Hovedaktionær beskattet af fri bolig, bil, båd og maskeret udlodning

Sagen omhandler en hovedaktionær og direktør, der blev beskattet af en række goder stillet til rådighed af sit selskab. Selskabets regnskabsgrundlag var tilsidesat af SKAT på grund af væsentlige mangler. Klageren blev beskattet af værdi af fri bolig, fri båd, fri bil samt dækning af private forbrugsudgifter. Yderligere blev store kontante hævninger på i alt 1.051.550 kr. og selskabets betaling for private aktiver som heste og dyrlægeregninger for 367.901 kr. anset for at være maskeret udlodning til klageren.

Klageren argumenterede for, at boligen delvist var udlejet, at båden var et ufunktionelt investeringsobjekt, at bilerne udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, og at de hævede beløb var anvendt i selskabets drift. Landsskatteretten fandt ikke klagerens forklaringer dokumenterede og lagde vægt på princippet om rådighedsbeskatning for de frie goder. For de kontante hævninger og betalinger af private udgifter fandt retten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at midlerne var anvendt erhvervsmæssigt. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs forhøjelser fuldt ud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser på alle punkter med følgende begrundelser:

Fri bolig

Landsskatteretten fandt, at værdien af fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b. For en direktør og hovedaktionær fastsættes værdien efter Ligningsloven § 16, stk. 9. Retten lagde vægt på, at det er rådigheden, der beskattes, ikke den faktiske benyttelse. Klageren ansås for at have haft rådighed over ejendommen og havde ikke med objektive kendsgerninger godtgjort, at en del af stuehuset var udlejet. SKATs ansættelse på 44.650 kr. blev derfor stadfæstet.

Forbrugsudgifter

I henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3 ansættes værdien af frie goder til markedsværdien. Klageren havde ikke dokumenteret tidspunktet for anlæg eller driftsudgifterne for swimmingpoolen, og hans påstand om, at den først blev taget i brug i 2010, blev afvist. Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønsmæssige opgørelse af forbrugsudgifterne til el, vand og varme på i alt 44.767 kr.

Fri båd

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 6, hvoraf det fremgår, at det er rådigheden over en båd, der beskattes. Selvom klageren påstod, at båden var et ufunktionelt investeringsobjekt, havde den uomtvisteligt stået til hans rådighed. SKAT var derfor berettiget til at fastsætte en skattepligtig værdi for rådigheden. Afgørelsen om en forhøjelse på 45.600 kr. blev stadfæstet.

Fri bil

Beskatning af fri bil følger af Ligningsloven § 16, stk. 4. Der gælder en formodning for, at en hovedaktionær har rådighed over selskabets biler til privat brug. Klageren, som boede på samme adresse som selskabet og ikke ejede en privat bil, havde ikke afkræftet denne formodning. Selvom bilerne var på gule plader, og der ikke var betalt tillægsafgift for privat brug, fandt retten, at SKAT med rette havde beskattet klageren af værdi af fri bil, da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt under de givne omstændigheder. Forhøjelsen på 40.000 kr. blev stadfæstet.

Maskeret udlodning - Kontante hævninger

Efter Ligningsloven § 16a, stk. 1 beskattes aktionærer af alt, hvad selskabet udlodder, herunder maskeret udbytte. Landsskatteretten fandt det godtgjort, at klageren havde adgang til at hæve på selskabets konto. Da det ikke var dokumenteret, at de kontante hævninger på 1.051.550 kr. var anvendt erhvervsmæssigt, blev de anset for at være tilgået klagerens private forbrug og dermed skattepligtig udlodning.

Maskeret udlodning - Køb af private aktiver

Tilsvarende blev betalinger fra selskabets konto for en række udgifter anset for maskeret udlodning. Udgifterne omfattede køb af heste, dyrlægeregninger, forsikring til knallert mv. på i alt 367.901 kr.

Da klageren ikke kunne dokumentere en erhvervsmæssig sammenhæng for disse udgifter, og da der ikke var indtægter fra hestehold i selskabet, blev betalingerne anset for at dække private omkostninger. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at anse beløbet for maskeret udlodning til klageren.