Skattepligt af ydelser fra selskaber og manglende omsætning i egen virksomhed

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Forhøjelserne skyldtes dels ydelser modtaget fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, dels manglende indtægtsføring af omsætning i klagerens egen virksomhed, [virksomhed2].

SKATs undersøgelse af [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, begge kontrolleret af [person1], afslørede dispositioner, der påvirkede klagerens skatteansættelser. Klageren, der var projektleder hos [virksomhed4], blev anset for at have misbrugt sin stilling ved at godkende fiktive fakturaer fra de to selskaber for arbejde, der ikke var udført. Disse beløb blev efterfølgende udbetalt af [virksomhed4].

SKAT forhøjede klagerens skatteansættelse med følgende beløb:

Baggrund for forhøjelserne

Forhøjelserne vedrørende ydelser fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS var baseret på en dom fra Retten i [by1] af 25. april 2014, stadfæstet af Østre Landsret den 20. marts 2015. Klageren blev dømt for bedrageri efter Straffeloven § 279 og Straffeloven § 286 for at have udstedt fiktive fakturaer til [virksomhed4] for ikke-udførte ydelser. Dommen fastslog, at klageren i sin stilling som projektleder havde en dobbeltrolle, der muliggjorde udstedelse og honorering af fiktive fakturaer. Landsretten fandt det bevist, at der ikke var anvendt polsk arbejdskraft til udførelse af det fakturerede arbejde, og at klagerens forklaringer var utroværdige.

Klagerens argumenter

Klageren bestred SKATs afgørelse og anførte, at SKAT ikke havde sandsynliggjort, at han havde modtaget de påståede ydelser. Han afviste at have modtaget næsten 6.000 arbejdstimer uden beregning og hævdede, at SKATs tese alene byggede på et notat udarbejdet af [person1], som klageren ikke anerkendte. Klageren anerkendte kun at have modtaget to mahognidøre og nogle fliser. Han afviste beskatning af bilreparationer, rejseudgifter for kolleger og en I-phone, som han hævdede var en konfirmationsgave. Klageren afviste også at have modtaget et Gaggenau-køkken eller 71.000 kr. kontant. Vedrørende anparter i [virksomhed3] ApS hævdede klageren, at handlen blev annulleret, og han aldrig blev materiel ejer. Fri bil blev også bestridt, da bilen primært var brugt af andre.

Vedrørende den manglende omsætning i [virksomhed2] anførte klageren, at en faktura fra 2007 var krediteret på grund af manglende betaling, men skulle have været indtægtsført. For 2008 afviste han at have faktureret [virksomhed3] ApS eller modtaget kontantbeløbet. For 2009 bestred han at have udstedt to af de tre fakturaer, da numrene var genbrugt fra tidligere år, og antydede, at en fil fra hans bogholderi var blevet misbrugt til at producere fakturaerne. Den tredje faktura var ifølge klageren korrekt bogført, men han havde kun modtaget delvis betaling.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende ydelser fra selskaber

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Afgørelsen bygger på, at klageren er kendt skyldig i bedrageri i overensstemmelse med tiltalen i de forhold, der vedrører ham, jf. Østre Landsrets dom af 20. marts 2015. Disse ydelser, modtaget fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, anses for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende manglende omsætning

Landsskatteretten stadfæstede ligeledes SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for manglende omsætning i [virksomhed2] for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Det blev lagt vægt på, at [virksomhed2] i 2007 og 2009 havde udstedt fakturaer til [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, og at [virksomhed3] ApS den 6. november 2008 havde overført 20.000 kr. til klageren, jf. kontoudskrift af 10. november 2008. Disse beløb anses for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.