31. marts 2011. Selskabet, der driver en internetbutik, mente at have opkrævet moms af portoudgifter fra sine kunder og indbetalt beløbet til SKAT, men at disse udgifter skulle have været behandlet som udlæg og dermed holdt uden for momsgrundlaget.

Selskabet oplyste, at deres hjemmeside angav, at priserne var "inkl. fragt" og inkluderede et "udlæg til [virksomhed3] ved levering af varer". Kunderne kunne vælge levering med [virksomhed3] (med et gebyr på 29 kr. for postpakker, frit for brevpakker) eller [virksomhed4] (frit). Selskabet førte en særskilt konto for portoudgifter fra [virksomhed3] og kunne redegøre for de enkelte beløb. Selskabet blev ikke opkrævet moms på portoen fra [virksomhed3] og havde derfor ikke fratrukket moms heraf.

SKAT afviste selskabets anmodning om korrektion af momsgrundlaget på 7.279.074 kr. SKAT argumenterede for, at selskabets fakturering og regnskab ikke opfyldte betingelserne for at anvende reglerne om udlæg, jf. Momsloven § 27, stk. 3, nr. 3. Ifølge SKAT var momsbeløbet korrekt opkrævet og indbetalt, da udgiften til fragt ikke kunne holdes uden for momsgrundlaget som udlæg. SKAT henviste til Momsloven § 27, stk. 1 og Momsloven § 27, stk. 2, hvorefter omkostninger til forsendelse skal medregnes til momsgrundlaget, når leverandøren forlanger, at aftageren afholder omkostningerne.

Klagerens påstande og argumenter

Selskabets repræsentant nedlagde principalt påstand om tilbagebetaling af moms i overensstemmelse med efterangivelsen. Argumentationen var, at selskabet opfyldte betingelserne for udlæg i Momsloven § 27, stk. 3, nr. 3 og den tilsvarende direktivbestemmelse (momssystemdirektivets artikel 79, litra c). Selskabet fremhævede, at de opfyldte de fire betingelser for udlæg:

• Sælger afholdt omkostningen i købers navn og for dennes regning (kunden blev informeret på hjemmesiden).
• Sælger registrerede omkostningen på en særskilt konto.
• Sælger kunne redegøre for hvert enkelt beløb.
• Sælger havde ikke fradrag for moms på omkostningen.

Selskabet anførte desuden, at SKATs afgørelse stred mod proportionalitetsprincippet og neutralitetsprincippet, da det faktum, at portoen ikke var anført særskilt på fakturaen, medførte en væsentlig dårligere økonomisk stilling sammenlignet med virksomheder, der havde udskilt denne linje, selvom ydelsen og produktet var det samme. Der blev henvist til flere EU-domstolsafgørelser, herunder sag C-302/07 (JD Wetherspoon plc), sag C-262/99 (Louloudakis), sag C-l88/09 (Profaktor Kulesza) og sag C-84/09.

Subsidiært nedlagde selskabet påstand om tilbagebetaling af moms i de tilfælde, hvor portoen var anført særskilt på fakturaen, men fortsat med momsopkrævning. Selskabet forklarede, at portolinjen i bogføringssystemet fejlagtigt var sat op til at trække moms, og at momsen ikke var overvæltet på kunderne, men havde været en fordyrende omkostning for selskabet selv.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 27, stk. 3, nr. 3, som fastslår, at beløb, en virksomhed modtager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som registreres på en udlægskonto, ikke medregnes i momsgrundlaget. Denne bestemmelse implementerer momssystemdirektivets artikel 79, stk. 1 litra c.

Retten bemærkede, at Momsvejledningens afsnit G.1.3.2 og TfS 2000, 700 beskriver retningslinjer for postordrevirksomheders anvendelse af udlægsreglerne for portoudgifter. Disse retningslinjer kræver, at et standardgebyr for porto anføres særskilt over for kunden uden angivelse af, at gebyret indeholder moms.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde afholdt de omhandlede portoudgifter i kundens navn og for kundens regning, da de fremlagte fakturaer ikke særskilt angav portoen som et udlæg. For salg under 2.000 kr. blev der ikke opkrævet særskilt fragt, og for salg over 2.000 kr. blev der opkrævet moms af et fast fragtbeløb på 23,20 kr.

Selskabets fremgangsmåde var således ikke i overensstemmelse med den udmeldte praksis i retningslinjerne. Derfor var SKATs afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om tilbagebetaling af moms korrekt.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.