Underkendelse af skattemæssig behandling af køb af virksomhed - manglende dokumentation og interesseforbundne parter

Sagen omhandler en klager, der i december 2008 købte et edb-program til en bytteportal for 16 mio. kr. fra et selskab ejet af en ven og samarbejdspartner. Sælgeren havde selv erhvervet programmet for 250.000 kr. blot 10 dage tidligere uden videreudvikling. Klageren straksafskrev programmet og fratrak betydelige renteudgifter. I 2009 blev restgælden eftergivet af sælgeren.

SKAT godkendte kun et begrænset rentefradrag på 97.764 kr. og beskattede klageren af en gevinst på 800.000 kr. ved gældseftergivelsen, baseret på en skønnet værdi af fordringen. SKAT argumenterede, at påløbne, ubetalte renter bortfaldt ved gældseftergivelsen.

Klageren påstod ret til et rentefradrag på 430.000 kr. og argumenterede for, at gældseftergivelsen ikke skulle beskattes, da gælden var værdiløs på eftergivelsestidspunktet. Klageren henviste til Kursgevinstloven § 21 og Ligningsloven § 5, stk. 9. Det blev også anført, at gældseftergivelsen var en singulær eftergivelse, der ikke skulle medføre underskudsbegrænsning efter Personskatteloven § 13a.

En syns- og skønsmand vurderede virksomhedens værdi til 3 mio. kr. og gældsbrevets værdi til 2 mio. kr. pr. 20. december 2008, hvilket var betydeligt lavere end den aftalte købesum. Vurderingen tog højde for, at virksomheden var i opstartsfasen, usikkerhed om budgetforudsætninger, og klagerens økonomiske situation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte ikke klagerens aftale af 20. december 2008 om køb af virksomheden [virksomhed1] skattemæssigt. Afgørelsen blev truffet på baggrund af flere forhold:

• Der var ikke overdraget aktiver til en værdi af 16 mio. kr., idet de samme aktiver var købt for 250.000 kr. blot 10 dage tidligere, og sælgeren havde oplyst, at der ikke var foretaget ændringer i programmet i ejerperioden.
• Dokumentationen for, at klageren havde overtaget rettighederne til boligkonceptet, og at betalingen på 480.000 kr. vedrørte dette koncept, blev anset for utilstrækkelig. Dette blev især vægtet, da parterne var venner og samarbejdspartnere, hvilket skærper dokumentationskravene.
• Der var ikke stillet sikkerhed for gælden, og der var ikke taget patent på boligkonceptet.
• Salget af en licens for 250.000 kr. var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, da beløbet stammede fra klagerens ægtefælle.
• Forudbetalingen på 290.444 kr. var ikke dokumenteret, da den ikke fremgik af den oprindelige aftale.
• Gældseftergivelsen den 23. december 2009 skete uden dokumentation for, at sælgeren havde forsøgt at inddrive sit tilgodehavende.
• En efterfølgende aftale af 27. december 2009 om betaling af 100.000 kr. var ikke blevet opfyldt.
• De renteudgifter, som klageren opgjorde til 139.556 kr. pr. 31. marts 2009, fremgik ikke som finansielle indtægter i sælgerens regnskab for perioden 7. juli 2008 – 31. december 2009.

Landsskatteretten fandt, at aftalen var indgået uden reelt indhold med det formål at opnå et skattemæssigt underskud i klagerens virksomhed. Som konsekvens heraf blev der ikke godkendt underskud af virksomheden, klageren blev ikke beskattet af gevinst ved gældseftergivelsen, og der blev ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende boligkonceptet. SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten afviste desuden klagerens begæring om fuld omkostningsdækning for syn og skøn, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3, da syn og skønnet ikke blev anset for at have haft betydning for sagens udfald.