Manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rengøringsvirksomhed

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed i rengøringsbranchen, der blev anset for at have undladt at indeholde og indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger for udført arbejde. Virksomheden, der ifølge eget regnskab ikke havde ansat personale, men benyttede underleverandører, blev efter sagens start tilmeldt som arbejdsgiver med tilbagevirkende kraft til 1. september 2009.

SKAT indhentede kontroloplysninger fra store rengøringsvirksomheder, der benyttede underleverandører, herunder virksomhed1 A/S og virksomhed2. Disse oplysninger viste en betydelig omsætning, der ifølge SKATs beregninger oversteg, hvad indehaveren alene kunne præstere, hvilket indikerede brug af ansatte.

SKATs beregninger af timeforbrug og årsværk

SKAT beregnede timeforbruget og det samlede årsværk baseret på en timepris på 200 kr. og en normal arbejdsuge på 37 timer (1.924 timer/år):

Den samlede opgørelse af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udgjorde 2.193.182 kr. fordelt over årene 2007-2010. SKAT anså den udeholdte omsætning, fratrukket moms og 10% omkostninger, for at dække udeholdte lønninger.

Virksomhedens argumenter

Virksomhedens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Argumentationen var, at virksomheden ikke havde haft ansatte i perioden 2007-2010, men udelukkende havde benyttet underleverandører. Det blev fremført, at der ikke var mundtlige eller skriftlige ansættelsesaftaler eller ansættelsesbeviser, og at bevisbyrden for ansatte medarbejdere påhvilede SKAT. Virksomheden mente derfor ikke at være indeholdelsespligtig for A-skat i henhold til Kildeskatteloven § 43 eller ansvarlig i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, og det samme gjaldt for arbejdsmarkedsbidrag.

SKATs detaljerede beregninger for hvert indkomstår

SKATs beregninger for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag var som følger:

2007

2008

2009

2010

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om indeholdelsespligt for arbejdsmarkedsbidrag med 319.637 kr. og A-skat med 1.873.545 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at der skulle ske indeholdelse og indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger til forskellige personer, som ikke var nærmere specificerede. Det blev fastslået, at det var op til virksomheden at dokumentere, at der havde været tale om underleverandører, hvilket virksomheden ikke havde gjort.

Landsskatteretten henviste til Kildeskatteloven § 46, som fastslår indeholdelsespligten for foreløbig skat ved udbetaling af A-indkomst. Det blev også fremhævet, at Kildeskatteloven § 43 definerer A-indkomst som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. For arbejdsmarkedsbidrag blev der henvist til Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, der pålægger arbejdsgiveren at opgøre grundlaget og størrelsen af bidraget ved lønudbetalinger.

Det blev anført, at Kildeskatteloven § 69 fastslår, at den, der undlader at indeholde skat eller indeholder for lavt beløb, er ansvarlig over for det offentlige, medmindre forsømmelighed kan godtgøres.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• En ansættelseskontrakt for en person på funktionærlignende vilkår fra 2009 dokumenterede, at der havde været lønansat personale.
• Store uoverensstemmelser mellem fakturaer bogført af virksomheden og betalinger modtaget fra samarbejdspartnere (f.eks. virksomhed6).
• Runde beløb overført fra virksomhedens bankkonto til navngivne personer, hvilket indikerede lønudbetalinger til uregistreret personale.

Retten tiltrådte SKATs udgangspunkt om, at 90% af omsætningen var medgået til løn til personale, da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for en anden fordeling. Virksomheden blev anset for at hæfte solidarisk for den ikke-indeholdte A-skat og de ikke-indeholdte AM-bidrag, og forsømmelighed blev konstateret som følge af mangelfuld kontrol, jf. Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da ændringerne var baseret på kontroloplysninger fra samarbejdspartnere, og virksomheden ikke havde godtgjort, at SKATs opgørelser var fejlagtige.