Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver ikke i stand til at afkræfte formodning om privat benyttelse

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt hovedanpartshaveren i selskabet [virksomhed1] ApS kan anses for at have fået stillet en firmabil til rådighed til privat kørsel i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

SKAT havde beskattet klageren af værdi af fri bil med 128.485 kr. for hvert af de tre indkomstår. Beregningsgrundlaget var selskabets købspris på 567.425 kr. for en Mercedes Benz E 320, som selskabet købte i november 2007. Klageren var angivet som bruger af bilen i hele perioden, og selskabet solgte bilen i 2011.

SKATs afgørelse var baseret på princippet om rådighedsbeskatning, jf. Ligningsloven § 16, hvor det er uvæsentligt, om bilen faktisk er kørt privat, så længe den har stået til rådighed. SKAT anførte desuden, at de ikke havde kunnet konstatere, at selskabet handlede med biler i den omhandlede periode.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af fri bil, med følgende argumenter:

• Selskabet blev stiftet i oktober 2007 med det formål at handle med brugte biler, herunder klargøring og polering.
• Den omhandlede Mercedes var en frikørt hyrevogn, købt med videresalg for øje, men finanskrisen forhindrede et hurtigt salg, hvilket resulterede i et stort tab ved salget i 2011.
• Det var en fejl, at bilen blev indregistreret med klageren som bruger, og dette skyldtes manglende kendskab til praksis i selskabets opstartsperiode.
• Klageren havde private biler (en Nissan Sunny og en Peugeot 405) og anvendte ikke selskabets bil til privat kørsel.
• Selskabet drev en aktiv brugtvognsforretning, hvilket fremgik af regnskaberne for 2010, hvor der var solgt over 60 biler og et varelager på fire biler, herunder den omhandlede Mercedes, som indgik som varelager og ikke driftsmiddel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvor klageren var beskattet af værdi af fri bil med 128.485 kr. årligt.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Selskabet, hvori klageren er hovedanpartshaver, købte en Mercedes Benz E 320 i november 2007.
• Klageren var angivet som bruger af bilen i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.
• Klageren ejede desuden private biler i den relevante periode.

Retten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4, som fastslår, at skattepligtige skal medregne værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold. Den skattepligtige værdi af en firmabil sættes til en årlig værdi på 25 pct. af de første 300.000 kr. af bilens værdi og 20 pct. af resten.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at det efter praksis påhviler skatteyder at afkræfte en formodning om, at en firmabil har stået til rådighed for privat brug, jf. Østre Landsrets dom af 26. april 2004 (SKM 2004.208.ØLR) og Højesterets dom af 11. november 1999 (TfS 1999,919).

På baggrund af sagens oplysninger fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet formodningen om, at den omhandlede firmabil havde stået til rådighed for privat kørsel i de påklagede indkomstår.