Beskatning af løn erhvervet i USA under J1-visum – Fuldt eller begrænset skattepligt?

Sagen omhandlede beskatning af løn erhvervet under et ophold i USA og spørgsmålet om, hvorvidt klageren kunne støtte ret på et bindende svar fra SKAT. Klageren, en neurolog, havde fået en stilling på et hospital i USA i et år fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010, hvor han flyttede til med sin hustru og to børn. Før afrejsen anmodede klageren om et bindende svar fra SKAT vedrørende sin skattepligt.

SKAT afgav den 29. januar 2009 et bindende svar, der bekræftede, at klageren kunne anses for hjemmehørende i USA pr. 1. juli 2009, og at han alternativt kunne anvende lempelsesreglerne i Ligningsloven § 33A. Det bindende svar forudsatte dog, at klageren var fuldt skattepligtig til både USA og Danmark, og at han i så fald ville blive anset for hjemmehørende i USA efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 4.

Efter hjemkomsten fra USA blev det konstateret, at klageren under sit ophold i USA ikke var blevet beskattet som fuldt skattepligtig (resident), men alene som begrænset skattepligtig (non-resident). Dette medførte, at SKAT anså klageren for hjemmehørende i Danmark, og hans lønindkomst fra USA blev derfor skattepligtig til Danmark. Klageren fik dog et nedslag i skatten på 81.746 kr. efter Ligningsloven § 33A.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at han skulle beskattes som fuldt skattepligtig og hjemmehørende i USA i henhold til det bindende svar. Han argumenterede for, at intet havde ændret sig siden anmodningen om det bindende svar, og at han havde stolet på SKATs afgørelse. Klageren mente, at bemærkningen i det bindende svar om fuld skattepligt i USA var uklar og kom ud af en sammenhæng. Han udtrykte desuden overraskelse over, at SKAT ikke kendte til de amerikanske skatteregler for J1-visumindehavere, som ofte beskattes som non-residents, og at Social Security og Medicare ikke burde betragtes som en 'rigtig' skat, men snarere et opsparingssystem.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet fandt, at klageren ikke kunne anses for hjemmehørende i USA, da han ikke var blevet beskattet som fuldt skattepligtig der. Da klageren ikke havde været fuldt skattepligtig i USA, forelå der ikke dobbeltdomicil, og det bindende svar var derfor ikke gældende. Klagerens lønindtægt fra USA skulle derfor medregnes i den danske skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark som følge af sin bolig her i landet, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Fuld skattepligt indebærer beskatning af al indkomst, uanset hvorfra i verden indkomsten stammer, jf. Statsskatteloven § 4.

Det blev fastslået, at klageren under sit ophold i USA ubestridt blev beskattet som non-resident, hvilket betyder, at han alene var skattepligtig af indkomst fra USA (begrænset skattepligt). Da klageren ikke var fuldt skattepligtig i USA, kunne han ikke have skattemæssigt hjemsted der efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 4, stk. 1, litra a. Klageren var derfor med rette anset for såvel fuldt skattepligtig som hjemmehørende i Danmark.

I henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 15, stk. 1 havde USA beskatningsret til vederlag for arbejde udført i USA. Danmark skulle herefter lempe for dobbeltbeskatning i henhold til overenskomstens artikel 23, stk. 3. Lempelsen gives som credit, dvs. som et nedslag med den skat, der faktisk er betalt i USA. Nedslaget kan dog ikke overstige den del af den danske skat, der forholdsmæssigt kan henføres til den amerikanske indkomst.

Klageren kunne i stedet vælge lempelse efter Ligningsloven § 33A. Ved beregningen af klagerens danske skat var der allerede givet et nedslag efter Ligningsloven § 33A på 81.746 kr., hvilket blev anset for den lempelsesmetode, der gav klageren den lavest mulige danske skat.

For så vidt angår klagerens forventninger til sin beskatning som følge af det bindende svar, bemærkede Landsskatteretten, at det fremgik af svaret, at det var en forudsætning, at klageren var fuldt skattepligtig til både USA og Danmark. Da klageren ikke blev fuldt skattepligtig til USA under sit ophold der, var forudsætningen for det bekræftende svar på spørgsmål 1 bortfaldet. Svaret var derfor ikke bindende for SKAT, jf. Skatteforvaltningsloven § 25, stk. 2. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.