Command Palette

Search for a command to run...

Beskatning af fri sommerbolig for hovedanpartshaver – rådighedsbegrebet

Dato

5. oktober 2012

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Fri sommerbolig, Hovedanpartshaver, Rådighed, Selskabsbeskatning, Udlejningsaftale, Ligningsloven, Ejendomsværdi

Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af værdien af en fri sommerbolig, som var ejet af hans selskab, for indkomstårene 2008 og 2009. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af værdien af den fri sommerbolig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 5.

SKAT's beregning af den skattepligtige værdi var som følger:

IndkomstårUger 22-34 (0,5% af ejendomsværdi)Øvrige uger (0,25% af ejendomsværdi)I altEjendomsværdi (pr. 1/1)
20081 uge x 14.250 kr.13 uger x 92.625 kr.106.875 kr.2.850.000 kr.
20091 uge x 14.250 kr.19 uger x 135.375 kr.149.625 kr.2.850.000 kr.

Klagerens argumenter

Klageren, der var hovedanpartshaver i selskabet, påstod, at han ikke skulle beskattes af den fri sommerbolig. Han argumenterede for, at sommerhuset udelukkende var købt til udlejning og siden 1994 udelukkende var udlejet gennem et udlejningsbureau, [virksomhed2]. Klageren hævdede, at han på intet tidspunkt havde haft rådighed over sommerhuset, og at udlejningsaftalen afskar ham fra privat benyttelse i ikke-udlejede perioder. Han henviste til en tillægsaftale af 11. maj 2011, der fastslog, at ferieboligen stod til [virksomhed2]'s rådighed året rundt og kun måtte beboes af/udlejes til [virksomhed2]'s kunder. En erklæring fra [virksomhed2] af 29. oktober 2010 bekræftede ligeledes, at bureauet havde fuld råderet over sommerhuset hele sæsonen. Klageren anførte, at selvom den oprindelige kontrakt fra 1994 ikke eksplicit nævnte dette, var der en mundtlig aftale om fuld rådighed for bureauet, hvilket senere blev ajourført i kontrakten. Han mente, at SKAT ignorerede disse erklæringer og den ajourførte kontrakt.

SKAT's argumenter

SKAT fastholdt ansættelsen med den begrundelse, at lejekontrakten for 2008 og 2009 ikke afskar klageren fra privat benyttelse i ikke-udlejede perioder. SKAT fremhævede, at det efter ordlyden i Ligningsloven § 16, stk. 5 ikke er en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes, men alene at den står til rådighed. SKAT henviste til, at den oprindelige kontrakt ikke indeholdt en klausul, der afskar klagerens rådighed, og at den ajourførte kontrakt først var gældende fra maj 2011, altså efter de omhandlede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om beskatning af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten bemærkede, at:

  • Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 5.
  • En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet sommerbolig, skal medregne værdien heraf i den skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 9.
  • Lejekontrakten for 2008 og 2009 afskar ikke klageren fra privat benyttelse i ikke-udlejede perioder.
  • Det er uden betydning, om klageren faktisk har benyttet sommerhuset i ikke-udlejede perioder.

På baggrund heraf blev SKAT's afgørelse stadfæstet.

Lignende afgørelser